Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aure (Fisk), se Ørret - Aurelianus, Cajus Domitius - Aurelius, Markus, se Antoninus - Aurelle de Paladines - Aurengzeb - Aurengabad eller Aurungabad - Au revoir - Aurich - Aurikel (Primula). — Marie Nøglebaand - Aurillac - Auripigment eller Operment - Aurland eller Urland - Aurora (Gudinde) - Aurora (By) - Aursun Sjø, se Glommen - Auskultation. — Auskultant, Auskultator - Ausonia - Auspicier - Aussig - Austerlitz. — Slaget ved Austerlitz („Trekeiserslaget“) - Austin - Austraat eller Østraat - Australien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aure, se Ørret.
Aurelianus, Cajus Domitius, romersk Keiser
270—276 e. Kr., var Feltherre under Valerian og
Klaudius den anden og blev efter den sidstes
Død udraabt til Keiser. Han førte Regjeringen
med streng Haand, undertvang oprørske
Statholdere og tilbagedrev de germaniske Folks
Angreb, saa at han fuldt fortjente det Tilnavn
„Rigets Gjenopretter“, som blev givet ham. Paa
et Tog mod Perserne blev han dræbt ved
Snigmord.
Aurelius, Markus, se Antoninus.
Aurelle de Paladines (udt.
Aarell-dø-Paladin), f. 1804, indtraadte 1823 i den franske Armé
og blev under Krimkrigen Divisionsgeneral. Under
den fransk-tyske Krig 1870 kommanderede han den
saakaldte Loire-Armé og vandt først en større
Seier over Tyskerne, men blev slagen, efterat disse
havde faaet Forstærkninger, hvorefter han maatte
rømme Orleans. Efter dette Nederlag blev han
afsat af Gambetta, indvalgtes 1871 i
Nationalforsamlingen, blev 1875 livsvarig Senator og
døde 1877.
Aurengzeb, Stormogul af Indien, f. 1619,
styrtede sin Fader fra Tronen og dræbte sine
Brødre for selv at komme til Magten. Sit Land,
som han ved Erobringer betydelig udvidede, styrede
han med Kraft og Klogskab, saa at
Stormogulernes Rige under ham naaede sin høieste Magt.
Han beskyttede Kunster og Videnskaber og traadte
i et venskabeligt Forhold til Europæerne. Efter
hans Død 1707 forfaldt Riget imidlertid snart.
Aurengabad eller Aurungabad, By i
Forindien med 60,000 Indb., var under Aurengzeb
Stormogulernes blomstrende Residensstad.
Au revoir (udt. Aa-revoar), paa Gjensyn.
Aurich, By i Hannover, 5,000 Indb.
Aurikel (Primula) hører til Aurikelfamilien,
hvoraf en Mængde forskjellige Arter forekommer
i Norge, deriblandt Marie Nøglebaand, som
blomstrer i Mai.
Aurillac (udt. Aarijak), By i det franske
Departement Cantal (Auvergne), 11,000 Indb.,
bekjendt ved sine aarlige Hestevæddeløb. Betydelig
Fabrikation af Kniplinger.
Auripigment eller Operment forekommer
i Naturen i gjennemsigtige, glinsende, citrongule
Krystaller, er en Forbindelse af 61 Dele Arsenik
og 39 Dele Svovl og findes som Mineral især i
Ungarn, Siebenbürgen og Harzen. Det kan ogsaa
fremstilles kunstig ved Ophedning af Svovl med
Arsen. Er, skjønt giftigt, en søgt gul Malerfarve.
Aurland eller Urland, Prestegjeld i Sogn,
Nordre Bergenhus Amt, med Sognene Vangen,
Flaam, Nærø og Underdal.
Aurora, hos Romerne Morgenrødens Gudinde.
Aurora, By i Illinois i Nordamerika, ved
Fox River, med betydelig Jernindustri og Handel.
11,000 Indb.
Aursun [[** sic, egtl. -nd **]] Sjø, se Glommen.
Auskultation, Undersøgelfe af Legemet (Hjerte,
Lunger m. m.) ved Ørets eller Hørerørets Hjelp.
Auskultant, Auskultator, den, som saaledes
undersøger.
Ausonia, en af Smaaplaneterne mellem Mars
oq Jupiter.
