Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arrighi, Jean Toussaint di Casanova - Arrivere - Arrogant. — Arrogance - Arrondissement - Arrowroot, se Salep - Arsakes den første. — Arsakiderne - Arsen. — Arsensyrling, Arsenik eller Rottekrudt. — Arsensyre. — Arsenvandstof - Arsenal, Tøihus. — Sjø-Arsenal - Arsenius, kaldet Autorianus - Art. — Afart (Varietet) - Arta - Artabazos - Artaxerxes. — Artaxerxes den første. — Artaxerxes den anden. — Artaxerxes den tredie - Artemis, se Gudelære, den græske - Artemisia, se Rynke - Artemisium - Arterie, se Pulsaare - Artesiske Brønde, se Brønde - Artevelde, Jakob van - Arthur eller Artus (Fyrste) - Arthur (Hertug af Bretagne) - Artikel. — Artikler, den engelske Kirkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrige 1815, vendte 1820 tilbage og arbeidede
som Medlem af Nationalforsamlingen 1849 for
Louis Napoleons Valg til Præsident. Efter
Statskupet blev han udnævnt til Senator 1852.
Arrivere, ankomme; hende.
Arrogant (udt. arrogang), fordringsfuld,
hovmodig. — Arrogance (udt. Arrogangs),
Fordringsfuldhed, Hovmod.
Arrondissement (udt. Arrongdissemang), i
Frankrige en Underafdeling af et Departement.
Arrowroot, se Salep.
Arsakes den første stiftede 206 f. Kr. det
parthiske Rige; hans Efterkommere kaldtes
Arsakiderne; den sidste Arsakide, Artabanos den fjerde,
blev styrtet af Artaxerxes 226 e. Kr.
Arsen forekommer i Mineralriget, dels frit,
dels i Forbindelse med Metaller og Svovl. Det
er et graat Legeme med stærk Metalglans. Ved
begyndende Rødglødhede forflygtiges det, uden at
smelte, til en Gas, som er let kjendelig paa sin
særegne Løglugt. Det forbrænder ved Ophedning
i Luften med blaa Lue til Arsensyrling, der gaar
bort som en hvid Røg og ved Afkøling afsætter sig
som hvide, glinsende Krystaller. Arsensyrling,
Arsenik eller Rottekrudt fremstilles i det store
ved arsenholdige Ertsers Forbrænding i Luften. I
størst Mængde fremstilles det dog gjennem Rostning
af Arsenkis og Arsenjern. Det færdige
Produkt er hvidt, porselænsagtigt, tungt krystallinsk og
kun lidet opløseligt i Vand. Saavel Arsensyrlingen
som dens Forbindelser er meget giftige. I
Forgiftningstilfælde er især Magnesiahydrat
(Magnesiumoxydhydrat) en virksom Modgift, idet
det med Arsensyrlingen direkte danner en uløselig
Forening. Jernoxydhydrat er ogsaa en
virksom Modgift. — Brændes Tøi, der er farvet med
saadanne grønne Farver (Kobberfarver), til hvis
Fremstilling Arsenik er benyttet, vil det i Tøiet
indeholdte Kulstof reducere Arsensyrlingen til
Arsendampe, som strax vil gjenkjendes paa sin Løglugt,
selv om Mængden ikke er meget stor. —
Arsensyre dannes, naar Arsensyrling behandles med
Salpetersyre. — Arsenvandstof er en
ildelugtende og yderst giftig Gas, der er Aarsag til
mange Forgiftningstilfælde. Det fremstilles af
Arsensyrling, som bringes sammen med Zink og
en Syre i et Vandstofudviklingsapparat, og
brænder, sammen med den samtidig udviklede
Vandstofgas, ved Andtændelse til Arsensyrling og Vand.
Holdes en Porselænsflade mod Flammen, afkjøles
denne, saa at blot Vandstofgasen brænder, medens
Arsenet udskilles som et blankt, sort Metalspeil;
det samme sker, naar Arsenvandstofgasen passerer
gjennem et paa et enkelt Sted til Rødglødning
ophedet Glasrør. Man benytter disse
karakteristiske Reaktioner til ved retslige Undersøgelser at
paavise Arsenik (Marsh’s Apparat).
