Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Asien - Asinara - Asinius Pollio, Cajus - Asir - Ask (Træ). — Den almindelige Ask. — Manna-Asken - Ask (Gaard) - Askalon - Askarider, se Springorme, Spolorme - Aske - Askekegle, Askeregn, se Vulkaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wen
forekommer: Guld, Sølv, Tin, Bly, Jern og Kobber
og af Ædelstene nÆsten alle bekjendte Arter,
navnlig Diamanter i Forindien. — Asiens Befolkning
ansiaaes til 825 Millioner; heraf hører Kineserne,
Japaneserne, Thibetanerne, Mongolerne,
Siameserne, Birmanerne, Kirgiserne, Kalmukerne,
Mandschuerne og Tunguserne osv. til den mongolske
Race; Hinduerne, Perserne, Araberne, Armenierne,
Afghanerne og Tyrkerne m. fl. til den kaukasiske
eller indoeuropæiske Race, og Malayerne paa
Malakka, Java, Sumatra og ftere Ver til den
malayiske Race. I sproglig Henseende deles
Asiaterne i 4 Hovedgrupper. Kineserne, Thibetanerne
og de fleste Beboere af Bagindien taler Enstavelses
sprog. De asiatiske Folk befinder sig med Hensyn
til Kultur paa et meget forskjelligt Standpunkt. I
Sibirien er Jager- og Fisterlivet fremherflende,
i Høiasien og i en stor Del af Veftasien Nomade
livet, medens i Øst- og Sydasien fornemmelig
findes fastboende Folk, som erncrrer sig ved
Agerbrug, Fædrift, Handel og Industri.
Handelen i det Indre er væsentlig Karavanhandel.
De vigtigfte industrielle Frembringelser er:
Porcelæn, Papir, Elfenbens- og Lakererarbeider (i Kina
og Japan), kostbare Tøier af Silke, Uld og
Bomuld, Laeder og Metalvarer (i Kina, Hindostan og
Veftasien). — I religiøs Henseende indtagerßrahma
dyrkelsen og Buddhismen, Konfucius’s og Laotses
Lcrre den fornemste Plads i Øst-, Syd- og
Mellemasien. I Vest- og for en Del ogsaa i Sydasien er
Islam herskende. I Nord, hvor den græsk-katholske
Kirke vinder talrige Tilhengere, sindes ogsaa mange
raa Hedninger. Tilhangere af Zoroasters Lere i
Persien og Indien er svundne md til et ganske lidet
Antal. I Kina, Indien og det Indiske Arkipel
har det lykkedes Missionerer at bringe en ringe
Del af de Indfødte til at antage Kristendommen.
— Asien er Mennesteslægtens og Historiens Vugge.
I den tidligste Oldtid opstod her store
Religions- og Statssamfund. Menneskeslægten har fra denne
Verdensdel udbredt sig til de øvrige og fra sit
Hjem medbragt de første Spirer til Kultur. I
alle disse store ældgamle Erobringsstater var den
herskende Regjeringsform en theokratisk
Absolutisme, som gjorde en fortsat og varig Udvikling
umulig. De mægtige Riger bukkede derfor efter
en Tid under i Sammenstød med andre Folke
slag for ikke mere at reise sig, eller de afsperrede
sig fra den øvrige Verden, hvorved al videre
Fremgang blev standset. Da Makedonierne og
senere Romerne optraadte som erobrende Folk,
undertvang de store asiatiske Provinser og Folke
stammer, hvorved Indvirkningen af asiatiske Sæder
og Kultur gjorde sig gjeldende i den euro
pæiske Civilisation. Længere frem i Tiden
udgød vilde asiatiste Horder fra Stepperne
gjentagne Gange sin frygtelige Strøm over Europa,
som f. Ex. Hunnerne og Dschingiskans og Timurs
Rytterstarer, medens Araberne grundlagde
Kalifater i alle tre Verdensdele. Asiens stdste
Kraftytring paa Europa var det østromerske Riges
Erobring af Tyrkerne. — Efterat Sjøveien til
Ostindien var opdaget, anlagde først
