Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergen (Norges næststørste By) - Bergen, se Mons - Bergen op Zoom - Bergens Stift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bergen (** indeks: ældste Navn Bjargvin, Bjørgvin eller Bergvin)
Realskole (Tanks Skole), en teknisk Skole, en
Sjømandsskole, Theater, Observatorium, en
Kunstforening samt flere Bogsamlinger. Desuden
forskjellige Stiftelser til Fremme af Oplysning og
andre offentlige Øiemed. Fabrikdrift og
Industri er ikke af megen Vigtighed; dog drives
Skibsbyggeri, Rebslageri og Bødkeri i temmelig stor
Maaleftok, ligesom siere Fabriker af ikke uvæsent
lig Betydning i den senere Tid er anlagte i Byens
Omegn. Handel og Skibsfart er derimod af megen
Bigtighed. Bergen har i lange Tider været Norges
vigtigste Handelsstad og er først i de senere Aar
bleven overfløiet af Kristiania. Dens
Handelsflaade ftaar i Drægtighed kun tilbage for Kristianias,
Stavangers, Drammens og Arendals.
Dampskibsflaaden er meget betydelig, da den med Hensyn til
Drægtighed udgjør over Halvdelen af hele Norges.
Bergens vigtigste Udførselsartikler er
Fiskeprodukter (Tørfisk, Klipfisk, Sild, Tran, Rogn) og
Rebslagerarbeide. Indførselen bestaar
fornemmelig i Korn, Kolonial- og Manufakturvarer, Salt
og Stenkul. Til de store Torskefiskerier i Nord
land og Finmarken samt til Sildefisterierne i det
nordlige Norge sender Bergen aarlig Hundreder
af FartMr, ligesom de bergenske KMmend for
det meste indehar Handelen paa Nordland. —
Bergen, hvis ældste Navn var Bjargvin, Bjørgvin
eller Bergvin, er anlagt af Olaf Kyrre omkr. 1075;
dog er det muligt, at Stedet lenge før har været
et besøgt Handelssted. Byen gik hurtig fremad i
Velstand og Folkemængde; allerede i det 12te
Aarh. havde den 4 Kirker, var Bispescede og Rigets
største Handelsstad. De der stiftede Klostre, blandt
hvilke det rige Munkeliv Kloster var det vigtigste,
bidrog vistnok ogsaa meget til at give Byen
Anseelse. Fra Olaf Kyrre og til Haakon Magnussøn
havde Kongerne ofte sin Residens i Bergen,
ligesom flere af de gamle norske Konger ligger
begravne her. Borgerkrigene (1130—1240) havde
ringe Indflydelse paa Byens Trivsel, uagtet den
i den Tid ofte skiftede Herrer og hjemsøgtes af
flere betydelige Ildebrande. Et alvorligt Knæk fik
den indenlandske Handelsstand i Byen i det 14de
Aarh., da Pesten eller „den sorte Død“ 1349
indbragtes til Byen med et engelsk Handelsskib, og
snart udbredte sig over hele Landet. Thi førend
den var begyndt at komme sig efter denne Ulykke,
tilrev Hanseaterne (de Kontorske) sig Byens Handel,
idet de i Bergen oprettede et Hovedkontor,
hvorefter Tyskebryggen endnu har Navn. Vistnok
voxte Handelen; men den var i Hænderne paa
Udlændingerne og kom væsentlig disse tilgode,
medens indfødte Kjøbmænd var saagodtsom
voldgivne det mægtige Hanseforbund, hvis Overmod
de oftere fik føle. Endelig knækkede Kristofer
Valkendorf omkring Midten af det 16de Aarh. Han
seaternes Magt. Fra nu af begyndte Handelen
mere og mere at gaa over i de indfødte
Kjøbmænds Hænder, og de „Kontorske“ fortrængtes lidt
efter lidt, indtil deres Indflydelse ganske tabte sig.
Bergen, se Mons.
Bergen op Zoom, stærkt befæstet By i det
sydlige Holland, nær Scheldeflodens Munding, med
10,000 Indb.
