Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bibel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bibel
stamente oversat af Tyn da l 1526 og det Gamle Te
stamente af Coverdale 1535. Derefter udarbei
dedes den saakaldte Biskopsbibel 1568,somidet
vesentlige endnu bruges. — Hollenderne fik sin
Bibeloversettelse (Staatsbibelen) 1637. — Bibelen
eller Dele af den er nu oversat paa omkring 250
Sprog. (Se viderel.Belsheimsßog: Om Bibelen.
Kristiania 1875).— Bib elsk Arkeologi kaldes en
Fremstilling afl^dernesogdeomboendeFolts guds
tjenstlige Skikke, Leveset, Boliger, Husgeraad, Klede
dragt, Handel og Vandel osv. Kundskab om disse
Ting er nødvendig til en rigtig Forstaaelse af
Bibelen, navnlig af dens historiste B^ger. Et Skrift,
som handler herom, er Professor C. A. Holmboes
Bibelsk Real-Ordbog", Kristiania 1868. — Bi
belsk Geografi kaldes en Beskrivelse af Jøde
land og de andre i Bibelen omtalte Lande. En
saadan Beskrivelse findes i Omrids i flere Bibel
historier; serskilt udgivne er flere bibelske Geogra
fier, t. Ex. Holmboes. — Bibelsk Historie
kaldes en efter Tidsfplgen ordnet Fremstilling af
Bibelens historiste Stof. Bibelhistorier bruges nu
baade i stirre og mindre Form som Lerebjiger i
Skolerne. — Bibelforbud. Den katholske Kirke
har paa flere Maader hindret eller indstrenket
Bibelens Lesning af Frygt for dens Misbrug,
ifer siden flere Sekter paaberaabte sig den under
sin Modstand mod Kirkens Velde. Paa Kirke
mchet i Toulouse 1229 blev det strengt forbudt
Legfolk at lese Bibelen paa Modersmaalet.
Denne Bestemmelse blev skjerpet under den husi
tiske Bevegelse i Bøhmen. Mod Reformationens
Bestrebelse for Bibelens almindelige Udbredelse
ansaa den katholfie Kirke det for unyttigt at ned
legge Forbud. Men Tridentinerkonciliet bestemte,
at Bibelen af Legfolket kun maa leses efter
Skriftefedrenes Tilladelse og det alene i Over
settelser, som er godkjendte af Kirken. — Bibel
selskaber kaldes Foreninger af Mend (og Kvin
der), hvis Formaal er at udbrede Bibelen i de videst
mulige Kredse. Allerede i den eldste kristne Kirke
var der flere, som gjorde meget for Bibelens Ud
bredelfe, t. Ex. Pamfylms og Keiser Konstantin
den store. Men i Middelalderen var Bibelen meget
sjelden. F^rst med Reformationen begyndte man
at udbrede den i det store. Indtil Aaret 1559
var af Luthers Bibeloversettelse hele Bibelen ud
kommen 88 Gange og det Nye Testamente 72
Gange. I England dannede der sig 1698 et Sel
skab for Udbredelse af kristelig Kundstab og af
Bibelen, et andet lignende 1701. 1710 grnndedes
den Kansteinfke Bibelanstalt i Tyskland. Men
det er ftrst i vort Aarh., at Bibelselskaberne har
taget noget Mrre Opsving. 1804 stiftedes det
store engelske Bibelselskab, som har det Formaal
at lade oversette og udbrede Bibelen hos alle Folk.
Fra sin Stiftelse indtil 1876 havde det udbredt
omkring 76’/« Mill. Bibler eller Dele af Bibelen
paa 211 Sprog. En Mengde andre Bibelselskaber
har dannet sig i andre Lande efter det engelske
som MMster, saaledes i Nurnberg 1804, flyttet
1806 til Basel, i Berlin 1806, omdannet 1814 til
det preussiske Bibelselskab, i Wiirtemberg 1813, i Hol
land 1815, i St. Petersburg 1812, ophevet 1825, men
aflM af et protestantisk. Det svenske Bibelselskab stif
tedes 1815, det norske 1816. Dette havde indtil 1878
udbredt 362,370 Bibler eller Dele af Bibelen. Det
danske Bibelselskab stiftedes 1814, det amerikanske i
Bibliothek
NewyorklBl6; sidstnevnte kommer det engelske nær
mest i Størrelse og i omfattenbe Virksomhet», bet
übbreber nu omkring 3A Mill. Bibler eller Dele
af famme om Staret. Der er ogfaa flere mindre
Bibelselskaper. — Bi b lia pauperum (b. e. de
Fattiges Bibel) kaldtes en Fremstilling i Billeder
af det Nye Testamentes Historie med korte For
klaringer dertil. ©aabanne kjendes fra det Ilte
2larf).; i det lobe Aarh. udkom de i Trcrsnit og
efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse i Tryk.