Arsenal, Tøihus, Opbevaringssted for Armeens
Vaaben og øvrige Krigsmateriel, med Undtagelse
af Krudt og andre exploderende Sager. Med
Arsenaler er ogsaa gjerne Verksteder til
Forfærdigelse af Krigsmateriel forbundne. —
Sjø-Arsenal eller Flaadens Arsenal benyttes i Marinens
Tjeneste i samme Øiemed.
Arsenius, kaldet Autorianus, var 1254
den græsk-katholske Kirkes Patriark i Konstantinopel
og satte Keiser Mikael Palæologos i Kirkens Ban,
fordi han havde ladet den retmæssige Tronarving,
Johannes Lascaris, blinde. Arsenius blev afsat
oq forvist til en ensom Ø, hvor han døde 1267.
Art, naturligt Anlæg, Beskaffenhed; i
Naturhistorien Underafdeling af Slægt. Til samme
Art hører de Individer af Planter og Dyr, som
har alle væsentlige Kjendetegn tilfælles og
forplanter disse paa sit Afkom ligesaa uforandrede,
som de selv har modtaget dem. Kun Dyr af
samme Art kan frembringe frugtbart Afkom. —
Afart (Varietet) betegner saadanne Individer af
en Art, som i uvæsentlige Kjendemærker, saasom
Størrelse, Farve, osv., afviger fra Artens
almindelige Type. Nedarves disse Særegenheder
gjennem flere Slægtled, kaldes Afarten Race.
Denne Betegnelse benyttes dog især om
Husdyrene og de under forskjellige Klimaer og
Livsforhold levende Mennesker, hvilke adskiller sig i
forskjellige Racer.
Arta, By i den tyrkiske Provins Albanien, ved
det Ioniske Hav; 6,000 Indb.
Artabazos, Perserkongen Xerxes’s Hærfører i
Slaget ved Platææ, 479 f. Kr.
Artaxerxes, Navnet paa tre persiske Konger.
Under Artaxerxes den første, den
langhaandede, 464—425 f. Kr., begyndte Rigets Forfald.
— Artaxerxes den anden, 405—359 f. Kr.,
slog sin Broder Kyros ved Kunaxa 401 og
sluttede 387 den antalkidiske Fred, hvorved de græske
Stæder i Lilleasien kom under Persiens
Herredømme. — Artaxerxes den tredie, 359—338
f. Kr., bragte Ægypten og Fønikien til igjen at
underkaste sig Persien.
Artemis, se Gudelære, den græske.
Artemisia, se Rynke.
Artemisium, det nordlige Forbjerg paa Eubøa
i Grækenland, bekjendt ved Sjøslaget mellem Perser
og Græker 480 f. Kr.
Arterie, se Pulsaare.
Artesiske Brønde, se Brønde.
Artevelde, Jakob van, en flandersk Patriot,
som i Begyndelsen af det 14de Aarh. ledede
Folkepartiet i Flandern mod den fransksindede Grev
Ludvig den første, hvem han fordrev, hvorefter
han sluttede Forbund med England, men dræbtes
under et Opløb 1345.
Arthur eller Artus, en Fyrste hos Silurerne
og Briternes Anfører mod Angelsakserne, døde
efter Sagnet omtrent 542 e. Kr. Han er
Hovedpersonen i en Kreds af Heltesagn, som fra det 9de
Aarh. fra Wales forplantede sig til de germaniske
og romanske Lande og af Middelalderens Digtere
oftere blev bearbeidede. Arthur residerede i
Caerleon i Wales med sin skjønne Dronning Ginevra,
omgiven af et glimrende Hof, hvis Kjerne
dannedes af 12 Riddere, „Ridderne om det runde
Bord“, som Kongen selv havde udvalgt blandt de
ædleste og tapreste Krigere. Fra Arthurs Hof drog
hans Riddere ud i alle Lande paa Eventyr, og
Beretningerne am disse danner Indholdet i en hel
Række Digtninger i næsten alle vesterlandske Sprog.
Arthur, Hertug af Bretagne, f. 1187, blev
15 Aar gammel myrdet af sin Farbroder Johan
uden Land, som frygtede for, at den unge Fyrste,
der var nærmere arveberettiget til Tronen, skulde
blive ham farlig. Dette Mord medførte Tabet
af Englands franske Besiddelser.
Artikel, Lænke, Led, Del af en
Sammenlænkning; Sats, Troessats (Troens tre Artikler);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>