Bergens Stift indbefatter den Del af
Norges Vestland, som ligger mellem Kristianssands
Stift i Syd, Kristiania og Hamar Stifter i Øst
og Trondhjems Stift i Nord. Fladeindholdet
udgjør 301,88 norske Kv.mil, og Folkemængden er
ca. 286,700 Indb. (950 paa Kv.milen). Stiftet
inddeles i geistlig Henseende i 14 Provstier og 71
Prestegjeld med 174 Sogne og 183 Kirker; i
verdslig Henseende inddeles det i 3
Overøvrighedsdistrikter: 1) Søndre Bergenhus Amt (118,81
norske Kv.mil med 121,300 Indb.), bestaaende as
3 Fogderier: Søndhordland, Hardanger og Vos
og Nordhordland. 2) Kjøbstaden Bergen med
ca. 40,000 Indb. 3) Nordre Bergenhus Amt
(143 norske Kv.mil med 86,100 Indb.), bestaaende
af Sogns Fogderi samt Sønd- og Nordfjords
Fogderi. Ttl dette Stift henregnes desuden
Søndmøre Fogderi i Romsdals Amt. Bergens Stift
danner et Fjeldland, som i uregelmæssige Former
sænker sig ned mod Havet fra Langfjeldenes Ryg
i Øst. Den største Del af denne Fjeldmark ligger
høit over Havet, er skovbar og for en Del bedækket
med evig Sne. Mellem Nordfjord og Sogn ligger
Justedalsbræen, hvis nederste Rand har en
Høide over Havet af 4,000—4,500 Fod. Den
dækker et Fladerum af 12 norske Kvadratmil og
er ikke alene Norges, men det europæiske Fastlands
største Isbræ. Mellem Hardangerfjorden i Nord
og Vest og to af dens Arme, Aakrefjorden i Syd
og Sørfjorden i Øst, udbreder sig paa
Folgefonfjeldet den 2,2 norske Kv.mil store Snebræ
Folgefonnen, hvis Ryg hæver sig til 5,270 Fod over
Havet. Langs hele Stiftets Østgrændse findes en
Række Fjeldtoppe af 4—5—6,000 Fods Høide og
derover, ligesom enkeltstaaende Tinder hæver sig
paa flere af Øerne langs Kysten, saaledes det
bekjendte 2,400 Fod høie Fjeld Hornelen paa
Bremangerland i Nordfjord, en af Vestlandets
mest bekjendte Naturmærkværdigheder. Spalter i
Fjeldmassen danner dybe og smale, for det meste
korte Dale med brat opstigende Sider. Kystranden
er søndersprængt af Havet og omgives af en tæt
Ørække, som kun afbrydes ved Stat. De største
Øer er: Bømmelø, Stordø, Tysnæsø, Sartor og
Osterø i Søndre Bergenhus Amt, Sulen, Atleø
og Bremanger i Nordre Bergenhus Amt, samt
Gurskø og Hareidlandet paa Søndmøre. Havet
skjærer paa flere Steder dybt ind og danner
indtil ca. 15 Mil lange Fjorde, af hvilke de største
er Hardangerfjord, Sognefjord, Søndfjord,
Nordfjord og Storfjord. Paa Fjeldmarken findes
talrige Indsjøer og Fjeldvande; de betydeligste er:
Stordalsvandet, Vigstervandet i Søndhordland,
Røldalsvandet, Kvænsjøen, Nordmandslaagen,
Kinsaakvelvsvandet, Hamlegrøvand og
Vossevangsvandet i Hardanger og Vos, Storevand i
Nordhordland, Aardalsvand, Hafslovandet,
Veitestrandsvandet i Sogn, Viksvandet, Haukedalsvandet,
Jølstervandet, Bredheimsvandet, Lodinvandet,
Strynsvandet og Horningdalsvandet i Sønd- og Nordfjord.
Vasdragene er kun af ubetydelig Længde. De største
er: Eidfjordelven (Veigelven og Bjoreia), 3½ Mil
lang, falder ud i Hardangerfjordens østligste Arm,
Eidfjorden, og danner det bekjendte 470 Fod høie
lodrette Vandfald Vøringfossen; Vosseelven, 6½
Mil, Aurlandselven i Sogn, 3½ Mil, Utla i
Sogn, 4½ Mil, Justedalselven, 4 Mil, Gaula, 4½
Mil, og Førdeelven, 4 Mil, i Søndfjord,
Bredheimselven, Strynselven og Horningelven i Nordfjord.
Klimatet er fugtigt og i Forhold til Beliggenheden
usædvanlig mildt. Bergens Stift er bekjendt for
sin storartede og skjønne Natur, især inde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
