- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
144

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergens Stift - Berger, Johan Nepomuk - Bergerac, Cyrano de - Bergerac - Bergflette eller Epheu, se Vedbende - Bergfrue og Bergsildre, se Stenbræk - Berggren, Andreas Peter - Berggylte - Bergh, Kristian Vilhelm - Bergh, Edvard - Berghaus, Henr. Karl - Bergk, Theodor - Bergknap, se Stenurt - Bergkrystal - Bergman, Torbern Olof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Berger

Fjordene og oppe paa Høiderne. Navnlig i
Hardangerfjorden findes overordentlig skjønne og maleriske
Partier. Dyrkbart Jordsmon forekommer i Regelen
kun langs Kysten og Fjordbredderne og et lidet
Stykke op i Dalene. Selv Skovland er der kun
ubetydeligt af. Derimod afgiver Gravgangene
tilfjelds prægtige Sommerbeiter for Kreaturene.
Befolkningens vigtigste Næringsveie er Agerbrug,
Fædrift og Fiskeri; et betydeligt Vaarsildfiske falder
periodisk langs Kysten nord til Stat, og nordenfor
dette Forbjerg drives udenfor Søndmøres Kyst et
regelmæssigt Vaartorskfiske. — Det nuværende
Søndre Bergenhus Amt indbefatter det gamle
Hordaland (fenere Hordafylke), Voss og Hardanger.
Nordre Bergenhus Amt indbefatter det gamle
Sygnafylke (Sogn), Firdafylke og Fjalafylke (Nord
og Søndfjord). Disse Landsdele spillede i den
ældste Tid en betydelig Rolle og var navnlig under
Harald haarfager, Haakon den gode, Olaverne og
Sverre Skuepladsen for historiske Begivenheder af
indgribende Betydning for Norges Skjæbne. Paa
Gulen i Evindvik i Sogn holdtes Gulathinget for
Gulathingslagen, hvis Omraade forøvrigt var større
end det nuværende Bergens Stift. I det fjortende
Aarh. led den sydlige Del meget ved Hanseaternes
Plyndringer. Søndre Bergenhus Amt hørte i
Lenstiden til Bergenhus Len; det andet Amt var
delt i flere særskilte Len, af hvilke den navnkundige
Tyge Brahe i Slutningen af det 16de Aarh. var
forlenet med Nordfjord. I det 15de og 16de Aarh.
bosatte en Mængde adelige Familier sig i det søndre
Amt, især paa Hordaland, hvor der 1660 fandtes
over 20 adelige Sædegaarde. Ved Samlinger af
saadanne adelige Eiendomme er Rosendals og
Lyseklosters Godser i Søndre og Svanegodset i Nordre
Bergenhus Amt opstaaede. I det 17de Aarh. gik
Bergenhus Len over til at blive Bergenhus Amt,
hvilket 1763 dettes i de tvende nuværende Amter.
Misnøie over den 1762 paabudne Extraskat
fremkaldte paa Nordhordland 1765 den saakaldte
Strilekrig, og Dyrtiden 1814 et tumultuarisk Optrin i
Bergen, fornemmelig af Indbyggere i Os og
Haus Prestegjelde. — I Løbet af dette Aarh. har
ogsaa denne Del af Landet gaaet jevnt og stadig
fremad i Velstand og Folketal. Kommunikationen
foregaar paa Grund af den naturlige Beskaffenhed
for Størstedelen tilvands. Paa de betydeligste af
de bergenske Fjorde gaar nu hver Uge Dampskibe
i faste Ruter. Fra Lærdalsøren udgaar Stiftets
eneste Hovedvei til Østlandet; den deler sig paa
Filefjeld, idet den ene Gren gaar gjennem
Hallingdal og forbi Tyrifjorden, den anden gjennem
Valders og forbi Randsfjorden. En mærkelig Jernbane
fra Bergen til Vos er under Bygning (1879); en
Fortsættelse af den gjennem Hallingdal til
Kristiania er projekteret. — Bergenhus Amter sender
hvert 5 Repræsentanter til Storthinget.

