Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bergmester ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bergmester
Bergmester, en ved et Bergverk ansat Embeds
mand, som har det ncrrmefte Opsyn med de for
stjellige Arbeider ved Verket. I Norge paaligger
det ham iftlge Lov ang. Bergverksdriften af 14de
Juli 1842 blandt andet: at udstede Skjcerpesedler
og Muthingsbreve (Z§ 2 og 9), at beramme For
retninger i Anledning af Grubefelters Udmaaling
saavelsom at udftre Udmaalingen (s§ 22 og 26),
at meddele Fristbevilling (tz 31) samt endelig at ftre
det specielle Tilsyn med Gruvedriften (§§ 42—48).
Bergstien, Brynjulf, norsk Billedhugger, er
ftdt paa Vors 1830. Faderen var Underofficer;
Moderen, som under sit Strav som Husmoder i en
fattig Familie havde Evne og Lyst til at arbeide
kunstig udfMe MessincWljer, tilhørte en for sin
Hcendighed og Kunstfcrrdighed bekjendt Slagt, af
hvilken hendes Broder Odd Gjelle var en i mange
Retninger uscrdvanlig begavet Mant», som paa
egen Haand erhvervede sig grundige videnskabelige
Kundstaber, iscrr i Astronomi og Mathematik, og
navnlig som Stempelstjcrrer var kjendt i vide
Kredse. Brynjulf kom f^rst i Lcrre hos en In
strumentmager i Bergen, fit 1848 Plads paa
Tostrups Grav^rverksted i Kristiania og 1853 hos
Medaljer Konradsen i Kjßenhavn, hvor han blev
Elev af Kunstakademiet, hvis lille og store Sølv
medalje han vandt, og begyndte at arbeide i
lerichaus Atelier for at uddanne sig til Billed
hugger. Efterat han havde arbeidet under leri
chaus Veiledning i fire Aar, blev han 1858
H. V. Bissens Elev, og det blev ham overdraget
at uofstre i Marmor enkelte af Thorvaldsens Ar
beider ( Haabet", Mars med Amor", Vulkan"
og Iason"). 1861 vendte han tilbage til
Norge, opholdt sig omkring 1864 et Aars Tid
i Rom og kjcrmpede efter som ftr sin Tilbage
komst under yderst trange Kaar en haard Kamp
for sin Kunst, indtil det 1868, efter Konkurrance,
blev ham overdraget at udftre Karl lohans-
Monumentet, der 1875 blev reist og afWret
paa Slotspladsen i Kristiania. Foruden dette
fremragende Kunstverk har Bergstien udf^rt en
Rakke mindre Arbeider, blandt hvilke kan ncrvnes
fortrinlige Byster af flere af Norges bekjendte Mcrnd
(Ueland, Schweigaard, Advokat Dunker, Rektor
Holmboe, Lyder Sagen m. sl.), ligesom det er blevet
ham overdraget at udftre Henrik Wergelands Monu
ment. — Knut Bergstien, Maler, er Broder
af den foregaaende og f^dt paa Bors 1827. 18 Aar
gammel lod han fig hverve til Soldat i Bergen,
hvor han i sine Fritimer ivrig syslede med Teg
ning og Maluing. Da man havde faaet Vie for
hans utvivlsomme Begavelse, fik han 1849 et privat
Stipendium, hvorved han sattes istand til at fore
tage en toaarig Studiereise til Antwerpen, Paris
og Diisseldorf, hvor han ankom Vaaren 1852,
og hvor han, saa godt som uden Afbrydelse, boede
til 1869. Foruden talrige Portratmalerier af
bekjendte Mcend har Bergslien udfM et Par
dygtige Historiemalerier: ..Birkebeinernes Fcrrd
med KongSsMnen Haakon over Fjeldene til Trond
hjem" og Kong Sverre i Sneftsrm paa Vorsse
fjeldet". Efter Bestilling af Kong Oskar den anden
har han desuden malet denue Konges Kroning i
Trondhjems Domkirke 1873. Efter Eckersbergs D^d
har han i Forening med Morten Muller fortsat
Malerskolen i Kristiania; som Lcerer ved denne har
han ved sin samvittighedsfulde Undervisning lagt
Bergverk og Bergverksdrift
det fyrste Grundlag hos mange as vore yngre
Kunstnere.
