Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blindhed. — Den blinde Flek (Mariottes Flek). — Blindeinstitut. — Blindeundervisningen - Blindheimsætten - Blindmus - Blindtarm, se Tarm - Blinken - Blinkfyr, se Fyr - Blinkhinde - Blixen-Finecke, Karl Fredrik Axel Bror, Baron - Bloch, Karl - Block, Maurice - Block (Ø) - Blocksberg. — Brocken - Blod (Vædske). — De røde og de hvide Blodlegemer. — „Blodlever“ eller „Blodkage“. — Blodvand eller Blodserum. — Det store og lille Kredsløb. — Blodbrok. — Blodbrækning. — Blødning. — Blodudtrædelse. — Blodbule. — Blødere. — Blodflod. — Blodgang (Dysenteri). — Blodkjertel. — Blodmangel (Anæmi). — Blodoverfyldning (Hyperæmi). — Blodpis. — Blodprop. — Blodspytning. — Blodstyrtning. — Blodsvulst. — Blodsygdomme. — Blodsænkning. — Blodudtømmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det optaget 121 Elever. —
Blindeundervisningen har først i de sidste hundre Aar
udviklet sig til en selvstændig Gren af
Undervisningslæren. Bernoulli i Genf underviste først
Blinde i Skrivning (1667). Den blinde Frøken
Paradies i Wien opfandt en, væsentlig paa
en skjærpet Anvendelse af Høre- og Følesansen
bygget Undervisningsmetode, hvorved hun
formaaede at oplære Blinde i Læsning, Skrivning
og Orgelspil. Hendes Methode anvendte
Valenrin Hauy, som 1784 i Paris oprettede det første
Blindeinstitut, der blev Forbilledet for alle senere
lignende Anstalter. Kundskab i Læsning,
Skrivning og Geografi meddeles ved Hjelp af ophøiet
Skrift og ophøiede Karter.
Blindheimsætten, en norsk Stormandsæt i
Middelalderen, der havde sit Navn efter Gaarden
Blindheim paa Vigerøen i Harhams Prestegjeld
eller Blindheim paa Aspeøen i Borgund paa
Søndmøre. Den var beslægtet med Reinsætten og
Arnmødlingeætten og spillede især under
Borgerkrigene i det 12te Aarh. en fremtrædende Rolle.
Lendermanden Hallkell Huuk, som førte Harald Gille
til Norge, tilhørte denne Æt. Han var gift med
en Søster af Guthorm paa Rein og havde med
hende to Sønner, Simon Skaalp og Jon,
hvilke ca. 1155 blev gifte med Døtre af Kong
Harald Gille.
Blindmus, Gnaver af Jordmusenes Familie,
lever i dybe Huler paa Stepper og i frugtbare
Egne i Landene om det Sorte Hav. Den har de
mindste Øine af alle Pattedyr; Farven er gulbrun
og dens Næring for det meste Rødder.
Blindtarm, se Tarm.
Blinken, en hurtig Bevægelse af Øielaagene,
der enten er vilkaarlig eller en Følge af Sygdom
i Øiets Bevægelsesnerver.
Blinkfyr, se Fyr.
Blinkhinde, et tyndt, halvt gjennemsigtigt
tredie Øielaag hos en Del Fugle, Patte- og
Krybdyr, hvilket fra den indre Øievinkel kan trække sig
over hele Øiet.
Blixen-Finecke, Karl Fredrik Axel Bror,
Baron, f. 1822, d. 1873, var under den
slesvigholstenske [[** intet bindestrek? **]] Krig 1848 Chef for en frivillig dansk
Skarpskytterafdeling, deltog 1850 i Stiftelsen af
„Grundeierforeningen“, blev 1858 Medlem af
Folkethinget, hvor han sluttede sig til Venstre, og næste
Aar Udenrigsminister til 1860. I et Flyveskrift
„Skandinavismen praktisk“ (1857) foreslog han en
gjensidig Adoption af de skandinaviske Kongehuse.
Han var gift med Kristian den niendes Søster,
Prinsesse Augusta af Hessen-Kassel.
