Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Berhampur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berhampur
den dog giver enhver Finder Tilsagn om paa visse
Betingelser at blive forlenet med Statens Ret.
Under Kristian den fjerde blev ved Forordning as
29de Juli 1632 Bergverksdrift efter uadle Me
taller erklceret fri, idet fremdeles Grundeieren ikke
tillagdes sterre Ret end enhver anden med Hensyn
til Metaller og Ertser. 1783 blev ogsaa Driften
efter crdle Metaller fri udenfor Kongsberg Sølv
verks Distrikt. De nu gjeldende Bestemmelser
om Bergverksdriften i Norge indeholoes i Lov af
14de Juli 1842 med Tillagslove af 28de Septbr.
1857 og 7de Febr. 1866.
Nerhampur eller Burhampur, By i Mahrat
terstaten Gwalior, ved Floden Tavty, i Oftindien,
med 50,000 Indb.
Bering, Vitus, dansk Opdagelsesreisende, f. 1680
i Jylland, udmcerkede sig i russisk Tjeneste som
uforfcrrdet Sjsmand i Kngen mod Karl den tolvte,
foretog 1728 en Opdagelsesreise til Kamtschatka,
under hvilken han gjennemseileoe det efter ham
opkaldte Beringsstrcrde mellem Asien og Ame
rika, og djsde paa de Aleutiste Ber under en Op
dagelsesreise 1741.
Beringshavet, den nordligste Del af Stille
havet, begrcrndses i Bst af Nordamerika, i Syd
as Halvflen Alasta og de Aleutiste Ver og i Best
af Asien. I Nord staar det i Forbindelse med
Nordishavet ved Beringss troedet, en 8 Mil bred
Havarm mellem Bftkap i Asien og Prins Wales
Kap i Amerika. — Beringsbugten eller Ad
miralitetsbugten, en Havbugt, som fra Be
ringsstrcrdet stjarer md i Nordamerikas Vestkyst.
Beringskjold (egentlig Bering), Magnus,
dansk Eventyrer og politisk Konspirator, f. ca. 1720,
d. 1803 i Stavanger, deltog 1762 i Mordet ftaa
Peter den tredie af Rusland og var 1772 en af
Hovedmandene i den Sammensvergelse, som styr
tede Struensee.
Beriot (udt. Beriaa), Charles Auguste de, ud
mcrrket belgist Biolinist, f. 1802, d. 1870, crgtede
1833 Sangerinden Malibran-Garcia; han udgav
talrige meget yndede Violinkompositioner.
Berislav, By i Guvernementet Cherson i Rus
land, ved Floden Dnjepr, med 8,000 Indb.
Berkeley (udt.Berklei), George, engelsk Geistlig
og Filosof, f. 1684, d. 1753, gjorde 1728, efterat
han ved at crgte den rige Stella Johnson havde er
hvervet en stor Formue, et mislykket Forftg paa
at oprette en Missions- og Loereanstalt paa Rhode-
Island for Amerikas Bilde og blev 1734 udncevnt
til Biskop af Cloyne i Irl»nd. Berkeley var en
adel Karakter med omfattende Kunoskaber paa den
menneskelige Videns hele Omraade. Han opsM
lede et idealistiss filosofisk «System", hvori han, i
Modscetning til den herskende Materialisme og
Realisme, negtede Tilvcerelfen af en Udenverden,
som kun stal vare Skin, fremkaldt ved Menneskets
egne Forestillinger, og paaftod, at alene den fuld
komne Aand i Virkeligheden kan siges at verre til.
Berlat, By ved Floden af samme Navn, i
Rumanien, med 26,500 Indb.
Berlenaas, en Samling smaa klippefulde Ber
ca. 1 Mil , Vest for Kysten af den portugisiske
Provins Estremadura.
Berlichingen, Gotz von, tyst Ridder, f. 1480,
miftede 1504 ved Beleiringen af Landshut sin
HKre Haand og brugte siden en lernhaand, kjam
pede 1519 mod det schwabiske Forbund og var
Berlin
1528 BMdernes tvungne Anfører i Bondekrigen,
deltog 1541 og 1544 i Keiser Karl den femtes
Srige mod Tyrkiet og Frankrige og d^de 1562.
