Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arilds Tid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arilds Tid
landene, dels til Iran (Meder, Perser). Paa
Grund af det nare Slaytfkab, som hersker mellem
dette Foll og den store mdogermaniske eller, som
den ogsaa kaldes, indoeuropeiske (japetifke) Stam
mes forfljellige Folkeflag (Graker, Romer, Ro
maner, Germaner og Slaver) er Navnet ariske
Folk og Sprog udstrakt til ogsaa at betegne
den indogermaniske Race overhoved.
Arilds Tid, se Alders Tid.
Armos, en guldftrende Flod i Brasilien, ud
springer paa Sjerra Pareus og falder i Papajos;
75 Mil lang.
Arion, graflDigter og Musiker fra Methymna
paa LeSbos, 620 f. Kr., Dithyrambens (Bakkus
hymnens) Staber, erholdt ved den digterifke Vadde
strid i Tarent Seiersprisen.
Ariofto, Lodovico, en af Italiens mest frem
ragende Digtere, f. 1474. d. 1533. Foruden sit
Hovedarbeide ,0l!»n6o luringo" ( Den rasende
Orlando"), etromantiflEpos, hvis fuldendte Form
flaffede ham Tilnavnet den Guddommelige", skrev
han ogsaa flere Lystspil, Satirer, Sonetter osv.
Ariovift, tyst HarfFrer, levede omtr. 70 f. Kr.,
berømt ved sit Krigstog til Gallien og sine mor
deriske Kampe mod Romerne under Julius Casar,
hvilke endte med Slaget ved Vesontium, hvor
Tysterne (Germanerne) blev fuldstamdig slagne.
Den beseirede Ariovift ftygtede med Levningerne
af sin Hoer, og forsvmder derefter fra Historien.
Arisch (El- Arisch), 3Egyptens Grandsestad
mod Syrien, ved Middelhavet. — Arisch, euro
pcrist Larasch, befastet By i Marokko, ved
Middelhavet, 5,000 Indb.
Ariftagoras, Tyran i Milet, anførte 500 f. Kr.
loniernes Opftand mod Perserne og gav herved
det fyrste Shld til Perserkrigene.
Ariftarkos, fra Samothrake, bekjendt grafl
Grammatiker og Kritiker i Alexandria i det 2det
Aarh. f. Kr. Hans Kritik var saa flarp, at man
ester ham kalder en streng Kunftdommer en Ari
starkus. — Aristarkos fra Samos, groest Astro
nom i det 3die Aarh. f. Kr.
Ariftides, med Tilnavnet den Retfa>rdige",
f. 540 f. Kr., var 490 en af Atheniensernes 10
Anførere (Strateger) mod Perserne ved Marathon.
Senere dreves han i Landflygtighed ved Ostrakismen
paa Themiftokles’s Forstag, men under Krigen
med Xerxes viste han saa store Beviser paa sin
Fadrelandskjarlighed, at Forvisningsakten mod
ham ophavedes. I Slaget ved Platåa mod Mar
donius havde han som Atheniensernes Anftrer
den vesentligste Andel i Seiren. Hadret af sit
Fedreland med de Mste Tillidsposter og sine
Medborgeres Beundring og Kjarlighed, df<de han
467, fattig som han havde levet, 73 Aar gammel.
Ariftippos fra Kyrene, Stifter af en filosofisk
Skole omtr. 380 f. Kr., lårte, at Tilfredsstil
lelsen af Trangen til Nydelse, behersket og forcrdlet
af Dannelsen, var Bestemmelsen for Menneskets
Tilvcrrelfe. Hans DattersM, Ariftippos den
yngre, udviklede denne Lere end yderligere og
ordnede den i et filosofisk System. Denne Ny
delsesfilofofi (Hedonismus), er efter sin Stifter
bleven kaldt den lyreneiste.
