Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjelke (svensk Adelsæt). — Bengt Jonsson. — Nils Turesson Bjelke. — Ture Turesson Bjelke. — Gunilla Bjelke. — Hogenskild Bjelke. — Klas Bjelke. — Ture Bjelke. — Sten Bjelke (I). — Sten Bjelke (II). — Nils Bjelke. — Ture Gabriel Bjelke. — Ture Johan Bjelke. — Axel Gabriel Bjelke, Grev - Bjelland - Bjelopolje - Bjelostok, se Bialystok - Bjerg. — Bjergsystem. — Bjergkjede. — Bjergkam eller Bjergryg - Bjergblaat - Bjergprædiken - Bjerkén, Pehr af - Bjerknes, Carl Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nils Turesson Bjelke blev Rigets Drottsete
1844, stillede sig under Striden mellem Kong
Magnus og dennes Søn Erik paa den sidstes
Side, var senere med at indkalde Albrecht af
Mecklenburg og faldt 1364 ved Åbo. — Ture
Turesson Bjelke, d. 1488, var Karl
Knutssons Svoger, men sluttede sig til Kristiern den
første, forsvarede 1464 med stor Tapperhed
Stockholms Slot mod Karl Knutsson og kjæmpede i
Slaget ved Brunkeberg 1471 paa dansk Side. —
Gunilla Bjelke, f. 1568, d. 1597, blev 1585
gift med Kong Johan den tredie, paa hvem hun
havde en meget gavnlig Indflydelse. —
Hogenskild Bjelke, f. 1538, blev 1569 Friherre og
understøttede ihærdig Bestræbelserne efter at
forøge Adelens Indflydelse og Magt, hørte til
Sigismunds Parti, hvorfor han 1605 blev anklaget og
henrettet. — Hans Broder Klas Bjelke, f. 1544,
d. 1623, var Sveriges rigeste Mand paa sin Tid
og havde som Svoger af Kong Johan den tredie
stor Indflydelse. — Ture Bjelke, de to
foregaaendes Broder, f. 1547, blev 1586 Rigsraad,
flygtede 1598 til Kong Sigismund i Polen,
udleveredes efter Slaget ved Stångebro til Hertug
Karl og henrettedes 1600. — Sten Bjelke, d.
1638, blev 1633 Generalguvernør i Pommern og
tillige Rigsraad og fik 1636 den øverste Ledelse af
Forhandlingerne i Tyskland. — Hans Fætter Sten
Bjelke, f. 1624, d. 1684, udnævntes 1657 til
Admiral og Rigsraad og 1672 til Rigsskatmester. —
Sidstnævntes Brodersøn Nils Bjelke, f. 1644,
udmærkede sig i den skaanske Krig, udnævntes 1678
til Generalløitnant, var 1679—82 svensk Afsending
i Paris, deltog 1685 med glimrende Tapperhed i
den tyske Keisers Krig mod Tyrkerne, blev 1687
Generalguvernør i Estland og senere ogsaa i
Pommern og 1690 Feltmarskal. Han paadrog sig
imidlertid Karl den tolvtes Uvillie og blev 1705 for
Forræderi og Underslæb fradømt Liv, Ære og
Gods. Han benaadedes for Livsstraffen og
gjengaves efter Karls Tilbagekomst fra Tyrkiet 1715
Æren og fik kort efter ogsaa sin Frihed tilbage; død
1716. — Hans Søn Ture Gabriel Bjelke, f.
1684, d. 1763, delte trofast Karl den tolvtes Skjebne
under dennes Ophold i Tyrkiet, deltog 1718 i Toget
mod Norge og udnævntes 1719 til Generalmajor.
— Ture Johan Bjelke, f. 1742, deltog i
Sammensværgelsen mod Gustav den tredie og
dræbte sig selv ved Gift 1792. — Axel Gabriel
Bjelke, Grev, f. 1800, d. 1877, stiftede 1832 den
svenske Kunstforening. Sine værdifulde og
usædvanlig righoldige Kunstsamlinger testamenterede han
til Staten.
Bjelland, Prestegjeld i Lister og Mandals Amt,
bestaar af Sognene Bjelland, Grinnem og Finsland.
Bjelopolje, By i det russiske Guvernement
Charkow, med 12,000 Indb.
Bjelostok, se Bialystok.
