Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Baden (Storhertugdømme) - Baden eller Baden-Baden (By i Baden) - Baden (By ved Wien ; Badested i Schweiz). — Freden til Baden - Baden, Jakob. — Gustav Ludv. Baden - Badia Polesine - Baena - Baër, Karl Ernst von - Bayer, Joh. Jakob - Baeza - Baffinsbugt. — Villiam Baffin. — Baffins Land - Bagage - Bagatel - Bagbord. — Styrbord - Bagdad - Bage. — Bagerne. — Bagerovne - Bagge, Jakob - Bagger (Norbagger) - Bagger, Karl Kristian - Bagger, Hans - Baggesen, Jens. — Fredrik Ludvig Baggesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baden
men da Preussen sendte et Korps til Hjelp for
denne, blev Opftanden undertrykt, 30 af Oprørerne
henrettede og den gamle Tingenes Orden gjen
indført. Under Krigen mellem Preussen og Bster
rige 1866 stod Baden paa dettes Side, men stut»
tede sig kort efter til Preussen, deltog i Krigen
mod Frankrige og indtraadte i November 1870
som Forbundsstat i det tyste Rigsforbund.
Baden eller Baden-Baden, By i Distriktet
af samme Navn, med 11,000 Indb., et af de mest
beftgte Badesteder i Tyskland, (ca. 50,000 Bade
gjester aarlig), med tyve 37—57° R. varme Kilder.
Baden, 1) By og Badested ved Floden
Schwekat i Nærheden af Wien, 7,500 Indb.; beftges aarlig
af 12,000 Badegjester. 2) Badested i Aargau i
Schweiz med 3,500 Indb. — Ved Freden til
Baden af 7de September 1714 mellem Frankrige
og det Tyste Rige endte den spanste Arvefølgekrig.
Baden, Jakob, dansk Sprogforster, f. 1735,
d. 1804 som Professor ved Kjøbenhavns Univer
sitet, forfattede grammatiske og lexikalste Verker
og udgav flere Oversættelser af Klassikerne. —
Hans Søn Gustav Ludv. Baden, f. 1764,
d. 1840, gjorde sig fortjent ved selvstændige og
omfattende Studier i Danmarks Stats-,
Rets- og Kulturhistorie.
Badia Polesine, By ved Floden Etsch i Italien,
med 6,000 Indb.
Baena, By i den spanske Provins Cordova,
med 12,000 Indb.
Baër, Karl Ernst von, berømt russisk
Naturforsker, f. 1792, d. 1876, har gjort vigtige Opdagelser
paa Fysiologiens Omraade og udgivet en Rakke
fortjenftfulde Verker om Dyrenes Udviklingshiftorie
og om Dyrelivet i Polarlandene.
Baeyer, Joh. Jakob, preussifi General, f. 1794,
bekjendt ved sine Grad- og Kystmaalinger, har
udgivet flere Skrifter om Gradmaaling og Nivellering.
Baeza, By i Andalusien i Spanien, med
15,000 Indb.
Baffinsbugt, en Arm af Nordishavet mellem
Grønland i Øst og Øerne Cumberland og
Cookburn med flere i Vest; i Syd staar den ved
Davisstrcedet i Forbindelse med Atlanterhavet.
Baffinsbugten opdagedes 1616 af den engelste
Nordpolfarer Villiam Baffin (udt. Bæffin),
f. 1584, d. under Beleiringen af Ormus ved den
Persiste Bugt 1622. — Baffins Land er den
fælles Benævnelse paa Ørækken vest for
Baffinsbugten.
Bagage, Reisegods, som den Reisende ikke
barer paa sig.
Bagatel, Ubetydelighed, Smaating.
Bagbord, den venstre Side af et Skib. —
Styrbord, den høire Side.
Bagdad, befæstet By ved Tigris i Provinsen
Bagdad i det asiatiske Tyrki, med 100,000 Indb.,
Silke- og Bomuldsvæverier og betydelig Handel.
Det gamle Bagdad, paa den høire Side af Floden,
var fra 762 til 1258 Kalifernes Residensftad og
stal i sin Glansperiode, i det 10de og 11te Aarh.,
have havt 2 Mill. Indb.
