Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billedhuggerlunsten
ophpiet, Hautrelief, sterkt ophji<iet). Bysten er
Fremstillingen af et Hoved med tilhørende Bryst
(af duswui, fordi deslige Billeder opstilledes ved
Brendingen af Ligene i Rom) og anvendes navnlig
for Portrotter. Hvis Bysten affluttes nedad i en
Firkant uden serskilt Basis (Plinthe), kaldes den
Herme (efter de eldste Billeder af Hennes, der
dannedes af Gudens Hoved sat Paa en firkantet
Sten). — Billedhuggerkunstens vigtigste Bistudier
er Anatomi og Fysiologi. Billedhuggerens HKefte
Opgave er Fremstillingen af den fijMne menneste
lige Form i dens Sundhed, Fylde og Kraft, stjM
som den fremgaar af Naturens egen Haand, men
sjelden sees i det virkelige Liv under Indflydelsen
af dettes forstyrrende Tilfeldigheder. Billedhugger
kunsten staber derfor gjerne ideale Skikkelfer: Gude-,
Helte- og stjMne Kvindestikkelser. Den vil kun
fremstille Formen i rene Limer og giver derfor
frivillig Slip Paa Farven; dog har saavel den
antike Tid som Middelalderen havt farvede (Poly
chrome) Billedhuggerverker. — Billedhugger
kunstens Historie. Hos Oldtidens (Anti
kens) orientalske Folk stod Billedhuggerkunsten
endnu i Arkitekturens Tjeneste og vandt aldrig fuld
Selvstcrndighed, ftr den i Grcekenland ca. 438
f. Kr. hevede sig til den største Hf<ide, den overhoved
nogenstnde har naaet. I den fyrste Blomstrings
tid, under Perikles i Athen, er Phidias Cen
trum. Hans Athene i Parthenon og hans Zeus
i Olympia, begge af Guld og Elfenben, blev Typer
for alle fenere Fremstillinger af disfe Guder. Hans
Stil kjender vi vcrsentlig gjennem de 1816 i Bri
tish Museum indlemmede Marmorverker fra Par
thenons Gavl, Frise og Metoper, der er udgaaede
as hans Skole og i Aarhundredets Begyndelse
bortftrtes fra Athen af Lord Elgin (deraf deres
Navn: Elgin Marbles). Phidias var den hoie
Idealitets, den store Stils Mand. Ved hans Side
stad de realistiske Kunstnere My ro nog Po ly klet,
der navnlig stildrede Athleter; dog har Polyklet
i Argos fiabt Here-(Iuno-)typen. I Olympia
virkede Paionios. Den anden grcrfte Blom
string falder mellem den peloponnesiske Krig og
Alexander den stores D^d (400—323 f. Kr.). Den
representeres af Skopas, Skiloreren af de store
Lidenskaber i sin Menade, af det svulmende gresse
SkjMhedsliv i sin Apollo Kitharoedos, sin Ares
o. fi., samt Praxiteles, Skildreren af den
fyrste Ungdoms Udfoldelse fra Knop til Blomst
i sin Knidiske Afrodite, sin Eros as Thesbicr, sin
berømte Faun o. fl. Figurer. Oldtiden selv var
i Tvivl om, hvorvidt han eller Skopas var Ska
beren as den berømte Niobegruppe. Paa Alexan
der den stores Tid levede Lysippos, navnlig
berMt ved sine Portreter af Alexander, men
ogsaa som Skaber af en berMt Athletstatue, Skra
beren (Apoxyomenos) og af Herkulestypen. I
Tiden efter Alexander (323—146) opstod berMte
Skoler paa Rhodos, hvor Agesandros frem
bragte Laokoongruppen, i Tralles (den farnesiste
Tyr), i Efefus (den noget yngre A g a s i a s’s borghe
siste Fegter) og i Pergamon, hvor Kong Attalos’s
Seier over Gallerne 279 f. Kr. fremkaldte en Rcrkke
Gallierstatuer, blandt hvilke den dyende Gallier
(urigtig kaldet den dyende Gladiator) paa Kapitolium
i Rom. Af berømte grcrste Kunstverker, hvis
Mestre er übekjendte, navner vi: VEgineterne, to
Gavlgrupper fra Athenetemplet paa 3Egina, frem-
