Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Billedhuggerkunsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billedhuggerkunsten
—1564) har Florens og Rom som Hovedstcrder.
Andrea Sansavino .(d. 1529), Leonardo da
Vinci (d. 1519) og Raffael Santi, d. 1520,
(Jonas, det d^de Barn paa Delfinen), af hvilke
de to sidfte dog fortrinSvis er bekjendte som Ma
lere, samt den nogetyngreßenvenutoCellini
(d. 1572), navnlig stor som CisellFr, omgiver her
den magtige Centralstikkelse Mi ch e l a g ni o l o B u o
narroti (f. 1475, d. 1564), hvis Pieta, David,
Moses, Medicaergravene i Florens osv. er ver
densberMte, hvorvel ogsaa han leverede sit Drste
Verk som Maler (Taget i det Sirtinfle Kapey.
I Tyskland florerer Wirenaissancen navnlig i
Nurnberg, hvor Troestulptji<ren Veit Stosz(Ma
ria Rosenkrans), StenskulptMn Adam Kraft
(Lidelseshistorien)ogßroncestßerenPeterVischer
(Sebaldusgraven) alle tilhører Begyndelsen af det
16de Aarh. I Frankrige arbeider leanG ouj o n
(d. 1572 i Bartolomeusblodbryllupet). Renais
sancens Efterblomftring (1564—1600) tilhører G i o
vanni da Bologna (d. 1608). Baroktiden
(1600—1700), her optager Michelagniolos store For
mer uden at kunne fylde dem med hans store Aand,
beherskes af Lorenzo Bernini (f.1598,d.1680),
en rafftneret sanselig og theatralfi vathetifl Kunst
ner, men af eminent Dygtighed. I den faakaldte
R o c o c o- og Z o P f p eri o d e (1700—1800) behersker
Frankrige Skulpturen gjennem Pi galle og hans
Samtidige, hvis vildt udsvavende Former dog
ikke hyldedes af den tyste Skoles største Mester,
Andreas Schluter (d. 1714), der har skabt
Kurfyrstrytterbilledet i Berlin. Med de i det 18de
Aarh.s anden Halvdel begyndte nye Opdagelser i
Grakenland begynder vor Tids Billedhuggerkunst,
i hvis fyrste Opkomst Norden har spillet en be
tydelig Rolle gjennem Tegneren C ar s t e n s , danfl,
Billedhuggeren Sergel (d. 1814), svensk, (den
drukne Faun, Eros og Psyche samt Gustav den
rredie), der iudledede .denne nye grcrste Renaissance,
og — efterat Italieneren Can o v a (f. 1757, d. 1822)
havde laftet Statue-Billedhuggerkunsten et dygtigt
Skridt gjennem sine Arbeider (Pavemonumenterne,
Perseus, Gratierne, Venus) — gjennem Periodens
største Mester Berthel Thorvaldsen (danfl,
f. 1770, d. 1844), der navnlig gjenfødte den graste
Basreliefstil i Alexandertoget, de Anakreontifie Bas
reliefer, Dagen, Natten osv., men ogsaa som Statue
billedhugger indtager den ftrste Plads ved sin Ja
son, Kristus og Apoftlerne i Frue Kirke i Køben
havn osv. Danmarks yngre Billedhuggere : Bis
sen (d. 1868) og lerichau, har fortsat hans
Verk; i Sverige har Fogelberg (d. 1854) og
Qvarnstrom (d. 1867) optaget den nordifle
Mythologi til Behandling. Af andre Landes mo»
derne Billedhuggere marker vi i Italien: Tene
rani, Dupre, Bela og Monteverde (den
realistiske lennerstatue) ; i Frankrige: Houdon,
Pradier, Paul Dubois; i England: Flår
man, Gibson; i Tystland: Dannecker (Ari
adne), Ranch (Fredrik den store i Berlin, Dron
ning Lovise i Lharlottenburg), Ri e t s ch e l (Lessings,
Luthers samt Schiller-Goethes Statuer i Hannover,
Worms og Weimar), Schwanthaler (denroman
tiske Skaber af die Hermannsschlacht i Walhalla
ved Regensburg). Af norske Billedhuggere mcrrkes :
H ans Mi chelsen,d. 1859 (Apoftlerne iTrondhjems
Domkirke), Brynjulf Bergstien (Karl-lohans-
Monumentet i Kristiania) og I. Midd elt hun.