Portugiserne, snart ogsaa Spanierne, Hollænderne, Frank
rige, Danmark og England Kolonier ved det
Indiske Havs Kystlande. England udviklede med
umaadelig Hurtighed og Kraft sin Indflydelse og
besidder nu i Hindoftan det mægtige engelsk-indiske
Asketegle
Rige, samt faste Punkter i Kina, Arabien og det In
difie Arkipel og har efterhaanden indskrænket de andre
europæiske Staters Kolonier. For Øieblikket
besidder 1) Portugiserne Macao, Diu og Goa, 2)
Spanien Filippinerne, 3) Holland de vigtige
Sunda-Øer og Molukkerne, 4) Frankrige Pondichéry,
Carical, Mahé og Kambodscha. Hele Nordasien og en
Del as Beftasien tilhører Rusland. — Asiens civili
serede Folk staar trods mange indre Uligheder paa et
temmelig ligeartet Udviklingstrin. De har gjennem
Aarhundrer bevaret sine Love, Scrder og Skikke
nogenlunde uforandrede. De er samlede i store,
nu for det meste svage, Statssamfund med en
monarkist-despotifk Regjeringsform. De vigtigste
af disse er: Det Osmaniske Rige, Arabien,
Persien, Afghanistan, Beludschistan (nu afhængigt af
England), Khanatet Turkestan, Japan, Kina med
sine Vasalstater, Forindiens Stater Nepal og
Butan, der endnu er uafhængige af England, samt
Bagindien: Birma, Siam, Anam og den malayiske
Halvø. — De første geografiske Kundskaber om
Asien skyldes Homer, der imidlertid kun omtaler
Lilleasien. Alexander den store spredte ved sine
Krigstog Kjendflabet til Asien ikke ubetydeligt.
Senere har arabiske Reisende udgivet værdifulde
Reisebeskrivelser; men i endnu høiere Grad har
Kineserne vist Udholdenhed i at indsamle Kund
skaber om de udstrakte Lande, der stod under deres
Herredømme. Venetianeren Marco Polos Reiser
i Mongoliet i Slutningen af det 13de Aarh. afgiver
udmærkede Oplysninger om disse Egne. Ved Rus
sernes Erobringer i Begyndelsen af det 17de Aarh.
blev Sibirien bekjendt. Af nyere Reisende kan næv
nes Humboldt, Brødrene Schlaginteweit, Vambery,
von Hellwald og Wenjukow.
Asinara, en liden Ø med Koralrev ved
Sardinien. 2 Kv.mil stor med 250 Indb.
Asinius Pollio, Cajus, en anset Romer paa
Keiser Augustus Tid, anlagde det første offentlige
Bibliothek i Rom.
Asir, Bjerglandflab i det indre af det vestlige
Arabien, 160 Kv.mil stort med 400,000 Indb.
Ask, Slcrgt af Olivenfamilien. Den almindelige
Ask voxer paa mange Steder i Norge. Det er et
80—90 Fod høit Træ og trives lige op til mellem
63de og 64de Bredegrad i Prestegjeldet Lexviken ved
Trondhjemsfjord. I det sydlige Norge voxer det
indtil 1700 Fod over Havet. I Sydeuropa
forekommer en anden Askart, Manna-Asken, et
20—30 Fod høit Træ, hvis Saft er den i
Medicinen anvendte Manna.
Ask, Navnet paa en betydelig Gaard paa
Askøens østre Side i Askøens Prestegjeld, Søndre
Bergenhus Amt. Ifølge Sagnet skal Starkad være
opfostret her.
Askalon, i Syrien ved Middelhavet, var en
af Filisternes fem Fyrstestæder og Hovedsædet for
Gudinden Derketas Dyrkelse. Den var en af
Filistæas stærkest befæstede Stæder, men ligger nu
i Ruiner. Korsfarerne under Gottfred af
Bouillon vandt her 1099 en Seier over Sultanen af
Ægypten. (Dom. 1, 18; 14, 19.)
Askarider, se Springorme, Spolorme.
Aske kaldes den uforbrændelige Rest, som bliver
tilbage ved Forbrændingen af et organisk Legeme.
Den bruges som Gjødning og ved Tilberedning
af Lud (Træaske).
Askekegle, Askeregn, se Vulkaner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