Billedhuggertunsteu
stillende Grekernes Strid udenfor Troja under
Athenes Beskyttelse, — tilhørende Perserkrigenes
Tid, ca. 470 f. Kr., opbevarede i Glyptotheket i
Miinchen, Venus af Milo (funden 1820) i Louvre,
Sophoklesstatuen i Lateranet, Apollo Belvedere i
Vatikanet, Diana af Versailles i Louvre, Lysikrates
monumentet i Athen famt Skulpturerne fra Apollo
templet i Phigalia og Mausolcret i Halikarnas, begge
i British Museum. Den romerskeßilledhugger
knnst (150 f. Kr. til 326 e. Kr.) var kun en Cfter
blomstring af den grcrfie Kunst, havde sin Styrke i
Portretet, t. Ex. den fljMne Augustftatue fra
Prima-Porta ved Rom og en Mcrngde Keiser
byster; den eneste Idealfremstilling as romerflOp
rindelse var den guddommeliggjorte Antinous,
Hlldrians Indling (ca. 130 e. Kr.); dog ogsaa
denne hvilende paa Portretdannelsen. For^vrigt
merkes en Rcrkke skjpnne Sarkofager. Etru
sterne har efterladt fortreffelige Arbeider i brcrndt
Ler samt Metalarbeider, navnlig de herlige Metal
speile og Skrin med graverede Tegninger. Kri
stendommens mere indadvendte Rewing, der i tM
Grad befordrede Maleriets Udvikling, var ikke gun
stig for Billedhuggerkunsten, som desuden lcrnge
frygtedes forn givende Anledning til Billeddyrkelse;
dog har den crldste kristne Tid efterladt smukke
Sarkofager og en Statue af St. Petrus (ca. 400),
der alle dog er Paavirkede af den anrike, romerske
Kunst. Middelalderens stive byzantinske Stil
(ca. 400—800) har ikke efterladt andre frem
ragende Skulpturverker end smukke Elfenvensskje
rerier; den romanske Stil (ca. 800—1250) Fvede
desuden BronceDbning og Stenbilledhuggeri saavel
i Tyskland (Bronceportene i Domen i Hildesheim
af B ernward, ca. 1020, den gyldne Port i Domen
i Freiberg, ca. 1250) som i Italien, hvor Ni cola
Pisano (ca. 1250) iscrr i sine Marmor-Prcrdike
ftole i Pisa og Siena frembragte herlige Bas
reliefer, der støttede sig til de romerste Sarko
fagers Former, og hvor en Rcrkke Kirkeporte af
Bronce (Pisa, Rom, Monreale, Ravello o. a. St.)
vidner om manglende teknisk Evne, men en naiv,
frist Sans. Den gothiske Billedhuggerkunsts
Stil (1250—1420) har efterladt en uhyre Mcrngde
kirkelige Billedverker i de mange gothiske Dom
kirker. Domkirken i Chartres alene indeholder
henved 2,000 Wrre og mindre Skulpturer. I
Nurnberg udvikler Schonhofer en egen Skole,
i Italien Nicola Pisanos SM Giovanni Pi
sano (ca. 1300), ligesom Andrea Pisano (ca.
1320), der har udftrt Basrelieferne paa den sMore
Dpr til Baptisteriet i Florens. Den gothiske Skulp
tur udmcrrker sig ved sterre Følelse og Inderlighed og
blidere Former end den romanske. FFrst R e n a is
sancens Billedhuggerkunst (1420 til ca. 1600) naar
op til en H^ide, der t^r sammenlignes med den grcrfie
Antik, om den end ikke opnaar dennes Storhed. Den
Mter sig vesentlig paa den romerste Antiks Efter
ligninger af greske Verker. Den tidlige Renais
fances (1420—1500) Hovedstad er Florens, hvor
Lorenzo Ghiberti (ca. 1420) udfMr Bronce
portene paa Baptisteriet i Florens, hvor Lucca
della Robb ia (d. 1481) staber det efter ham
opkaldte glasserede og malede Terracottaarbeide,
medens Donatello (d. 1468)- optreder som en
megtig og streng Naturalist. Paa samme Tid
virker i Venedig Familien Lom bar di og A. Leo
pardo. Hstirenaissancen (Blomstringstiden 1500
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