Biberach, By i Wiirtemberg, ved Floden Riss,
sydvest for Utm, med 7,000 Indb. Her seirede
1800 granffmænbene under Saint-Cyr over Vster
rigerne under Cray.
Biberg, Nils Fredrik, svensk Filosof og ZEsthe
tiker, f. 1776, d. 1827.
Bibesco, Barbo Demetrius, Hospodar af Va
lakiet, f. 1801, d. 1869, deltog 1821 i Alexander
Ipsilantis Reisning, blev senere Minister i Valakiet
og 1849—56 Hospodar. Under hans Styrelse
ordnedes Landets Finans- og Skolevesen, ligesom
Ordenen gjenoprettedes. — Hans Broder Georg
Bibesco, f. 1804, d. 1873, blev efter Ghikas
Fald 1843 Hospodar af Valakiet indtil 1848, da
han traadte tilbage for en sterk Opposition. Under
hans Styrelse gik Landet frem i Velstand og Dannelse.
Bibliografi, Bogbeskrivelse, betyder egentlig
en methodist ordnet Fortegnelse over Haand
strifter eller BPger ; i mere udvidet Betydning en
Fremstilling af de forskjellige Nationers Frem
bringelser paa Literawrens Omraade tilligemed Op
lysninger om BFgernes Indhold og Verd, For
fattere m. m. Bibliografiske Skrifter vedkommende
den norske Literatur er: Almindeligt Literatur
lexikon for Danmark, Norge og Island" (1820)
af Wqmip og I. E. Kraft, Norfl Forfatter-
Sertfon 1814—56" af I. E. Kraft, udgivet af
Lange 1863, La Norvége Littéraire au IXX.
siécle (1868) afPaulßotten-Hanfen, Norstßogf
ortegnelfe for 1814—47" af M. Nissen, fortsat
for 1848—65 af P. 56otten=<£>anfen. — Biblio
mani (SBograferi) , udproeget Lyft til at samle
sjeldne Bsger. — Biblio man, en, ber beherskes
af en faaban Lyst. — Bibliofil, Bogven, en
der samler 23ø"ger i videnskabeligt Memed.
Bibliothek, Bogsamling. Af de historiske Be
retninger fremgaar, at Bibliotheker etter ftørre
Bogsamlinger allerede i Oldtiden fandtes hos alle
Folk med nogen Kultur, saaledes hos LEgypterne,
Inderne, Perserne og Assyrerne. Bekjendt er bet
store ateranbrinfle æibtiot^ef, som 391 e. Kr. blev
et Rov for Suerne. I Grekenland havde flere
Lcrrde betydelige Bogsamlinger, af hvilke Ari
stoteles^ var ben største. I Rom ojjrettebeS bet
fyrste offentlige Bibliothek, under Keiser Augu
stus, 2tar 36 f. Kr. I Konstantinopel anlagde
Konstantin ben store et Bibliothek, som efterhaan
den forledes til 100,000 Bind. Flere af be ara
biffe Kalifer viste megen Sans for Lcrrdom og
Videnstabelighed og antagbe store Bogsamlinger,
as hvilke den ftbfte fatimibiffe Kalif i Kairo, Aladids,
stal have tatt 2 Mill. Bind. 3 Middelalderen
fandtes hos de Kristne de største Bogsamlinger i
Klostrene, der overhoved var Videnstabelighedens
Seede i denne Tid. Da Universiteter oprettedes,
samledes efterhaanden betydelige Bogskatte ved disse.
Bogtrykkerkunstens Opfindelse, der i saa b,øi Grad
lettedeMangfoloiggj^relsen og Udbredelsen af B^ger,
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
