Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bacon, Fracis - Bacon, Roger - Bacs Bodrog - Bad. — Badeanstalt, Badested - Badagri - Badajoz - Badalona - Baden (Storhertugdømme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bacon
Bacon (udt. Bek’n), Francis, Lord af Berulam,
berømt engelfl Statsmand og Filosof, f. 1561,
d. 1626, udmcerkede sig allerede under Dronning
Elisabeth og blev under hendes Eftermand 1617
Storseglbevarer, 1619 Lordkansler og Baron, men
dømtes 1621 for Bestikkelighed og Misbrug af
Statsseglet til en Bod af ½ Million Kroner og
Fomgselsstraf i Tower. Han benaadedes kort ester,
mm opnaaede itte mere sin tidligere Anseelse.
Bacon er Grundloeggerm af den nyere Filosofi.
Han bekjcrmpede Skolastikernes Maade at ftge
Sandheden paa og paavifte, at deres tomme og
taagede TankeforsFg ikke kunde lede til blivende
Resultater, og at en aldeles sikker videnfiabelig
Crkjmdelse alene kan naaes ad Erfaringens og
Forsøgets Vei. De betydeligste af de ftlgende
engelfie Filosofer fortsatte i hans Spor.
Bacon (udt. Bek’n), Roger, engelfl Naturforsker,
f. 1214, d. 1292, traadte 1240 ind i Franciskaner
ordenen, gjorde flere vigtige Opdagelfer i Fysiken,
Kemien og Lysloerm (ForDrrelsesglas), ligesom han
forbedrede den julianste Kalender. Han blev gjen
tagne Gange fjernet fra sin Loerestol og tilsidst tastet
i Fængsel, dels fordi han revsede Munkene for deres
Bantundighed og usoedelige Liv, og dels fordi han
som samvittighedsfuld Naturforfier var mistcrnkt
af Tidens Orthodoxi.
Bacs Bodrog, Distrikt i Ungarn, mellem
Donau og Theis, 187 Kv.mil stort med 580,000 Indb.
Bad, 1) Neddypning af det menneskelige Legeme
eller Dele deraf i Vand eller anden Vædske, eller
Legemets Overrislen med Band; ogsaa Indvirk
ning af andre Stoffer, gas- og dampformige, eller
af faste Substanser (Sand, Myr) paa Legemets
Hud. 2) Sted, hvor de nødvendige Indretninger
håves til en let og bekvem Brug af Bad
(Badeanstalt, Badested). — Badning tjener til at
vedligeholde Sundheden og afvcrrge Sygdom, idet
Legemet renses og forfristes, dels virker den hel
bredende. Brugen af Bad er omtrent ligesaa
gammel som Mennefkeslcegtens Kultur. Den om
tales i de crldfte mythologifte Sagn, og hos de
fleste Oldtidsfolk i Orienten fandtes meget fuld
komne Badeanstalter. Hos Jøderne var det en
religiøs Pligt at bade ftr Bønnen og efter Ofringen.
Ligefaa paabyder Koranen Muhamedanerne at tåge
flere Bad om Dagen. I Spanien oprettede Mau
rerne talrige med stor Lurus udftyrede Badeindret
ninger. Grakerne og Romerne havde talrige offent
lige Bade; alene i Rom fandtes over 800. Hos
Vrakerne, der aldrig gik til et Maaltid udeu først
at have badet sig, var flere religiøse Seremonier
forbundne med Banningen. I Rom, hvor varme
Bad ftrft kom i Brug, blev Badestederne i Keiser
tiden endog almindelige Forlystelsessteder. Bed
Korstogene kom Bad mere i Brug i England,
Franknge og Tyskland; mm ftrst i forrige Aarh.
begyndte de i Europa at blive almindelige og
mere fuldkomne. I folkerige Byer og Distrikter
ovrettedes badeanstalter, i hvilke der var Anled
ning til mod en ringe Betaling ogsaa at tåge et
varmt Bad. Nu findes saadanne Badeanstalter
overalt i enhver stirre By. Foruden varmt
Vandbad har man nu Dampbad (russisk Bad),
Flod- og Sjøbad, Bad i hed, tør Luft
(romerst eller tyrkisk Bad), elektrisk Bad,
Douchbad m. fi. — Ligesaa er det førft i vort Aar
hnndre man tilfulde har loert at forstaa
Betydningen af Mineralbad som Helbredelsesmiddel.