Bloch, Karl, dansk Historie- og Genremaler,
f. 1834, vakte tidlig Opmærksomhed ved sine
Billeder af det danske Folkeliv („Fiskere paa
Jyllands Vestkyst“, „Søndageftermiddag paa
Ræfsnæs“, 1857—58 m. fl.) 1859—65 opholdt han sig
i Italien, hvis Folkeliv han ligeledes skildrede i
livlige Billeder („En Fisker i Sorrento“, 1861,
„To Munke“, 1862). 1863 udstillede han sit
store Billede „Samson plages af Filisterne“,
hvilket efterfulgtes af flere fortrinlige
Historiemalerier: „Jairi Datter“ (1864), „Promethevs’s
Befrielse“ (1865), „Nils Ebbesen og Grev Geert“
(1867), „Kristian den anden i Fængslet“ (1871)
og „Samson og Dalila“ (1874). Desuden har
han malet bibelske Billeder („Christus consolator“,
„Maria Bebudelse“ m. fl.).
Block, Maurice, fransk Statistiker, f. 1816 i
Berlin, var først ansat i Statens Tjeneste, men
udtraadte af denne 1864 for udelukkende at ofre
sig for Forfattervirksomheden. Af hans mange
fortrinlige statistiske Verker kan nævnes:
Statistique de la France (1860) og Dictionnaire
general de la politique (1862—64).
Block, en temmelig stor Ø ikke langt fra
Newyork i Nordamerika.
Blocksberg, Navn paa flere Bjerge i
Tyskland, betegner særlig den høieste Del af
Hartzbjergene, Brocken, hvor efter Folketroen Hexene
holdt Møde Natten til Gauksmessa eller
Valborgdagen (1ste Mai).
Blod kaldes den Vædske, som stadig tilfører de
forskjellige Dele af Dyrelegemet nyt Næringsstof,
og som indeholder samtlige for Legemets Vext og
Vedligeholdelse fornødne Bestanddele. Det danner
hos de høiere Dyr en rød, ugjennemsigtig, flydende
Masse, som bestaar af: 1) en klar, klæbrig Vædske
(plasma), der indeholder Vand, Salte og
Æggehvidelegemer, deriblandt de fibrindannende Stoffer,
og 2) en Utallighed af smaa, i denne Vædske
svømmende faste Legemer, de røde og de hvide
Blodlegemer. De røde Blodlegemer, som de høiere
Dyrs Blod skylder sin røde Farve og sin
Ugjennemsigtighed, er runde, i Midten fordybede Skiver
(deres Diameter udgjør hos Mennesket omtr. 1⁄125
Millimeter), hvoraf der findes omtrent 5 Millioner
i 1 Kubikmillimeter Blod. Deres vigtigste
Bestanddele er Vand, Æggehvide og Salte samt et rødt,
krystallinsk, æggehvideartet Farvestof, Hæmoglobin,
som i Lungerne binder det indaandede Surstof
og igjen afgiver det til Legemets Dele. De
farveløse (saakaldte hvide) Blodlegemer er kugleformige
Celler med Kjerne og med kornet Indhold; de er
noget større end de røde og synes under visse
Betingelser at kunne omdannes til saadanne. I
Regelen regner man 1 hvidt Blodlegeme paa 350
røde. — Blodet indeholder Gasarter, navnlig
Surstof og Kulsyre. Af Surstof indeholder det
arterielle Blod omtr. 17 %, fornemmelig løst bundet
tit Blodfarvestoffet, det venøse derimod mindre.
Kulsyre findes i det venøse Blod (30—35 %) i
større Mængde end i det arterielle. — Man anslaar
Blodmængden hos de høiere Dyr til 1⁄l3 af
Legemsvegten. — Naar Blodet kommer ud af Karrene,
levrer det sig („koagulerer“). Der dannes Fibrin,
som udskiller sig og, hvis dette sker hurtig, river
Blodlegemerne med sig, saa at det hele faar
Udseende af en eneste rød Klump („Blodlever“ eller
«Blodkage"). Hele denne Proces iagttages
tydeligst, naar man lader Blodet staa i et Glaskar.
Man ser da Blodkagen efterhaanden trække sig
sammen, medens der over og omkring den dannes
en klar Vædske (Blodvand eller Blodserum). Vispes
Blodet, afsætter Fibrinet sig paa Vispen, medens
Størsteparten af Blodlegemerne bliver tilbage i
Vædsken („defibrineret Blod“). — Blodet bevæger
sig stadig i Legemet med stor Hurtighed i et lukket
System (Hjertet og Aarerne), der forgrener sig
til alle Legemets Dele. Denne Bevægelse skyldes
Hjertet. Hjertet bestaar hos Fugle og Pattedyr
af to ved en Skillevæg adskilte Dele, en høire
og en venstre, der hver igjen dannes af et Kammer
og et Forkammer, som staar i Forbindelse indbyrdes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