Bergsve, Jørgen Vilhelm, dansk Digter og
Romanforfatter, f. 1835, studerede fjllrst Medicin
og naturvidenfkabelige Fag, men angrebes 1866
af en Viensygdom, som gjorde ham det umuligt
at fortsatte disse Studier. Han udgav derefter
flere Samlinger Digte ( I Ny og Ncr", Hjemve",
Blomstervignetter") og desuden Romaner og For
tellinger, hvis lette Stil, dybe og sande Natur
flildringer og rige Fantasi gjorde dem meget yndede.
De mest bekjendte er: Fra Piazza del Popolo"
(1866), Fra den gamle Fabrik" (1869), Bruben
fra Wrvig" (1872) og I Sabinerbjergene" (1876).
Senere har han leveret et stort illustreret Pragt
verk: Rom under Pius den niende", samt populcrr
videnstabelige Nawrstildringer under Titel: Fra
Skov og Mark".
Bergverk og Bergverksdrift. Bed et Berg
verk forstaaes et fast Anlceg med Tilbehør af
Mastiner, Smeltehytter med flere nødvendige Ind
retninger til Udvinding og Rensning af Malme.
Bergverksdrift betegner samtlige de Arbeider,
ved hvilke Ertserne optages fra sit Leiested og der
efter paa mekanisk og kemisk Vei undergives en
Rensning. De fyrste Arbeider bestaar i den saakaldte
Grubedrift og foregaar der, hvor Malmen eller
Ertsen forekommer i fast Fjeld. Gjennem lodrette
Aabnmger i Fjeldet (Sch akt er) baner man sig Ad
gang til U,almgangene, som ofte kan Mges dybt
»under Dagen", og ved at udminere Malmen
efter dens Aarers LB opstaar inde i Bjerget
Drre eller mindre udhulede Rum; for at lette Ad
gangen til og fra disse anlcrgges derhos ofte Stoller
eller vandrette Gange, som endog kan have en Ud
strcekning af indtil V2 Mil og derover (saaledes f. Ex.
paa Kongsberg). Den udminerede Erts ftres paa
Vogne gjennem Stollerne, heises op gjennem Schak
terne og bliver derpaa under Hyttedriften ved
Glidning og Smeltning renset for sine urene Be
standdele. Bed fornyetForcrdling erholder Metallerne
endelig den Form, hvori de forekommer som Handels
vare, og anvendes til industrielt Brug. — Bergverks
driften er en af de crldste Industrigrene. I Vfter
landene anvendtes Jern og Bronce ca. 2000 Nar
f. Kr. LEgYPterne drev Guldverker 2000 Aar f. Kr.,
og i Spanien havde FMikerne og Karthagerne i det
fyrste Aartusen f. Kr. rige Bergverker. Alene SFlv
gruberne ved Ny-Karthago (Karthagena) stal have be
fljeftiget4o,ooo Arbeidere. I Lilleasien, Makedonien,
Orcrkenland og Romerriget fandtes ligeledes talrige
Bergverker i Oldtiden. I Middelalderen udviklede
en systematisk ordnet Bergverksdrift sig fM i Tysk
land, ligesom det var der, de fyrste fcrregne Retsregler
for denne Industri uddannede sig. Fra det 16de
Aarh. gav den videnstabelige Behandling af Berg
verksdriften denne Næringsgren et ftcrrkt Fremstad ;
men fsrst de naturvidenskabelige Opdagelser i det
19de Aarh. har hcrvet den til dens nuvcrrende
Betydning. — Egentlig Bergverksdrift er i Norge
ikke crldre end fra Slutningen af det 15de Aarh.;
tidligere indfkramkede man sig til at udvindelern
af Myr- og SjMalm. Det crldste Bergverk i
Norge er Kobberverket i Sandsver, som omtales
ien Forordning fra 1490. Den crldste Berg
ordning for Norge er af 9de Juni 1539; paa
Grundlag af tysk Bergret indfMe den Bergregalet
(d. e. Statens Eneret til Bergverksdrift), medens
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
