Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aplomb - Apogæum - Apokalypse. — Apokalyptiker, se Tusenaarige Rige. — Apokalyptisk. — Det apokalyptiske Tal, „Dyrets Tal“ - Apokryfiske Bøger - Apolda - Apollinaris den yngre - Apollodorus fra Damaskus. — Apollodorus fra Athen - Apollo fra Belvedere - Apollon, se Gudelære, den græske - Apollonia - Apollonius fra Tyana - Apollos eller Apollonius - Apologi. — Apologet. — Apologetik. — Den Augsburgske Konfessions Apologi, se Augsburgske Konfession - Apophyllit - Apoplexi. — Apoplektisk - Apostat. — Apostata, se Julian den frafaldne - Apostel. — Aposteldage. — Apostelbrødre eller Apostolikere. — Apostlenes Gjerninger - Apostolisk. — Apostoliske Breve. — Apostoliske Konstitutioner og Kanones. — Apostoliske Fædre. — Apostolisk Konge. — Apostoliske Menigheder. — Apostoliske Symbolum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aplomb, Ligevegt, Selvbevidsthed og
Sikkerhed i Optræden.
Apogæum, det Punkt i Maanens Bane, hvor
den er længst fra Jorden, det modsatte af
Perigæum, d. e. det Punkt, hvor den er nærmest
Jorden.
Apokalypse, d. e. Aabenbaring, betegner som
kirkelig Benævnelse Johannes Aabenbaring. —
Apokalyptiker, se Tusenaarige Rige. —
Apokalyptisk, gaadefuld, uforstaaelig. — Det
apokalyptiske Tal, „Dyrets Tal“, er det mystiske Tal
666 i Joh. Aab., hvori man dels har villet finde
Antikristen antydet, dels en Tidsbestemmelse. I
den nyeste Tid antager mange, at det skal betegne
Nero, da den hebraiske Talværdi af Bogstaverne
Neron Kesar (Keiser Nero) netop er 666.
Apokryfiske Bøger, d. e. skjulte Bøger,
kaldes de Skrifter i den jødiske og ældste
kristelige religiøse Literatur, som ikke ansaaes for at
være inspirerede af Gud og derfor ikke optoges
blandt det Gamle og Nye Testamentes kanoniske
Bøger, ligesom de heller ikke blev benyttede under
Gudstjenesten. Til saadanne apokryfiske Skrifter
regnes i det Gamle Testamente: Makkabæernes
Bøger, Judiths, Tobiæ og Jesu Sirachs Søns
Bøger, Visdommens Bog, Baruks Bog, Manasse
Bøn, Tillæg til Esthers Bog og til Daniels Bog;
i det Nye Testamente: Jesu Barndoms Evangelium,
Nikodemus’s Evangelium, Jakobs og Thomas’s
Evangelier, Tømmermanden Josefs Historie m. fl.
Luther optog de gammeltestamentlige apokryfiske
Bøger i sin Bibeloversættelse, „ikke som Bøger,
der skulde agtes lige med den Hellige Skrift, men
som Bøger, der var nyttige og gode at læse“.
Den reformerte Kirke har derimod ikke optaget
dem i sine Bibler; i den katholske Kirke regnes
adskillige af dem for hellige Skrifter af anden
Rang.
Apolda, By i Storhertugdømmet
Sachsen-Weimar; 12,000 Indb. Betydelig Tilvirkning af
Strømper og Kasimir.
Apollinaris den yngre, Biskop i Laodikea
i Syrien 362—382, lærte, at Kristus
manglede den almindelige menneskelige Aand, idet hos
ham den hellige Aand (Logos) havde forenet sig
alene med et menneskeligt Legeme og dettes dyriske
Sjel. Hans Lære, Apollinarismen, blev
forkastet paa flere Synoder.
Apollodorus fra Damaskus, Keiser Trajans
Bygmester, byggede Forum Trajanum i Rom og
den store Donaubro i Ungarn. Keiser Hadrian
lod ham dræbe 129 e. Kr. — Apollodorus
fra Athen, græsk Forfatter, levede ca. 150 Aar
f. Kr. Han har skrevet den bedste mythologiske
Haandbog, vi har fra Oldtiden.
Apollo fra Belvedere er den skjønneste af
de fra Oldtlden opbevarede Statuer af den græske
Gud Apollo. Den blev for omtrent 400 Aar
siden udgravet ved Antium og findes nu i
Vatikanet i Rom.
