Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Augustinere, Augustinereremiter. — Augustinerinder - Augustinus, Aurelius - Augustinus (Englands Apostel) - Augustus, Cajus Julius Cæsar Octavianus. — „Den augusteiske Tidsalder“ - Augvaldsnæs, se Agvaldsnæs - Auktion. — Tvangsauktioner. — Auktionarius. — Auktionskonditioner. — Auktionsrekvirent - Aula - Aulich, Ludvig - Aulis - Aumale (Grevskab ; By). — Claude den anden, Hertug af Aumale - Aumale, Henri Eugène Filip Louis d’Orleans, Hertug af - Aurdal, Nordre og Søndre - Aure (Prestegjeld)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som 1567 af Pave Pius den femte anerkjendtes
som den fjerde Tiggerorden. Den udartede i det
14de og 15de Aarh., hvilket foranledigede
Dannelsen af flere nye Ordenssamfund med strengere
Regler, saaledes det sachsiske, som Luther tilhørte.
Der stiftedes ogsaa Nonneklostre,
Augustinerinder. Augustinerordenen, som i det 16de Aarh.
havde udbredt sine Klostre over hele Europa, er
i den nyere Tid ophævet i de fleste Lande.
Augustinus, Aurelius, den største Kirkefader
i den vesterlandske Kirke, f. 354 i Numidien,
undervistes af sin fromme Moder Monika i
Kristendommen, men hengav sig først til et yppigt Liv,
idet han samtidig i sin Søgen efter Sandheden
med Iver studerede hedensk Veltalenhedslære og
Filosofi, først i Karthago, senere i Rom og sidst
i Milano, hvorhen Biskop Ambrosius’s
Veltalenhed havde lokket ham. Men han fandt mere end
Veltalenhed; han fandt i Troen paa Kristus den
Sandhed og den Fred, hvorefter hans urolige
Hjerte saa længe havde søgt. I Paasken 387 blev
han døbt af Ambrosius, og sammen med sin Moder,
der havde fulgt efter ham til Milano, vendte han
snart efter tllbage til Afrika. Paa Hjemveien
døde Monika i Ostia, nær Rom. Senere virkede
han som Prest og Biskop i Hippo til sin Død
430. Hans seierrige Kamp med Pelagianerne
dreiede sig især om Synd og Naade, og til hans
Læreudvikling viser saavel den lutherske som den
reformerte Kirkelære tilbage. I det hele taget
udøvede Augustinus gjennem sine talrige Skrifter
en overordentlig frugtbar Indflydelse baade paa
Samtidens og Eftertidens Kirke. I sine berømte
„Bekjendelser“ (confessiones) har han skildret sit
Ungdomsliv lige til Moderens Død med sjelden
Aabenhed og ydmyg Anger.
Augustinus, Englands Apostel,
Benediktinermunk, lendtes 596 med 40 andre Munke af Pave
Gregor den første til Britannien for at omvende
Angelsakserne til Kristendommen. Understøttet af
Kong Ethelbert af Kents kristne Dronning Bertha
lykkedes det ham at døbe en stor Del af Folket
foruden Kongen selv. Han blev 598 Erkebisp af
Canterbury og døde 607.
Augustus, Cajus Julius Cæsar Octavianus,
Grundlæggeren af det romerske Keiserdømme, f.
63 f. Kr., blev adopteret af Julius Cæsar, hvis
Søsterdattersøn han var, og af ham indsat til hans
Arving. Da Cæsar Aar 44 var myrdet, forstod
Octavian ved klog Benyttelse af Omstændighederne
at komme til Magten og i 20 Aars Alderen at
tiltvinge sig Konsulatet Aar 43, hvorpaa han
forenede sig med Antonius og Lepidus til det bekjendte
2det Triumvirat. Efterat Triumvirerne 42 havde
beseiret Brutus og Cassius ved Filippi og dermed
brudt Frihedsmændenes Modstand, fik Octavian
ved Delingsforliget i Brundusium (40) de vestlige
Lande og Illyrien, hvorover han blev Enehersker,
efterat Lepidus (36) var fortrængt, og ved
Antonius’s Død efter Slaget ved Aktium 31 stod han
endelig som Enehersker over hele det romerske Rige.