Paa mange Steder har man ftmdet mineralske
Kilder, hvis Band har en større eller mindre hel
bredende Kraft. Flere af disse Badesteder er
blevne berømte og beftges hvert Nar af Tufender.
Af mineralfle Bade findes i Norge St. Olafs
Bad paa Modum og Eidsvolds Bad. Hav
vandet langs Norges Kyst er paa Grund af sin
Renhed og store Saltholdighed et fortrinligt Bade
vand. Iscrr langs Sydkysten findes derfor talrige
Sjøbad, af hvilke det mest bekjendte er
Sandefjords.
Badagri, Havnestad i et Negerrige af samme
Navn paa Slavekysten i Guinea; 10,000 Indb.
Badajoz (udt. Badahos), befæstet By ved Floden
Guadiana i Estremadura i Spanien, med Udfjjrsel
af Scrbe og Lader; 23,000 Indb.. [[* sic **]] Bispescrde.
Erobret af Franstmcendene under Soult 1811 og
af Englcrnderne under Wellington 1812.
Badalona, By ved Middelhavet i Provinsen
Barcelona i Spanien; 9,500 Indb.
Baden, Storhertugdømme langs Rhinens høire
Bred i Sydtystland, mellem Elsass i Best, Schweiz
i Syd, Würtemberg i Øst og Baiern og
Hessen-Darmstadt i Nord, 277 Kv.mil stort med ca. 1½
Mill. Indb., af hvilke to Trediedele er Katholiker
og omtrent en Trediedel Protestanter. Det er
for det meste et Bjerg- og Bakkeland, som fra
Sydvest mod Nordost gjennemftryges af Schwarz
wald, medens enkelte afsondrede Bjergpartier og
HMetter opfylder den sydøstlige Del. Kun den
vestlige Strimmel hører til den fiade Rhindal.
Af dets mange smaa Bifloder til Rhinen er Neckar,
som gjennemstrMmer den for sin Naturskjønhed
bekjmdte Neckardal, den betydeligste. Klimatet er
i Rhindalen varmt og mildt. Landet er meget
frugtbart og veldyrket og frembringer Korn, Kjøkken
vexter, Frugt, Vin, Tobak, Mandler og Kastanier
og af Mineralriget Stensalt og en Del Jern.
Det har over 60 varme Kilder og derfor flere
meget beskyte Bade. Samfcrrdselsmidlerne er be
tydelig udviklede, Handelen livlig, og Industri og
! Fabrikdrift staar paa et meget høit Trin. De
I betydelige Skove er Gjenstand for en omhyggelig
forftmllssig Behandling. Det har to Universiteter,
et vrotestantisk i Heidelberg og et katholsk i Frei
burg. Hovedstad Karlsruhe. — Efterat Landet
i Begyndelsen af Middelalderen havde tilhørt Ale
manerne og efter dem Frankerne, blev
Markgrevskabet Baden som et eget Fyrftendømme
grundlagt af Rudolf den fyrste i den sidste Halv
del af det 13de Aarh. Hans Efterfølgere udvidede
ligesom han selv FyrftendMmet ved Erobringer
og Giftermaal, men delte det gjentagne Gange,
indtil det 1771 blev endelig formet under den
baden-durlachske Linie. Karl Fredrik tiltraadte
1806 Rhinforbundet og fik Titel af Storhertug,
og hans Efterfølger Karl Ludvig sluttede sig 1815
til det tyske Forbund og gav 1818 Landet en
konftitutionel Regjeringsform, der var den mest
frisindede i Tyskland, ligesom Baden var det tyste
Land, som gik forrest med Hensyn til politiske
Reformer. Karls Farbroder og Efterfølger Ludvig
foretog imidlertid reaktionaere Forandringer i For
fatningen. Februarrevolutionen i 1848 fremkaldte
flere Opstande, Tropperne siuttede sig til Borgerne,
og Polaken Mieroslawski fik Kommandoen over
den revolutionære Armé. Han flog Rigsarmeen; [[** sic, ingen aksent **]]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