Apollon, se Gudelære, den græske.
Apollonia, Navn paa flere Byer i Oldtiden,
af hvilke Apollonia i Illyrien, en Tid
Hovedsæde for græsk Videnskabelighed, og Apollonia i
Thrakien, en milesisk Koloni ved det Sorte Hav,
især er bekjendte.
Apollonius fra Tyana i Kappadokien, en
nypythagoræisk Filosof paa Kristi Tid, bekjendt for
sine Spaadomme og Undergjerninger, hvorfor
blandt andre Fritænkeren Voltaire har
sammenlignet ham med Kristus.
Apollos eller Apollonius, en jødisk
Skriftlærd fra Alexandria, som virkede for
Kristendommens Udbredelse samtidig med Apostelen Paulus.
Nogle, deriblandt Luther, har anset ham for
Forfatter af Brevet til Ebræerne.
Apologi, Forsvarstale eller ogsaa et Skrift
til Forsvar for en Anklaget, som t. Ex. Platos
berømte Forsvarsskrift for Sokrates; i den senere
Tid især et Forsvarsskrift for Kristendommen. —
Apologet, en Forsvarer af Kristendommen. —
Apologetik, Læren om det paa videnskabelig
Grund byggede Forsvar for Kristendommens
Sandheder. — Den Augsburgske Konfessions Apologi,
se Augsburgske Konfession.
Apophyllit, et Mineral, bestaaende af kiselsur
Kalk, Fluorkalium og Vand, krystalliserer i
vandklare Prismer med Glas- eller Perlemorglans.
Apoplexi, Slag, pludselig Blødning i Hjernen,
saa at dennes Virksomhed lammes ved det
udstrømmende Blod; i Almindelighed en pludselig
Blødning i Legemets Væv overhoved. — Apoplektisk,
hvad der staar i Forbindelse med Apoplexi.
Apostat, en Frafalden, især om en, der falder
fra Fædrenes Religion. — Apostata, se Julian
den frafaldne.
Apostel, Sendebud, Udsending, især Jesu 12
Disciple og Sendebud: Simon Petrus, Andreas,
Jakobus Zebedæi Søn, Johannes, Philippus,
Bartholomæus (Nathanael), Thomas, Matthæus (Levi),
Jakobus Alphæi Søn, Judas Thaddæus, Simon
Zelotes eller Kananites og Judas Iskarioth; efter
Kristi Død blev i Forræderens Sted valgt
Matthias, medens Apostelen Paulus fik Guds særlige
Kaldelse til Apostelgjerningen blandt Hedningerne.
I den senere kristne Kirke er Apostel bleven et
Tillægsnavn for Kristendommens første Forkyndere
i de enkelte Lande, saaledes: Ansgar, Nordens
Apostel. — Aposteldage kaldes i den katholske
Kirke de til hver enkelt Apostel helligede Festdage. —
Apostelbrødre eller Apostolikere
(Apostelorden), en 1260 i Italien stiftet Sekt, der
forpligtede sig til i Levnet og Troesiver at ligne
Apostlerne. — Apostlernes Gjerninger, den
femte Bog i det Nye Testamente, en Fortsættelse
af Lukas Evangelium, beretter om
Kristendommens første Udbredelse fra Jerusalem til Rom,
især om Apostlerne Paulus’s og Peters Arbeide
indtil 62 e. Kr. Skriftet er forfattet af Evangelisten
Lukas.
Apostolisk, hvad der umiddelbart skriver sig fra
Apostlerne selv eller er præget af deres Aand og
Karakter. — Apostoliske Breve, d. e. de i det
Nye Testamente optagne Breve fra Apostlerne til
kristne Menigheder eller enkelte Personer. —
Apostoliske Konstitutioner og Kanones, en
Samling fra det 5te Aarh. af Forskrifter og Love
angaaende forskjellige Forhold i den gamle Kirke.
Samlingen indeholder 85 enkelte Lovbud fra det
3die og 4de Aarh. og er inddelt i 8 Bøger. —
Apostoliske Fædre: de af Apostlernes Disciple
og Efterfølgere, som har efterladt sig Skrifter:
Barnabas, Clemens Romanus, Hermas, Ignatius
af Antiokia, Polykarp af Smyrna og Papias
af Hierapolis. — Apostolisk Konge, en Titel,
som Pave Sylvester den anden Aar 1000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