Bjerg kaldes en større Forhøining, nogle
hundre Fod og derover, naar den stiger rask
tilveirs og bestaar af Klippe. Ethvert Bjerg
bestaar af tre Dele: Foden, den nederste Del
eller Omkredsen paa det laveste Sted, Toppen
eller det øverste Punkt, og Mellempartiet, som
dannes af Siderne eller Skraaningerne. Oppe
vaa og mellem Bjergene findes tildels enkelte
Sletter, undertiden af stor Udstrækning, hvilke da
faar Navn af Høisletter (plateaus).
Fordybningerne mellem Bjergene kaldes Dale; gaar
de omtrent parallelt med Bjergkjedens Hovedretning,
benævnes de Længdedale, og gjennemskjærer de
Hovedretningen eller løber ud til Siderne,
Tverdale. Er Dalene trange og har bratte Vægge,
kaldes de Kløfter eller Slug. Bjergenes Form,
Høide og Udstrækning er høist forskjellig. Høiden kan
gaa op til 27,000 Fod over Havet (Mount Everest
paa Himalaya). Sjelden hæver dog høie Bjerge
sig umiddelbart fra Sletten til sin største Høide, men
fordetmeste i flere Afsatser. En for sig bestaaende
Sammenstilling af høie Bjerge, fra hvilken mindre
Bjerge løber ud til Siderne eller kun er lidet fjernede
fra den, medens de kan have sine særskilte Navne,
kaldes et Bjergsystem, og en fortløbende Række
af omtrent lige høie Bjerge, hvis Toppe hist og
her rager op, en Bjergkjede. Den Hovedlinie,
som bestemmer Bjergkjedens Retning og Længde,
kaldes Bjergkam eller Bjergryg. Fra
Hovedkammen strækker sig ofte mindre Bjergrygge til
Siderne, hvilke da faar Navn af Grene og
Arme.
Bjergblaat, en blaa Farve, som tilberedes af
fint pulveriseret Kobberlasur (basisk Kobberkarbonat)
og anvendes som Malerfarve.
Bjergprædiken kaldes en Tale, som Jesus
holdt paa et Bjerg i Galilæa i Nærheden af
Thabor (Matth. 5 og 7 Kap., Luk. 6, 20 ff.)
Bjerkén, Pehr af, fremragende svensk Læge,
f. 1765, d. 1818, udmærkede sig under den finske
Krig 1808—9 ved sin menneskekjærlige Opofrelse,
sin Dygtighed og sit ubetvingelige Mod. I
„Döbeln vid Jutas“ lader Runeberg Döbeln sige:
„Två ting dock lärt mig akta läkarns yrke:
Min bräckta panna och min vän Bjerkén.“
Bjerknes, Carl Anton, Professor ved Kristiania
Universitet, f. i Kristiania 1825, blev Student 1844,
tog 1848 mineralogisk Embedsexamen, hvorpaa
han i flere Aar var ansat i en underordnet
Betjentstilling ved Kongsberg Sølvverk. Senere
var han Adjunkt ved Kongsberg Middelskole, blev
1854 Universitetsstipendiat i Mathematik og
udnævntes 1863 til Professor. Som Stipendiat
foretog han 1855—57 en Reise til Tyskland og
Frankrige og studerede derunder i Göttingen, under
Dirichlets Veiledning, de netop dengang
begyndende Grene af Hydrodynamiken, hvilken senere er
bleven hans Hovedfag. Løsningen af visse
Problemer vedrørende samtidige Bevægelser og
Volumanbringer af Legemer i en usammentrykkelig Vædske
bragte ham i 1868 til det, allerede gjennem
Observationer fra Studieopholdet i Tyskland til
dels formodede Resultat, at de saaledes frembragte
Trykforandringer og Trykuligheder vilde betinge
en „apparent Kraftvirksomhed“, som i de
væsentligste Punkter var analog med Kraftvirksomheden
i Naturen. Et videre Fremskridt blev gjort i
Sommeren 1875. Han fandt, at om de
indsænkede Legemer udførte svingende Bevægelser
(Pulsationer eller Oscillationer), der foregaar i de samme
Perioder, saa vilde lignende Tiltrækninger og
Frastødninger fremkomme som mellem elektriske eller
magnetiske Legemer, og selv Dreininger skulde
kunne opstaa tilsvarende til dem, som iagttages
ved Magneters gjensidige Indvirkninger i visse
Stillinger. Analogien skulde være fuldstændig, kun
at Fænomenerne i alle Tilfælde vilde blive
modsatte de elektriske og magnetiske. Disse ad den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
