Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anville ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anville
Forening med sin Svoger Olav den helltge !
Norge ftrte han 1026—30 Krig mod Knut den
store i Danmark. Senere hjalp han Olav med
Folk, da denne vilde gjenerobre Norge. Paa Grund
af sin Strenghet» mod Forbrydere fik han Tilnavnet
Kolbrcinna. Han d^de 1050, elsket af sit Folk.
Anville (udt. Angvil), Jean Baptist, f. 1697,
d. 1782, berMt fransk Geograf og Karttegner.
Anvisning (Assignation), et Dokument, hvori
en Person, ASsignanten, anmoder en anden
Person, Assignaten, om at overdrage en tredie
Person, Assignataren, en Verdigjenstand, hyv»
pigst en vis Sum Venge. Anvisninger ligner i
sin Form og Anvendelse Bexler; men de er ikke
underkastede den strenge Vexelret.
Anzm (udt. Angswng), By i det franfle De
partement Nord, ved ValencienneS ; 8,000 Indb.
Midtpunkt for Frankriges Stenkulsdrift.
Anzuan, en af de Komoriste Ver i Mosam
bique-Kanalen, ved Afrikas Vstkyst, 35 Kv.mil stor
med 30,000 Indb.
Ancrfthetiske Midler, Midler, som frem
bringer MeslMed og Slappelse, saasom Kloro
form. Den kunstmcessige Anvendelse af faadanne,
Ancesthetisering, sinder Sted, naar Legemet
stal gjøres f^lesftst for Smerter, f. Ex. ved
Operationer. Se forMrigt under Kloroformere.
Aonio Poleario, f. 1500 ved Rom, forsagte
at reformere den romerske Kirke, men anklagedes
1568 af Inkvisttionen og blev 2 Aar efter hen
rettet. I 1542 udgav han et lidet Skrift «om
den korsfcrstede Kristi Velgjerning", hvoraf i LMet
af 6 Aar alene i Venedig tryktes 40,000 Exemplarer.
Det blev eftersporet med en saadan Iver af In
kvisitionen, at man ansaa det for helt tilintetgjort,
indtil et Exemplar 1855 blev fundet i Cambridge
i England.
Aorta, den store Arterie eller PulSaare, Hoved
stammen for alle de Pulsaarer, fom lMer til det
store Blodomftb. Den udgaar fra det venstre
Hjertekammer, bMr ned gjennem Bryst og Underliv
og deler sig i to Hovedgrene, en til hvert Ben.
Aosta, By i Norditalien nordvest for Turin,
ved Floden Dora Baltea; 8,000 Indb.
Avacaga, Vulkan i Republiken Guatemala i
Mellemamenka.
Apachos eller ApaHerne, en vild og krigerfl
Indianerstamme i Mexiko og Nymexiko i Mellem
og Nordamerika; den tcrller nu omtrent 8,000
Mennefier.
Apafi, Michael, den ftrste, Fyrste af Sieben
biirgen (Transsylvanien) fra 1661—1690, fordrev
ved tyrkisk Hjelp den Merrigsksmdede Johan Kemeny;
herved kom han imidlertid selv under tyrkisk Over
herredømme, indtil Siebenbiirgen i 1686 blev stillet
under tyst Beskyttelse og i 1687 under Keiserens
militcrre OverWhed. — Michael den anden,
f. 1680, d. 1713, den forriges Spn og Efterftlger,
maatte i 1699 mod en aarlig Apanage overgive
FyrstendMmet til Bsterrige.
Apalacherne, se Allegyanybjergene.
Apanage (udt. Apanasj), aarlig Pengesum,
som af Statskassen udbetales til Medlemmerne
af Landets Fyrstehus.
Aparte, egen, eiendommelig.
Upatbi, FMsftshed, Ligegyldighed, Trceghed.
Apllttt, et Mineral, som bestaar af en For
ening af fosforsur Kalk med Chlorcalcium og Fluor-
Apis
calcium; den forekommer dels som sexkanteoe Kry
staller, dels ogsaa dr^i (formlM). Farven er røb*
lig, hvid, gul eller spargelgrM, som Spargelsten,
eller blaalig-grMagtig, Moroxit (ved Arendal).