Af hans Selvbiografi, der f^rft udkom 1731, tog
Goethe Stoffet til sit førfte sterre Arbeide : Gotz
von 23erlid)ingen".
Berlin, Hovedstaden i det tyste Keiserdømme
og i Kongeriget Preussen, ligger i Provinsen
SBranbenburg, paa begge Sider af den seilbare
Flod Spree, i en sandig, npgen Egn. Den er
Scrde for de h^ieste Regjeringsmyndigheder og
Forsllmlingsfted for den tyste Rigsdag og den
preussifke Landdag, har ca. 17,900 Vaaningshuse
og 968,600 Indb. Af Byens 517 Gaoer er ,,Unter
den Anden", som er ca. 60 Alen breb og beplantet
med 4 Rakker Sinbetræer, den mest pragtfulde.
Byen har 61 offentlige Pladse, af hvilke kan mar
kes: Operapladsen med Fredrik den stores ca. 39
Fod lMe Rytterftatue as Rauch, Schillerplads med
det nye Theater og Schillermonumentet, $$ilt)elm%*
plads, Belle-Allianceplads med Fredsftilen, Pa
riserplads og Kongeplads med den 1873 reiste
153 Fod Me SeierssMe. Af offentlige Byg
ninger fan navnes det kongelige Slot, bet nye
Museum, Nationalgalleriet, den nye Bors, bet
nye Raadhus, flere Paladser, 60 Kirker og Ka
peller foruben mange anbre. SSibenflabelige og
Kunstanstalter: Universitetet, det kongelige Bi
bliothek (710,000 Bind og 18,000 Haandskrifter),
Akademier for Videnstaber og for Kunster, flere
Museer, den zoologiske og den botaniske Have,
Akvarium, flere larde Selstaber, Krigsakademiet,
ca. 20 Theatre, 10 Gymnaster, 8 Realskoler og
over 200 offentlige og private Elementcrrssoler.
Af dens mange Hospitaler har Charite-Hospitalet
Plads for 1350 Syge. Den er Tysklands vig
tigste Industri- og Fabrikby, har betydelig Han
del og danner Knudepunktet for Nordtysklands
lernbanenet. Berlin bestaar af 16 gamle Bydele,
af hvilke de aldfte, Kolln og Berlin, fik KjMads
ret henholdsvis 1232 og 1242. Cfterat de 1307 var
blevne forenede, valgte Shirfgrfit Fredrik den anden
1448 Berlin til Residensstad. Under ben store
Kurfyrste tiltog Byen hurtig i Folketal oa Vel
stand (6,000 Indb. i 1640, 140,000 i 1760). Den
blev besat og brandstattet af Russerne 1760 og af
Franskmandene 1806. Efter en Lov af 1875 danner
Byen med ncrrmeste Omegn en egen Provins.
Berlin, Nils Johan, fremragenbe svensk Se*
miker og Naturforsker, f. 1812, blev 1845 Pro
fessor i Farmakologi, 1847 i Semi og Mineralogi
ved Lunds Universitet og 1862 Professor i medi
cinsk og fysiologisk Kemi sammesteds. 1864 ud
ncrvntes han til Generaldirektør og 1873 til Ord
fører i det svenske Sundhedskollegium. Berlin er
en af Nutidens betydeligere Naturforskere. Hans
Evne til at fremstille ftne Meninger og Resultater
i en klar og letfattelig Form har gjort ham til
en akademisk Larer af sjelden Dygtighed og sat
ham istant» til at skrive videnskabelige Låre- og
Laseb^ger, som har faaet en overordentlig stor
Udbredelse. Hans Lårobok i naturlåran for folk
skolor och folkskollårare-seminarier (1852) har
oftlevet 9 Oplllg og hans Idebok i naturlåran
for Sveriges allmoge (1852) er oversat Paa flere
Sprog og har alene i Norge varet oplagt 5 Gange
(mest kjendt under Benavnelsen Berlins Natur
tære"). Af hans videnskabelige Verker stal her
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