Ariftobulus, Konge af Judea, SM af Aleran
der laneus, af Makkabcrernes 3Et, satte sig 69
f. Kr. i Besiddelse af Tronen, der egentlig tilkom
hans aldre Broder, Hyrkanus. I Aaret 63 blev
Arithmetit
han fangen af Pompeius og i Triumf ftrt til
Rom. Senere (Aar 56) undkom han, samlede i
Judea en Hoer, men blev atter fangen og fendt
til Rom. Sendt af Coesar med to Legioner til
ludaa for der at bekjoempe Pompeius’s Tilhen
gere, dMe han (49) underveis af Gift. — A rist o
bulus, crldfte SM af Johannes Hyrkanus, blev
efter Faderens D^d Yppersteprest og antog tillige
Kongenavn, hvilket ingen i ludcra havde baaret
efter det babyloniske Fangenstab. D. 103 f. Kr.
Ariftofanes, Grekernes og overhoved Old
tidens stsrste Komediedigter, f. omkring 444 f. Kr.,
d. 380. Hans Komedier revser med trassende Vid
og Satire hans Landsmcends, Athenienfernes her
skende Feil og Daarstaber, deres Letsind, Forfenge
lighet, og Nydelsessyge. I nogle as dem har han
gjort enkelte Samttdens betydeligste Moend, som
Sokrates, til Gjenstand for sin Spot. Af Aristo
fanes’s Komedier, ialt 54, er enonu 11 bevarede,
hvoraf nogle er oversatte paa Dansk. — Aristo
fanes, grcrfl Grammatiker i det 3die Aarh. f. Kr.
Han stal have opfundet Skilletegnet.
Aristokrati, egentlig deßedstesHerredMme",
men i Virkeligheden kun Modscrtningen til De
mokrati, opftod allerede i det gamle Grcekenland
og Rom, idet Magten kom i Hcrnderne paa et
Mindretal, som hoevede sig frem af Moengden ved
Fødsel, Forbindelser og Rigdom. Ide moderne
Samfund skjelner man mellem Adels-, Embeos
og Pengearistokrati. — Aristokrat kaldes den,
som paa Grund af adelig FMsel, arvet Rigdom
eller Forbindelser indtager og gjpr Fordring paa
at indtage en mere fremtrcedende Stilling i Sam
fundet fremfor den store Moengde.
Ariftomenes grcest Feltherre i det 7de Aarh.
f. Kr., var Messeniernes Anfører i den anden
messenifie Krig med Sparta. Da han ved For
rederi blev slaaet af Spartanerne, udvandrede
han med Størstedelen af Messenierne til Sicilien
og nedsatte sig i Zankle, som fra nu af blev kaldt
Messina.
Aristoteles, en af det gamle Grcrkenlands
mest fremragende Filosofer, f. 384, d. 322 f. Kr.,
var fra Begyndelsen af en Discipel af Plato,,men
stiftede siden i Lyceum ved Athen en egen filosofisk
Skole. Beskyldt for Gudsbespottelse, fiygtede han til
Kalkis, hvor han dFde. En Tid var han Alexander
den stores Larer.— Den aristoteliske Filosofi
er fremgaaet af den platoniske Idetare. I Mod
satning ttl Plato indfMe. Aristoteles imidlertid
Realismen i Filosofien. Efter hans System henter
Aanden sine Ideer fra Erfaringen, og kun de af
Erfaringen erkjendte Egenstaber har Sandhedens
Gyldighed. Aristoteles er Naturhistoriens og
Metafysikens Fader; hans talrige Berker omfatter
alle Grene af de Bidenflaber, som paa hans Tid
dyrkedes i Grakenlano.
Aristorenos fra Tarent, ca. 350 f. Kr.,
var en Discipel af Aristoteles og Forfatter paa
MusikenS Omraade. Blandt alle hans Skrifter
er paa nogle mindre Brudftykker af de øvrige
nar kun bevaret Harmonilarens Elementer".
Han havdede den musikalske Sans og Drets
Dom mod de af Pythagoras opsttllede mathema
tiste Regler.
Arithmetik, den Del af Mathematiken, som
handler om Størrelser i Almmdelighed uden der
med at forbinde Begreberne om Rum og Tid
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
