Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Annuitet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Annuitet
Annuitet, en «årlig Betaling, hvorved en
Gjeld afdrageS eller forrentes, idet 1) enten en
rentefri Gjeld afdrageS, eller 2) en uopstgelig
Gjeld forrentes eller famtidig baade afdrages og
forrentes, eller 3) med lige store «årlige BelD
afdrages og forrentes, kun saalange Kreditor lever
(Livrente). I England betydcr Annuitet (annuiti«B)
et Statspapir, forn Staten har udstedt for et mod
taget Laan, og forn sikrer Laangiveren visfe aarlige
Renter, der erlcrgges i 99 Aar (lang Annuitet)
eller i49 Aar (kort Annuitet). Selve Kapitalen
tilbagebetales ikke, men betragtes forn opstugt af
Renterne.
Annullativn, Ugyldighedserklaring; i Rets
sproget en overordnet Rets Ugyldighedskjendelfe
med Hensyn til en for den underordnede Ret pas
feret Retshandling. — Annullere, erklcrre for
ugyldig.
pi»e»toriuB, d. e. Fifierringen,
Pavens Ring med det mindre pavelige Signet
forestillende Apostelen Peder ifard med at trakke
sit Garn.
Annunciader, Navn paa en franfi og en itali
ensk Nonneorden. — Annunciade-Ordenen er Konge
riget Italiens HMfte Ridderorden.
Aar. — <:onku»io,,iB, For»
virrtngens Aar, fe Kalender.
Anolis, en Krybdyrslagt fra Vestindien.
Anomali, Afvigelse fra den almindelige Regel,
fra det sadvanlige. I Astronomien betegner sand
Anomali den Vinkel, som en Planets Radius
vector (en ret Lime fra Solens Midtpunkt til
Planetens) bar beskrevet siden Gjennemgangen
gjennem Penhelet (da Planeten var ncermest So
len). — An om al, afvigende fra Regelen, uregel
mcrssig.
Flastetra,, Slagt af Anonaceernes
Familie fra det varme Amerika og Afrika. Her
til h^rer li ana mui-eiat» med store hjerte
formige Frugter af en frist, fyllig-W Smag, og
oderimolia fra Peru, forn for sine
vellugtende Frugter dyrkes i Spåmen.
Anonaceer, Trcrer af de FrikronbladedesOrden;
flere Slagter anvendes i Medicinen, og mange har
spiselige Frugter.
Anonym, navnløs, om Skrifter eller Breve
uden Forfatternavn. — Anonym, en, en unavnt
Forfatter. — Anonymitet, Fortielse af For
fatternavn. — Anonymt Interessentskab,
se Aktieselskab.
Anopsi, Blindhed eller Mangel Paa Evne til
at se paa Grund af Vinenes feilagtige Stilling.
Anordning, en af Statens Overhodet» udstedt
og for Borgerne kundgjort Befaling med Hensyn
til et administrativt Anliggende.
Anorganisk, uorgamst, kalder man i Natur
videnfiaben de Legemer, som ikke ved Optagelse
af Ncrring voxer o^ udvikler sig efter bestemte
Love (Mineralriget : Modsawing til Planter og
Dyr).
Anormal, uregelmassig, uregelret.
Anauetil (udt. Angketil), Louis Pierre, fransk
Historiker, f. 1723, d. 1808. Hans Hovedverk er
en Frankriges Historie" i 14 Bind, forn efter
hans DFd er bleven fortfat af La Bruyere lige
ned til den sidste Tid.
Anauetil-Duperron (udt. Angketil-Dypar
ong), Abraham Hyacinthe, Orimtalift, Broder as
Anfigt
den foregaaende, f. 1731 i Paris, d. sammesteds
1805. Han foretog i Aarene 1755—62 en Reise
i Indien for at studere de indiske Sprog og ov
dage Parsernes hellige B^ger. Efter sin Hjem
komst nedlagde han Frugterne af sine Granskmnger
i flere vardifulde Verker.
Ansarier, d. e. Hjelpere, Forsvarere, kaldtes
de Indbyggere i Medina, hvilke fM antog Mu
hameds Låre og dannede et Parti for ham.
Ansbach, By i den baierske Provins Mellem
franken, med 13,000 Indb. — Mellemfranken be
staar for en vasentlig Del af det forhenvarende
FyrstendMme Ansbach, hvilket Borggrev Fredrik
den femte af Niirnberg 1362 erholot som Len.
Efter at vare delt i to Dele blev det i 1763 for
enet igjen og af den sidste Markgreve, Alexander,
i 1791 aftraadt til Preussen, 1806 erobret af
Franstmamdene, som 1810 afftod FyrstendMmet
til Baiern.
Anse (udt. Angs), By i det stanste Departe
ment Rhone, med 2,000 Indb. Her har varet
afholdt flere Kirkeloncilier: 1025 under Pave Johan
den nittende, 1075 under Gregor den fyvende og
1298 under Bonifacius den ottende.
Anselm af Canterbury (udt. Kanterb^rri),
Grunderen af den skolastiske Filosofi, s. 1033
i Aofta i Piemont, d. 1109, blev 1078 Abbed
for Klosteret Bec i Normandiet og 1093 Erkebisp
as Canterbury. Han kjampede for Kirkens Frihed
og opstillede Troen som Erkjendelsens Betingelse. I
sit Verk opftillede han det ontho
logiste Bevis for Guds Tilvarelse.
Anfelm af Laon (udt. Lang), fremragende
skolastisk Filosof, Discipel as Anselm af Canterbury,
holdt fra 1076 theologiste Forelasninger i Paris,
til hvis Universitet han derved lagde Grunden;
d. 1117. Han udgav flere Fortolkninger til en
kelte Bflger af Bibelen; men ifar blev hans ,61a3»«,
interlinearig", en fortolkning af Vulgata, skreven
mellem Textens Linier, meget benyttet.
Ansgar, «Nordens Apostel", f. 801 i Frank
rige. Han fik sin fyrste geistlige Uddannelse i
Klosteret Corvei ved Amiens og blev 815 Munk.
826 fulgte han Harald Klak for at pradike Kristen
dommen i Danmark, men blev fordreven Aaret
efter. 830 forkyndte han Kristendommen i Sverige,
hvor den ftrfte kristne Menighed i Norden blev
stiftet. 831 fik han af Ludvig den fromme Ham
burgs ErkebifpedFmme, forn senere forenedes med
Bremens til et Erkestift. Som Erkebisp virkede
Ansgar med Iver og Flid for Kristendommens
Udbredelse i Slesvig oa Jylland indtil sin D^d
865. Af dm katholste Kirke er han bleven opMet
til Helgen.
Anfigt kaldes den forreste Side af Hovedet;
det er den Del af Legemet, hvor det Mrfte Antal
af de forskjelligste Organer findes paa det mindste
Rum. Ansigtets Grundform dannes af 14 Ben,
Anfigtsbenene, hvoraf de vigtigste er Over- og
Underkjavebenene, Kindbenene, Gane- og Nase
benene. Ansigtsmusklerne tjener dels de for
skjellige Sanser, og dels fremkalder deres Sammen
traknmger Folder i Ansigtets Hud, hvilke forn
Udtryk for den sjelelige Tilstand danner Ansigts
udtrykket. Formen af Ansigtets Organer danner
Anfigtstrakkene; disse er afhangige af Race,
Familie og Livsstilling og antyder den Enkeltes
ftemtradende Karakter. Anfigtsr^dme er en
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
