Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artikel. — Artikler, den engelske Kirkes - Artikulation, se Led - Artilleri. — Artillerister. — Artillerividenskab. — Artilleripark - Artiskok - Artist. — Artistisk - Artium eller Examen Artium - Artois - Artôt, Desirée - Aruba eller Oruba - Arui, se Faar - Arundel. — Arundel-Castle - Arup, Jens Laurits - Aruøerne - Arv. — Arve. — Slægtsarv, Intestatarv. — Testamentarisk Arv. — Arvepagter. — Arvinger. — Arveafgift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Grammatiken et lidet Ord, som føies til et
substantivisk Ord for at bestemme Omfanget af
dets Begreb (en, et, ene eller ne), eller til et
Adjektiv (den, det, de). — Artikler, den
engelske Kirkes, 39 Troesartikler, som paa
Synoden i London 1562 affattedes og 1571
indtoges i den engelske Grundlov.
Artikulation, se Led.
Artilleri, 1) ethvert Skydevaaben, som maa
betjenes af mere end én Mand (Kanoner,
Morterer m. fl.). 2) Det til Betjening af dette
Vaaben nødvendige Mandskab (Artillerister),
saavelsom Vognmateriel og Trækdyr (Heste). 3)
Artillerividenskab, Læren om Vaabenets
Tilveiebringelse, Uddannelse og Anvendelse tilligemed de
nødvendige Hjelpevidenskaber. Efter den
forskjellige Anvendelse deles Artilleriet i Feltartilleri
(kjørende og ridende), Fæstnings-, Beleirings- og
Kystartilleri, hvilket sidste udfordrer det sværeste Skyts,
da dets Hensigt er at ødelægge Pantserskibe. Det
samme gjelder Skibsartilleri. — Artilleripark
er en Underafdeling af Arsenalet, hvor
Artillerimateriel opbevares i Reserve eller repareres.
Artiskok, en til Tidslerne hørende Planteslægt
af de Kurvblomstredes Familie. Den dyrkes
undertiden i Haverne paa Grund af sine spiselige Rodblade.
Artist, Kunstner, især en Skuespiller. —
Artistisk, kunstnerisk.
Artium eller Examen Artium er ved det
norske Universitet i Kristiania den Examen, som
de maa underkaste sig, der ønsker at indskrives som
akademiske Borgere ved Universitetet. Efter den nye
Lov af 17de Juni 1869 om det høiere
Undervisningsvæsen maa enhver, som ønsker at underkaste
sig denne Examen, have taget Middelskolens
Afgangsexamen enten paa Engelsk- eller Latinlinien.
Examen Artium er nu dels klassisk (med Latin
og Græsk), dels real (med større Fordringer i
Naturfag og nyere Sprog istedenfor de to døde
Sprog).
Artois (udt. Artoa), gammelt Grevskab og
Provins i det nordvestlige Frankrige, omtrent det
nuværende Departement Pas-de-Calais, kom i 1659
efter mange Omvexlinger under den franske Krone.
Artôt (udt. Artaa), Desirée, f. 1839, berømt
fransk Operasangerinde.
Aruba eller Oruba, hollandsk Ø i Vestindien,
nord for Venezuela.
Arui, se Faar.
Arundel, Sjøstad i det engelske Grevskab
Sussex, bekjendt ved Arundel-Castle, Hertugen
af Norfolks pragtfulde gamle Slot.
Arup, Jens Laurits, f. 1793 i Kristianssand,
kom som ung Student til Danmark, men vendte
1814 hjem til Norge, hvor han 1818 tog
theologisk Embedsexamen med Udmærkelse. 1846
udnævntes han til Biskop i Kristiania Stift, i
hvilket Embede han blev til sin Død 1874. Han
var i flere Aar Storthingsmand fra Drammen
samt 1852—53 Medlem af Interims-Regjeringen
i Stockholm.
Aruøerne, hollandsk Øgruppe i det Indiske
Arkipel, 20 Mil vest for Ny-Guinea. De største
af Øerne er meget frugtbare. Befolkningen
udgjør omtrent 50,000 Mennesker, hvoraf en Del
er Kristne.
