Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anklage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Annaberg
Boleyn blev Moder til den senere Dronning Elisa
beth. Henrik blev imidlertid snart kjed af hende,
anklagede hende for Utroskab og indesperrede hende
i Tower; ved en uretfcerdig Dom blev hun dMt
til T^den og halshugget 1536. — Anna af
Vsterrige, Datter af Filip den tredie af Spa
men, f. 1601, crgtede 1615 Ludvig den trettende
af Frankrige, hvem hun ftdte SMnerne Ludvig
den fjortende og Filip, Stamfaderen for Limen
Orleans. Efter Ludvig den trettendes D^d blev
hun under Sønnens Mindreaarighed af Parla
mentet erklcrret for Regentinde (1543—51); hun
overlod Regjeringen til Kardinal Mazarin og trak
sig efter hans D^d i 1661 tilbage til et Kloster,
hvor hun dj^de 1666. — Anna Stuart, Dron
ning af Storbritannien og Irland 1702—14, den
sidste Herster af Hufet Stuart, f. 1664, var en
Datter af den skotske Konge Jakob den anden.
Hun crgtede 1683 Prins Mgen (Georg) af Dan
mark og befteg Tronen efter Vilhelm den tredies
D^d. Under hendes Regjering blev England og Skot
land 1707 forenede til et Rige, Storbritannien. —
Annalvllnovna, f. 1693, Datter af Ivan den
tredie og Broderdatter af Peter den store, besteg
den russiske Trone efter Peter den andens DFd
1730, men lod sin Indling, Tysteren Biron, ene
raadig regjere. Hun d^de 1740. — Anna
Karlovna (Elisabeth Katharine Kristine af Meck
lenburg), Søsterdatter af den russifie Keisermde
Anna Ivllnovna, f. 1718, crgtede 1739 Anton
Ulrik, Hertug af Brunsvig-Wolfenbiittel, hvem hun
ffjdte SMnen Ivan. Efter Birons Fald 1740
erklcrrede Anna sig for Storfyrstinde og Regent
inde af Rusland; men ved en Paladssammen
svargelse til Gunst for Peter den stores Datter
Elisabeth blev hun 1741 styrtet. Hendes SM
Ivan, som Keisermde Anna havde udkaaret til
Tronfølger, blev myrdet 1764, og selv blev hun
med sin Mand f^rt til en V i Dwina ved
Hvidehavet, hvor hun dMe 1746. — Anna,
Datter af Ludvig den ellevte af Frankrige, f. 1462,
d. 1522, en Kvmde af sjeldne Talenter, styrede
Frankrige som Regentinde 1483—91 under Bro
deren Karl den ottendes Mindreaarighed. — Anna
af Bretagne, Arvedatter af Herwg Frans den
anden af Bretagne, f. 1476, d. 1514, crgtede 1496
Karl den ottenoe af Frankrige og efter hans DK
hans EfterMger Ludvig den tolvte. Derved blev
Bretagne knyttet til den franske Krone. — Anna
Katharina, den danske Konge Kristian den
fjerdes Dronning, f. 1525, d. 1612. — Anna
Petrovna, Datter af Peter den store, f. 1708,
agtede 1725 Hertug Karl af Holsten - Gottorp,
d. 1728, Moder til Keiser Peter den tredie as
Rusland.
Annaberg, Bergstad og Fabrikby i de saksiske
Ertzbjerge; 11,700 Indb. Den har en livlig Fa
brikvirksomhed, navnlig tilvirkes Baand og Silke
varer. De ncrrliggende Sølvverker, der nu er
übetydelige, gav i det 16de Aarh. et rigt Udbytte.
Annabon eller Annabom, en liden bjergfuld
spanfl V i Guineabugten ved Afrikas Vestkyst;
3,000 Indb.
Annaler, Aarb^ger, som beretter historiske Be
givenheder efter Tidsftlgen; historiste Verker i Al
mmdelighed, naar de er ordnede efter Tidsftlgen.
I den senere Tid ogsaa Tidsskrifter. — Ann al ist,
Forfatter af Annaler.
Annuel
Aunalin, sinmalet, brcendt Gips, som benyttes
ved Papirfabrikationen.
Annam, se Anam.
Annamabu, Havneby paa Guldkysten i Guinea,
4,000 Indb.
Annan (übt. Annlrnn), Havneby i det skotske
Grevstab Dumfries i Solwayfjorden.
Unna -Ordenen, russtfi Ridderorden, stiftet
1735 af Hertug Karl Fredrik af Holsten-Gottorp.
Annaftolis, Hovedstad i den amerikanske Unions*
ftat Maryland, i Ncrrheden of Severns UdlM i
Chesapeakbugten, med et katholfl Universitet og
6,000 Indb. I Fort Severn er de Forenede
Staters SjMkademi.
sltttt«sttßout: (nbt Zfgnnavhx), ben nordameri
kanfle Unionsstat Michigans Universitetsby, ved
Huronstoden; 7,000 Indb.
Annater, en Afgift, som de katholske Bisper
og Abbeder ved sin Embedstiltrcedelse betaler til
den pavelige Stol. Fra Bonifaciu« den nienbes
Tid har Annaterne varet en regelmoessig, staaende
Afgift.
Annecy (udt. 2(nnfi), gabrifb^ i bet franske
Departement Bvre-Savoyen, ved AnnecyMen, med
12,000 Indb. Byen, som i Middelalderen var
Residens for Greverne af Genevois, er nu Bispesoede.
Annelider, se Seborme.
Anner, hvad der er forbundet med eller lMer
til noget; et Kirkesogn, som har Prest fcrlles med
Hovedsognet.
Annerbatterier, Hjelpebatterier, font under
Forsvaret af de store nymodens Fcrstninger an
lcrgges i Linie med disses Forter, forat Fiendens
Ild kraftigere kan besvares.
Annexion, Indlemmelfe af et Land, helt eller
delvis, i et andet. — Annektere, indlemme,
indforlive.
Annihilation, Ophcrvelse, Ugyldighedserklcr
ring. — Annihilere, erklcrre for ugyldig.
Anniversarier, i den romerfl-katholfle Kirke
aarlige Fester til Minde om en Afdch.
Anno, i Aaret. T.Ex. Anno ante Okriztuui
150, i Aaret 150 f)ir Kristus; Anno Domini,
i det Herrens Aar; Anno 8»I v2tc»i-l« naBtri,
i vor GjenlFsers Aar.
Anno (Hanno) den hellige var ftrst Kanster
hos Keifer Henrik den trebie og senere (1056 75)
Erkebisp i Soln. 1062 fik han den umyndige
Henrik ben fjerde i sin Magt og tilrev sig Rigs
foroattningen, hvilken han 1064 ntaatte aftrcrde
til Erkebisp Adalbert af Bremen; men 1072 over
tog han den paany og^ dFde 1075. Som Praelat
vilde han hcrve Geistkgheden i scrdelig Henseende.
I bet Mgende Aarh. forfattedes Annosangen,
som fortcrller og forherliger hans Liv og Gjerning.
Annonay (udt. Anonae), By i det franske De
partement Ardeche, ved Cance og Deaume; 17,000
Indb. Har megen Industri.
Annonce (udt. Anongs), offentlig Bekjendt
gj^relse, iscrr med Hensyn til Forretninger. —
Anoncere (udt. Anongsere), bekjendtgjflre. —
Annoncebureau (udt. Anongsbyraa), en For
rewing (Kontor), der besørger Bekjendtgj^relfer
indryklede i de Aviser, i hvilke Vedkommende
Msker dem optagne.
Annuel, aarlig. — Annuelle Planter, en
aarige Planter.
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