Bage er ved Stegning i en Ovn at gjøre en
raa Deig tjenlig til at spises. Bagning spiller
en vigtig Rolle i Husholdningen. I Byerne
udføres den dels hjemme i Familierne, dels og
almindeligft af Bagerne, der driver Bagning
som Næringsvei; paa Landet udgjpr den sædvanlig
en Del af Husholdningsarbeidet. Bagning af
Brød ster i dertil indrettede Bagerovne, som
er af forskjellig Konftruktion. De sædvanlige, «ldre,
er ufordelaktige, da megen Vanne gaar tabt. Man
har derfor i den nyere Tid indrettet store
Fælles-Bagerovne, i hvilke Ilden stadig vedligeholdes og
Brænde spares. — Ved finere Bagning anvendes
Sukker, Smør, Melk, Æg o. m.
Bagge, Jakob, svensk Admiral, f. 1499, d. 1577
som Statholder i Stockholm, blev under den nordiske
Syvaarskrig efter et heltemodigt Forsvar ved Bland
mod en forenet dansk-lybst Flaade ført som Fange
til Danmark, hvor han holdtes tilbage til Krigen
var endt.
Bagger (Norbagger), hos Svensterne og
Danskerne et gammelt Øgenavn paa Nordmændene.
Bagger, Karl Kristian, dansk Digter, f. 1807,
d. 1846, uogav en original og karakteristisk For
tælling „Min Broders Levnet“ (1835) og flere Digt
samlinger („Smaadigte“ 1834, „Digtninger“ 1836
og „Øieblikkets Børn“ 1845). Flere af hans
Digte har et høit poetisk og kunstnerisk Værd.
Bagger, Hans, f. 1646, d. 1693, blev 1674
Stiftsprovst i KjMenhavn, ægtede samme Aar
Griffenfeldts Søster Margrete Schumacher, hvor
efter den mægtige Minister 1675 gjorde ham til
Bifp i Sjelland, uagtet han kun var 29 Aar.
Han var en kraftig og dygtig Mand, strengt ortho
dox og havde en væsentlig Del i Udarbeidelsen af
det nye Kirleritual af 1686 og Alterbogen af 1668.
Men han var intolerant mod anderledes Troende
og erklærede sig afgjort mod, at de fordrevne
franske Hugenotter skulde gives Adgang til
Danmark og Norge, hvorved han tilføiede disse Riger
stor Stade.
Baggesen, Jens, den danst-norfte Fælleslitera
turs sidste betydelige Digter, blev ftdt i Korsar
af fattige Foreldre 1764. Efterat han med Under
støttelse af forstjellige Privatmænd havde gjennem
gaaet Slagelse Latinflole, blev han 1782 Student
og lod nu fine fyrste Vers trykke. 1785 udkom
hans „Komiske Fortællinger“, som med ét Slag
gjorde ham til en yndet Forfatter. I de følgende
Aar udgav han flere mindre Digte og en smag
fuld og ferdeles vellykket Oversettelse af „Nils
Klim“. Hans Vid, personlige Elfkværdighed og
smidige selfiabelige Talenter banede ham Adgang
til de Meste Kredse i Kjøbenhavn. Prinsen af
Augustenborg staffede ham et aarligt Stipendium
til en Udenlandsreise, som han 1789—90 foretog
til Tyskland, Schweiz og Frankrige, og hvorunder
han stiftede Bekjendtfiab med flere as Tidens mest
fremragende Mend. Sin Reife beskrev han i
„Labyrinthen“ (1792—93), som paa Grund af
den fortrinlige Sprogbehandling og
Fremstillingens Liv og Ynde er den Tids Hovedverk i Prosa.
Paa sin anden Udenlandsreise, 1793—95, ftuderede
han Kant og optraadte tillige som tyst Digter.
Efter sin tredie Reise, 1797—98, hvorunder han
i Bern mistede sin første Hustru, blev han Theater
direltør i Kjøbenhavn; men hans urolige Sind drev
ham paa nye Reiser. 1800 tog han fast Bopæl
i Paris indtil 1810. Imidlertid strev han lyriske
Digte paa Dansk, Tyst og Fransk og udgav paa
et Beføg i Kjøbnhavn 1806—7 „Skjemtsomme
Rimbreve“ samt „Gjengangeren og han selv“; det
sidste vakte Mishag, da det rettede skarpe Angreb mod
flere dalevende literære Mænd. Efterat han en kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