Auspicier kaldtes de Varsler, som de romerske
Augurer tog af Fuglenes Flugt osv., for et
Foretagendes heldige eller uheldige Udfald; nu
Lykkevarsel; ogsaa Beskyttelse, Opsyn, Ledelse („under
ens Auspicier“).
Aussig, By i Bøhmen, ved Floden Bielas
Udløb i Elben, 13,000 Indb.
Austerlitz, en liden By i Mähren for
Briinn, hvor Napoleon den første i Slaget ved
Austerlitz („Trekeiserslaget“) den 2den December
1805 vandt en fuldstændig Seier over den
russisk-østerrigske Armé under Keiserne Alexander den
første og Frans den anden.
Austin (udt. Astinn), siden 1844 Hovedstad i
Texas i de Forenede Stater; 5,000 Indb.
Austraat eller Østraat, et gammelt norsk
Herresæde paa Ørlandet i Fosen i Søndre
Trondhjems Amt. Dets første bekjendte Eier var Finn
Arnessøn (se Arnmødlingeætten). Efter hans Død
faldt Gaarden til Kongerne, som omkr. 1100 gav
den til Kaare Kongsmaag (af Saxvikætten);
hans Slægt uddøde med Jon 1214, med hvis
Datter Gaarden kom til Aasulf Jarlsfrænde
(af Reinsætten), der var med at dræbe Hertug
Skule 1240. I Slutten af det 14de Aarh. eiedes
Gaarden af Else Ottesdatter (Rømer) og senere
af hendes Efterkommere, de yngre Rømere. Den
norske Rigsraad Nils Henrikssøn (Gyldenløve) fik
den med sin Hustru Ingerd Ottesdatter (d. 1555),
og med deres Datter Lucia kom den til hendes
Mand Jens Bjelke; derefter gik den i Arv til
dennes Efterkommere, blandt hvilke Kanslerne Jens
Bjelke (d. 1659) og Ove Bjelke (d. 1674). Den
sidste opførte den nuværende borgmæssige Bygning
med Kapel og Fængsel. I Bjelkes Slægt forblev
Austraat til 1710, da Lagmand Dreier i
Trondhjem kjøbte den. Senere har den flere Gange
gaaet over til nye Slægter. Gaarden har
Sagbrug, betydeligt Laxefiske og føder omtrent 100
Kjør og 30 Heste.
Australien (d. e. Sydlandet), den femte
Verdensdel, dannes af Fastlandet Australien og en
Mængde større og mindre Øer og Øgrupper i
Stillehavet og det Indiske Hav. Den hele
Verdensdel har en Udstrækning fra Øst til Vest af ca. 139
Længdegrader og fra Nord (Krebsens Vendekreds)
til Syd af 70½ Bredegrad. Den samlede Størrelse
anslaaes til mellem 160,000—180,000 Kv.mil med
en Befolkning af ca. 4—5 Mill. Fastlandet
Australien (Nyholland) er ca. 140,000 Kv.mil stort med
2 Mill. Indb.; det danner Verdensdelens vestlige
Del og er i Syd ved Bassstrædet skilt fra
Tasmanien og i Nord ved Torresstrædet fra Ny-Guinea.
Det Australske Arkipel eller Oceanien
inddeles af nyere Geografer i fire Grupper: 1)
den vestlige Gruppe, Melanesien, („de Sortes
Land“), beboet af Australnegre (Papua’s),
indbefatter Ny-Guinea, Tasmanien, det Nybritanniske
Arkipel, Salomonsøerne, Nyhebriderne,
Nykaledonien, Fidschi-Øerne og Santa Cruz-Øerne; 2)
Polynesien, den østlige Gruppe, hvortil Samoa-,
Tonga- og Cooksøerne, Selskabsøerne
(Tahiti-Arkiplet), Taumotu- og Markesasøerne samt de
fjerntliggende Sandwichsøer hører; 3)
Mikronesien, den nordvestlige Gruppe, bestaar af
Karolinerne, Ladronerne samt Marschalls- og
Gilbertsøerne; 4) den sydvestlige Gruppe, der dannes af
Ny-Séland med Norfolk og omliggende Øer. —
Det australske Fastland adskiller sig saavel med
Hensyn til Landets Bygning og Beskaffenhed som ved sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