Arv, at arve er Erhvervelse af en Afdøds
Efterladenskab enten som hans naturlige
Efterfølger (Slægtsarv, Intestatarv) eller paa
Grund af hans sidste Villie (testamentarisk
Arv). Da det vilde være altfor uheldigt, om
Individets samtlige formueretlige Forhold skulde
opløses ved Døden, har Loven i alle civiliserede
Stater anerkjendt en Overgang af samme enten
til hans Slægtninger eller til dem, han selv
ved Testament har udvalgt til sine
Efterfølgere. I den romerske Ret var oprindelig det
sidste Hovedregelen, idet Slægten ikke kaldtes til
Arv, medmindre ingen testamentarisk Arving var
indsat; men senere erholdt de nærmeste
Slægtninger Krav paa en Arvelod (Pligtdelen). I den
ældre germaniske Ret gjaldt derimod den første
Regel, idet Slægten var eneberettiget til at arve
sine afdøde Medlemmer, og kun den, som ingen
Slægtninger havde, var berettiget til at bortgive
noget ved Testament. Men senere blev der ogsaa
tilstaaet dem, som efterlod sig Slægtninger, en
begrændset Ret til at raade over sine Efterladenskaber.
— Efter vor Lov er Slægtsarv Regelen; men den,
der ingen Livsarvinger efterlader, kan ved
Testament raade over sin hele Formue efter
Forgodtbefindende. Livsarvinger har derimod Krav paa
tre Fjerdedele af den Afdødes Efterladenskab, saa
at han altsaa kun kan raade over en Fjerdedel
deraf. De arveberettigede Slægtninger er delte i
Klasser, hvoraf hver nærmere udelukker de fjernere.
Inden samme Klasse deles Arven uden Hensyn
til Kjønsforskjel og saaledes, at enhver udelukker
sit eget Afkom; medens, hvor noget Medlem af
en Klasse er død og har efterladt Afkom, disse
træder i hans Sted og tager den Lod, som vilde
faldt paa ham (Repræsentationsret).
Saaledes er 1ste Klasse Arveladerens Børn; er nogen
af disse død, træder hans Børn i hans Sted og
tager hans Lod; er noget af Børnebørnene død,
træder dettes Børn i dets Sted osv. 2den Klasse er
Arveladerens Forældre; er nogen af disse død, træder
deres Børn, som er Arveladerens Søskende, og disses
fjernere Afkom (1ste Sidelinie) i deres Sted, saaledes
som ovenfor sagt; er der ikke Afkom af den afdøde
Fader eller Moder, tager den Efterlevende hele Arven.
Fuldsøskende tager saaledes Lod baade i Faders og
Moders Sted, medens Halvsøskende kun tager Lod
istedenfor den af Forældrene, gjennem hvilken de
er beslægtede med Arveladeren. 3die Klasse er
Arveladerens Bedsteforældre, altsaa to Par, mellem
hvilke Arven deles, saaledes, at hvis den ene af de
fire Bedsteforældre er død uden Afkom, tilfalder
dennes Lod den gjenlevende af samme Par, og hvis
begge Bedsteforældrene paa Faders eller Moders
Side er døde uden Afkom, tilfalder hele Arven det
andet Par. Er nogen af Bedsteforældrene død og
har efterladt Børn, træder disse, som er Arveladerens
Farbrødre eller Fastre, Morbrødre eller Mostre,
eller deres Afkom (2den Sidelinie) i deres Sted,
saaledes som ovenfor sagt. 4de Klasse er
Arveladerens Oldeforældre, altsaa fire Par, mellem
hvilke Arven deles, og i Tilfælde af, at nogen af
dem er død, træder deres Børn, som er
Arveladerens Grandonkler eller Grandtanter, eller deres
Afkom (3die Sidelinie) i deres Sted, saaledes som
oven forklaret. 5te Klasse er paa samme Maade
Arveladerens otte Par Tipoldeforældre og disses
Afkom (4de Sidelinie) osv. Foruden Slægtninger
tilkommer ogsaa den gjenlevende Ægtefælle en
Arvelod, dog kun dersom den Afdøde ikke har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