Binue
Villet, et Udet Brev; Adgangskort. — Li li st
ciamour (udt. Bije dllMUr) eller billst doiix
(udt. Bije du), Kjarlighedsbrev.
Billion, en Mill. Millioner (1,000,000,000,000).
Billiton, hollandst B mellem Banka og Borneo
1 det Ostindifie Arkipel; har rige Jern- og Tin
gruber.
Billot (udt. Biljaa), I. 8., franst General,
f. 1828, udmcerkede sig under den tyst-franske Krig
1870, valgtes 1871 til Medlem af Nationalfor
samlingen, hvor han sluttede sig til Republikanerne,
og blev 1875 livsvarig Senator.
Billung, en fachsifl Adelsstcrgt, som 961—1106
indehavde den sachsiste Hertugvardighed. Sloegtens
Mandsftamme udd^oe 1106 med Magnus Bil
lung, der var en DattersM af Olav den hellige.
Bilma, Oase i den Mlige Halvdel af Sahara,
indeholder mange SalWer, hvorfra en stor Del
af Sudan og Nordllfrika forsynes med Salt.
Bilfton (udt. Bilsten), By i Stafford i Eng
land, med 21,400 Indb. og Fabriker i lakerede
og emaljerede Blik- og Jernvarer.
Biltrgger, en Ovn, som iloes udenfra og
ingen Aabning har md til Varelfet.
Bindalen, det sydligste Prestegjeld i Nordlands
Amt, bestaar af Sognene Vatsaas og Solstad. —
Bindal sfj ord, en fra Havet indgaaenoe Fjord,
som for en Del danner Grcrndfen mellem Trond
hjems og Tromsø Stifter. Inde i Landet forgrener
den sig ifiereArme, af hvilke Urfjord og Tosen
fjord er de vigtigste.
Bindesboll, Michael Gottlieb, bekjendt danfl
Arkitekt, f. 1800, d. 1856, byggede 1839—47 Thor
valdsens Museum i KjMenhavn.
Bindevaev kaldes de Sammensiyngninger af
bftde Traade, som i det menneskelige Legeme
slynger sig md mellem flere forskjelligartede Bcrv
og kgefom forbinder disses enkelte Formbestanddele
eller Grupper af samme med hinanden. Binde
voevet spiller en betydelig Rolle i Organismen.
Bindraban eller Bindrabund. By i Pro
vinsen Ågra i Forindien, ved Floden lumna, 7
Mil fra Hovedstaden Ågra, med 20,000 Indb.
Byen, til hvilken Hinduerne i Mcrngde valfarter,
betragtes af dem som meget hellig.
Binghamton (udt. Binghaemtn), By i Nord
amerika i Staten Newyork, ved Susquehannah,
med ca. 13,000 Indb.
Bingse, Binne, fe BjM.
Bingsfossen, Bandfald i Glommen, ftrax oven
for dens Udlch i Vieren.
Binom kaldes i Mathematiken en Sum eller
Differens mellem 2 Led (2 Monomer), f. Ex.
2 -j. 3 eller 6 –- 4. — Binominalformelen
(den binomiste Lcrrescrtning), er en Rakke, hvorved
et Binom kan potenseres. Man ved ikke, hvem
der har opfundet den; mange navner Pascal.
Newton (f. 1642, d. 1727) var den fyrste, som
anvendte den for alle Slags Erponenter, hvorfor
den hyppigst kaldes Newtons Binominalformel".
Binominalformelen har for Mathematiken meget
stor Betydning. Blandt andet kan man ved dens
Hjelp ftaa en bekvem Maade uddrage en Rod af
et Tal.
Bintana, hollandfl B i det Oftindifle Arttpel,
i Sydoft for Singapur, 21 Kv.mil stor med
18,000 Indb.
Binus, se Niger.
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