Apatiten anvendes i temmelig stor Udftroekning
til kunstig ©jøbntng paa ©runb af den Mcengde
Fosforfyre og Kalk, den indeholder. Den fore
kommer i Eornwall, i Alperne, i Norge, iscrr ved
Kragerø og i Bamble, samt fl. a. ©teber.
A. p. C, d. e. Anno post Christum (natam),
betyder: I Aaret .... efter Kristi Fødsel.
Apelles, Grcrkenlands berMteste Maler i Old
tiben, levede i den anden Halvdel af det4de Aarh.
f. Kr. Han var Alexander den stores Ven og
udmoerkede fig som Maler ved sin fortrinlige Farve»
blanding og ftn fuldendte Inde. Hans ypperste
Verk var f,mt)§robite Anadyomene".
Apenninerne, Italiens Hovedbjergkjede, .be
gtjnber som en Fortscrttelse af SMperne paa
Grcendfen af Nizza, omfatter førji Havbugten ved
Genua og gaar derefter i sydostlig og sydlig Ret
ning ned gjennem hele Italien til Kap Spartivento
ved Messinastrcedet. Under dette LO f^rer Bjerg
kjeden Navn efter Landskaberne: de liguriske,
etruskisle, romerske, neapolitanske, brut
tiske (3tbrusjerue) og fatabriffe 31}ienmner.
Den samlede Lcrngde er 170 Mil og Middeltiden
er i Norditalien ca. 2,500 Fod, i Mellemitalien ca.
4,500 Fod og i Syditalien ca. 5,500 Fod. De
fi,øiefte Toppe er Monte Cimone i Modena (6,500
Fod), Gran Sasso og Monte Velino i Abruz
zerne (8,970 og 7,482 Fod). Apenninerne banner
Vandflillet mellem det Liguriske og det Tyrrhe
niske Hav i Vest og det Adriatiske Hav i Øft.
Paa den øfilige @tbe danner de for bet meste
Tverdale, paa den vestlige berimob Lcengdedale, ba
Bjergmassen her bestaar af flere ligelMende Kjeder.
I de romerske Apenniner findes be berømte Al
baner- og Sabinerbjerge. Apenninernes
Hovedmasse bestaar af en fast, hvidgraa Kallsten;
paa enkelte Steder forekommer ogfaa Gramt, Gneis
og Glimmerskifer samt vulkanske Bjergarter. De
er fattige paa Metaller, men har en Momgde for
trinlige Marmorbrud og mineralske Kilder.
Aphanit, en finkornet Art af ©rønften,
finbes i ©ange, der i stor 9Kangbe gjennemscrtter
Kalkstenm og Lerskiferen i Kristianiadalen og paa
Ringerike.
Aphelium. Planeternes Bane om Solen er
ikke en Cirkel, men en langstrakt Bue (Ellipse),
i hvis ene Brcendpunlt Solen staar, saa at be
paa et vist Punkt er denne ncrrmest, paa det mod
fatte langst borte fra den. Naar en Planet har
naaet ben ftørfte Afstand fra Solen, siger man. at
den er i Aphelium. Jo mere Planeten fjerner
sig fra Solen, desmere aftager dens OmlMhurtig
hed, der altsaa er mindst i Aphelium og ftørfi i
Perihelium, b. e. det Punkt i Banen, hvor
Planeten har sin mindste Afstand fra Solen.
Apis, hos de aamle LEgyptere en i Memfis
med guddommelig B®re tilbedet Tyr, der var et
Billede paa Osins’s Sjel. Denne Tyr maatte
ttære sort med et Ijtiibt tre!antet Mcrrke paa Pan
den. Naar en Tyr havde gjort Tjeneste som Gud
i 25 2lar, blev ben druknet i en hellig BrMd og
HMdelig begravet. Indtil en ny Apis var funden,
herfiede der dyb Sorg i ALgypten.
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