Berger, Johan Nepomuk, østerrigsk Retslærd
og Statsmand, f. 1816, d. 1870, var paa
Nationalforsamlingen i Frankfurt 1848 en fremragende
Repræsentant for den stortyske Retning, vandt
senere som Sagfører i Wien et berømt Navn som
Forsvarer for Anklagede og indlagde sig som
Medlem af Deputeretkammeret store Fortjenester af
den østerrigske Lovgivning. Desuden udgav han
flere dygtige videnskabelige Verker.

Bergerac (udt. Bersjerak), Cyrano de, fransk
Forfatter, f. 1620, d. 1655, udgav de satiriske
Reiseromaner „Staterne paa Solen“ og „Staterne paa
Maanen“, der var Forløbere for Swifts „Gullivers
Reiser“ og Holbergs „Nils Klim“.

Bergerac (udt. Bersjerak), By i Departementet
Dordogne i Frankrige, med ca. 12,000 Indb.
Betydelig Vinavl.

Bergflette eller Epheu, se Vedbende.

Bergfrue og Bergsildre, se Stenbræk.

Berggren, Andreas Peter, dansk Tonedigter,
f. 1801, har komponeret Musiken til nogle af
Oehlenschlægers Tragedier, men har især gjort sig
fortjent ved sine Samlinger af fædrelandske og
fremmede Folkesange og Melodier samt ved sit
Salmeverk, til hvilket han selv har komponeret
flere smukke Melodier.

Berggylte, Fisk af Læbefiskenes Familie, har
en høi og forholdsvis kort Krop og kun én
Rygfinne. Overkjæben er dannet til at skydes frem;
Overlæben er tyk og dobbelt, Farven blaagrøn,
mod Bugen gulagtig. Længden indtil 12
Tommer. I Norge forekommer Berggylten op til
Trondhjemsfjorden. Mindre Arter, som
forekommer ved Norges Kyster, er Blaastaalen og
Rødsnekken (Han og Hun af samme Art) samt
den meget almindelige Bergnebbe.

Bergh, Kristian Vilhelm, Veidirektør, f. 1814,
d. 1873, har indlagt sig stor Fortjeneste af Norges
Veibygning. Det betydeligste under hans Ledelse
udførte Arbeide er Omlægningen af Veien fra
Lillehammer gjennem Gudbrandsdalen til Støren
med Sidelinie fra Dovre til Veblungsnes i
Romsdalen.

Bergh, Edvard, Sveriges nulevende ypperste
Landskabsmaler, f. 1828, studerede først
Lovkyndighed, som han dog opgav for at følge sit
Kunstnerkald, blev efter flere Kunstreiser i Udlandet Professor
ved Kunstakademiet i Stockholm, hvilken Stilling
han endnu beklæder. Hans Verker udmærker sig
ved korrekt Tegning og mesterlig Farvebehandling.

Berghaus, Henr. Karl, tysk Geograf og
Karttegner, f. 1797, fra 1824—55 Professor ved
Bygningsakademiet i Berlin, har udgivet talrige
populære geografiske Skrifter og flere Kartverker, af
hvilke Fysikalsk Atlas er det fortrinligste.

Bergk, Theodor, fremragende tysk Filolog, f.
1812, fra 1857—69 Professor ved Universitetet i
Halle, er især bekjendt ved sine Arbeider over den
gamle græske Literaturs Historie og ved sine
fortrinlige Udgaver af flere af de græske Digtere.

Bergknap, se Stenurt.

Bergkrystal, et Mineral, som bestaar af
aldeles ren, krystalliseret Kiselsyre eller Kvarts. Det
forekommer som sexkantede, tilspidsede Søiler, der
har Glasglans og kan vere vandklare eller farvede.
Bergkrystal findes især i Alperne og Pyrenæerne.
Den vandklare benyttes som Smykker. Den
rødgraa Bergkrystal kaldes Rødtopas, den gule Citrin,
den sorte Morion og den violblaa Amethyst.

Bergman, Torbern Olof, fremragende svensk
Naturforsker og Kemiker, f. 1735, d. 1784, fra
1767 Professor ved Upsala Universitet, udgav 1766
„Fysisk Beskrivelse af Jordkloden“, der skaffede ham
Anerkjendelse som en af Samtidens ypperste
Naturforskere, og indlagde sig stor Fortjeneste af
Kemiens Udvikling, idet han blandt andet
grundlagde den analytiske uorganiske Kemi og udviklede
en genial Theori om Valgslægtskabet (den kemiske
Affinitet).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:15:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free