Han lod imidlertid de fleste af Republikens
Institutioner blive staaende i Formen; men han forstod
at forene alle de høieste Værdigheder i sin Person
og herskede i Virkeligheden enevældig. Hans
Regjering var maadeholden og klog. Landets
Næringsveie, Forvaltning og Retsforfatning fremmedes og
forbedredes, og flere heldige Krige sikrede og
udvidede Rigets Grændser. Octavian, som af
Senatet blev hædret med Tilnavnet Augustus, d. e.
den „ærværdige“, var en høit dannet Mand,
der ivrig understøttede Literatur og Kunst, saa
at hans Regjering, „den augusteiske
Tidsalder“, endog betegner den romerske Literaturs
Blomstringstid. Keiser Augustus døde i Nola i
Kampanien Aar 14 e. Kr. Hans Stedsøn Tiberius
blev hans Efterfølger.
Augvaldsnæs, se Agvaldsnæs.
Auktion, Handling, hvorved Ting eller
Gjenstande opraabes til Salg til Høistbydende. Hos
os maa Tvangsauktioner, d. e. saadanne, som
en Fordringshaver rekvirerer, altid bestyres af en
dertil beskikket offentlig Myndighed, hvorimod
enhver efter Lov af 17de Juni 1869 er berettiget
til ved Auktion at afhænde Ting, han forøvrigt
har Ret til at sælge. — Auktionarius, den,
som forestaar en Auktionsforretning. —
Auktionskonditioner, de Betingelser, hvorpaa Bortsalget
sker. — Auktionsrekvirent, den, som forlanger
en Auktion afholdt.
Aula, hos de gamle Grækere og Romere en
aaben Forgaard i Bygningerne; i Middelalderen
Lægfolkenes Plads i Kirken. Nu betegner det
den store Forsamlingssal i et Universitet (aula
academica).
Aulich, Ludvig, f. 1792, sluttede sig 1848
som østerrigsk Oberstløitnant med sit Regiment til
den ungarske Revolution, blev 1849 ungarsk General
og Krigsminister, men stemte tilligemed Görgei
for Underhandling med Russerne og blev samme
Aar med 12 andre Generaler hængt.
Aulis, By i Bøotien i det gamle Grækenland, hvor
Agamemnon samlede den græske Flaade mod Troja.
Aumale (udt. Aamal), tidligere Grevskab i
Frankrige, 1527 ophøiet til Hertugdømme for en
Sidelinie af Huset Lothringen. Hertugerne af
Aumale spillede som ivrige Katholiker under de franske
Religionskrige en fremtrædende Rolle. Claude
den anden, Hertug af Aumale, var en af
Hovedmændene for Bartholomæusnattens Blodbad. —
Aumale, By i Departementet Nedre-Seine i
Frankrige, bekjendt ved sine mineralske Kilder
(Staalbade).
Aumale (udt. Aamal), Henri Eugène Filip
Louis d’Orleans, Hertug af, Ludvig Filips 4de Søn,
f. 1822, blev 1847 Generalguvernør i Algier, som
han 1848 ved Efterretningen om
Februarrevolutionen forlod og begav sig til England. Ved den
fransk-tyske Krigs Udbrud 1870 tilbød han først
Napoleon den tredie og siden Republiken sin
Tjeneste, men begge Gange forgjeves. I 1871
blev han imidlertid indvalgt i
Nationalforsamlingen, var 1873 Præsident for den over Marskal
Bazaine nedsatte Krigsret og blev senere Chef for
7de Armékorps. Han har skrevet Afhandlinger
om franske militære Forhold samt „Prinserne af
Condés Historie“ og blev 1871 Medlem af det
franske Akademi.
Aurdal, Nordre og Søndre, to Prestegjeld i
Valders, Kristians Amt. Nordre Aurdals
Prestegjeld bestaar af Sognene Aurdal, Ulnæs,
Svennæs, Skrutvold og Nordre Etnedalen;
Søndre Aurdals af Sognene Bagn, Renli, Bruflat
og Hedalen.
Aure, Prestegjeld i Romsdals Amt, bestaar af
Sognene Aure og Valsøfjord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
