Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Asien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Asien
Arabiske Hav og den Bengalske Bugt,
Bagindien mellem den sidste oa det Sydkinesiske
Hav, Korea mellem det Gule og det
Japanske Hav og endelig Kamtschatka mellem det
Okotske Hav og Beringshavet. Ishavet i
Nord danner kun faa og ubetydelige Bugter. Fast
landets Øst- og Sydostkyst omgiveS af et næsten
fammenhcrngende Belte af betydelige Øer og
Øgrupper; de vigtigste er: Kurilerne,
Sakalin, de Japanske og de Kinesiske Øer med
Formosa i Øst, Hainan, Filippinerne,
Molukkerne, Sundaøerne og Ceylon i
Sydost. Halvøerne udgjør omtrent en Femtedel
eller ca. 160,000 Kv.mil as den hele Verdensdel og
Øerne en Sextendedel eller ca. 50,000 Kv.mil. —
Asiens Høiland er det mægtigste og mest udstrakte
og dets Bjergkjeder og Bjergtoppe de Meste paa
Jorden. Forholdet mellem Høi- og Lavland er
som ⅗ ∶ ⅖. Den asiatiske Bjergmasse begynder
ved Middelhavet og fortsætter sig derpaa med
voxende Brede og Høide mod Vst, indtil den i
temmelig bratte Styrtninger gaar over i det Kine
fiske Lavland; den er i Nord begrcrndset as den
sammenhcrngmde Slette, som strcrkker sig fra det
Kaspiske Hav gjennem Vestwrkestan, Kirgiserfteppen
og Sibirien, l Sydvest og i Syd af Mesopotamien,
den Persiske Bugt, det Arabiske Hav og de to Indiske
Halvpers Lavlande. Ved Hindu-Kusch kniber Bjerg
massen under 66° ø. L. sig sammen til et flere
tusen Fod dybt og forholdsvis smalt Skar, som
danner Skiltet mellem Vestasiens og
Høiasiens Fjeldsystemer. Det første begynder med
de to ligeløbende Fjeldkjeder Taurus (10,000 Fod)
og Antitaurus i Lilleasien, hcrver sig derpaa lang
somt, til det gaar over i det Armeniske
Høiland, hvor Ararat naar en Høide af ca. 17,000 Fod.
Fra de armeniske Bjerge udgaar to Hovedgrene,
som efter at have omsluttet det Iranske
Høiland atter bøier sig sammen ved
Hindu-Kusch-Skaret. Den nordligste Gren er Elburs, som
naar en Høide af 18,000 Fod og gaar over
i den noget høiere Hindu-Kuschkjede; den syd
lige Gren bøier ned mod Syd gjennem Kur
distan, ftlger derefter Kystranden af den Persiske
Bugt gjennem Faristan oa Beludschistan , hvor
Bjergryggen bøier mod Nord op til
Hindu-Kusch og under Navnet Solimanbjergene (11,000
Fod) danner Grandsen mellem Indus’s Lavland
i Øst og Afghanistan i Veft. Det saaledes om
stuttede Iranske Høiland, der for det meste be
ftaar af lavere, ligelMende Bjergkjeder og Dale,
har i det nordlige en Middelhøide af 4,500 og i
det sydlige af 2,500 Fod. De Armeniske Bjerge
udsender desuden mod Nord Kaukasuskjeden og
mod Sydvest de Synste Bjerge, som staar i For
bindelse med Arabiens Høislette. Dekhans Høiland
i Forindien kan betragtes som en ved Indus’s
Sletter afbrudt Fortsættelse af Solimanbjergene.
I Øst for Hindu-Kusch haver Bolor Tagh sig
til en Høide af ca. 18,000 Fod. Fra dette Knude
punkt udgaar mod Sydost og Nordost de mcrgtige
Fjeldkjeder, som omslutter Vrkenen Gobi (med
3,600 Fods Middelhøide), Thibet (9—13,500 Fods
Middelh.) og Dsungariet (2100 Fods Middelh.) I
Syd er dette HMand begrændset af Himalaya
bjergene. hvis Middelhøide er 16,000 Fod, medens
talrige Toppe er over 21,000 Fod og Mont [[** sic **]] Everest
endog 27,500 Fod høit, og som styrter brat ned
Aften
mod Forindiens Sletter og sender talrige Grene
md i Bagindien, hvilke langsomt samler sig, indtil
de gaar over i Slettelandet; i Nord begrcrndses
det as Altaibjergene (11,000 Fod), som mod Nordost
fortscrtter sig l:ge til Halvøen Kamtschatka, og i
Vst af Mandschuriets og de kinesiske Bjerges tal
rige Forgreninger. Indenfor disse Grandser stryger
Himmelbjergene og Kyenlyn med Karakorn mod
Vst. Omkring og mellem disse Bjergmasfer sam
ler Asiens Lavland sia i 5 Hovedgrupper:
Sibirien i Nord med et Fladeindhold af ca. 200,000
Kv.mil, Vestturkestan, 54,000 Kv.mil, hvilket sidste ved
det Kaspiske Hav ligger 75 Fod under Havet, Me
sopotamien, Forindien og Bagindien, tilsammen
over 300,000 Kv.mil og det kinesiske Lavland, ca.
20,000 Kv.mil. Paa alle Sider felger store og vano
rige Floder Dalførerne ned mod Sletterne og Ky
steme: Ob, Jenisej og Lena til Ishavet, Amur,
Hoangho og Jangtsekiang til det Stille Hav, Si
kiang, Mekhong, Menam, Irawadi, Brahmaputra,
Ganges, Indus, Eufrat og Tigris til det Indiske
Hav og Kisil Irmak til Sortehavet. Desuden
findes betydelige Steppestoder, af hvilke Kur, Te
rek, Kuma og Ural falder i Jordens største Ind
sjø, det Kaspiske Hav (7,160 Kv.mil stort),
Amu-Darja og Sir-Darja i AraWen, Tarim i
Lopnoor-Sjøen, Ili i Baikalsjøen og Jordan i det
Døde Hav. Desuden findes foruden de ncrvnte
flere betydelige Indsjøer, hvoraf den vigtigfte er
Balchasah. — Klimatet er paa Grund af Verdens
delens store Udftrcrkning viftnok meget forskjellig
artet, men i Sammenligning med Amerikas for
holdsvis ensartet. I hele det indre Asien hersker et
stadigt tørt og hedt Oplandsklima. I Thibet gaar
Snegramdsen op til 17,000 Fod. Det tropiske Asien
har dels et fugtigvarmt, dels et hedt og tørt Veir-
lag, som dog i Bjerglandene bliver koldere med
den stigende Høide over Havet. Nordasien har
strenge og lange Vintre og korte hede Somre. —
Planteverdenen udmcrrker sig ved Yppighed og stor
Rigdom paa Arter. Naar undtages Polarlandene,
hvor forstjellige Mosarter danner det eneste Plante
liv, de udftrakte Stepper, som nersten udelukkende
er bevoxede med et sparsomt og tørt Græs, og de
høieste Bjerge, der enten er bedækkede med evig
Sne eller kun frembringer Alpeplanter, er Asiens
Planteverden forøvrigt overordentlig rig paa nyt
tige Vexter: Palmer, Ris, Bananas-, Brødfrugt-,
Flgen-, og Kaffetræet, forskjellige ædle Træsorter,
Bambus, Sukkerrøret, Bomuldsbusten, Indigo
plantm, Orange- og Myrtetræet, Vinstokken, The
busken m. fl.; paa Øerne sindes kostbare Kryder- og
Lægeplanter: Kardemome, Kanel, Muskat, Nellik,
Ingefær, forstjellige Sorter Peber og Kamfer
m. fl. — Asien er det oprindelige Hjem for flere
af vore Husdyr. Dets crdle Hesteracer (fra Arabien)
er bekjendte, endvidere Yakoxen og den indiske
Pukkeloxe samt flere Faare- og Gjederacer. Af andre
Dyrearter har det den topuklede Kamel,
Dromedaren og Æslet, i Sibirien Rensdyr og Elg.
Elefanten saavel vild som tæmmet forekommer i de
tropiske Egne, desuden Nashornet, Kongetigeren,
Løven, Panteren, Sjakalen, Hyænen, Gazellen,
giftige Slanger, bl. a. Brilleslangen. Asien har
en Utallighed af Fuglearter, hvoriblandt Kasuaren,
Fasanen, Paafuglen, samt en stor Rigdom af
Insekter. I Havene findes Guldfiske, Skildpadder
og Perlemuslinger. — Af Mineralriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
