Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blod (Vædske). — De røde og de hvide Blodlegemer. — „Blodlever“ eller „Blodkage“. — Blodvand eller Blodserum. — Det store og lille Kredsløb. — Blodbrok. — Blodbrækning. — Blødning. — Blodudtrædelse. — Blodbule. — Blødere. — Blodflod. — Blodgang (Dysenteri). — Blodkjertel. — Blodmangel (Anæmi). — Blodoverfyldning (Hyperæmi). — Blodpis. — Blodprop. — Blodspytning. — Blodstyrtning. — Blodsvulst. — Blodsygdomme. — Blodsænkning. — Blodudtømmelse - Blod (Slægt) - Blodager (Hakeldama) - Blodhevn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blod
Væggene i disse Afdelinger dannes af Muskler, som
ved sin Sammentrykning (systole) driver Blodet
ud, fra Forkamrene i Kamrene, fra Kamrene i
Aarerne; idet de atter udvider sig (diastole), trcrnger
Blodet ind, fra Aarerne i Forkamrene og fra disse
i Kamrene. Hjerteslaget foregaar faaledes, at begge
Kamrene trakker sig sammen samtidig, medens
Forkamrene under dette udvider sig; til Forkamrenes
Sammentrakning svarer derimod Udvidning as
Kamrene. Ved denne Hjertets Birksomhed
istandbringes nu det faakaldte store og lille
Kredsløb. I det store Kredsløb gaar Blodet fra venstre
Kammer (fra hvilket det stødes ud meget kraftig,
såa at Pulsen ɔ: den ved Kamrets Sammentrykning
foraarsagede Blodbølge, fples selv meget langt fra
Hjertet) ud i den store Arterie, aorta, hvis Grene
(Arterierne) tilsidft rundt om i Legemet opløser
fig i et Netverk as mikrostopiste Kar, de saakaldte
Kapillærer eller Haarkar. Blodet, der i
Arterierne er lyserødt og rigt paa Surftof, taber i
Kapillcererne sit Surftof og optager iftedet derfor
Kulsyre og bliver markere. Kapillærerne samler
sig atter til stærkere Stammer, Venerne, der
fører Blodet til Hjertet og som to store Stammer
(den øvre og nedre Hulvene) indmunder i høire
Forkammer. Herfra drives Blodet md i høire
Kammer og gjennemgaar nu det lille Kredsløb,
idet det gjennem Lungearterien gaar til Lungerne,
i hvis Kapillarer det igjen taber sin Kulsyre og
mcrttes med Surftof, og gjennem de fire
Lungevener tilbage til venstre Forkammer og videre til
venstre Kammer. Kredsløbet foregaar meget hurtig;
man scrtter den Tid, som hengaar, fra at Blodet
forlader en hvilkensomhelst Del af Hjertet, og til det
kommer tilbage til samme, til ⅓ Minut. —
Blodbrok, Blodudgydning i de Testikelen nærmest
omgivende Hinder. — Blodbrækning, med Brækning
forbundet Udtømmelse af Blod, hvilken hidrører fra
Bristning af Kar i Mavescrkken. — Blødning, enhver
Udtømmelse af Blod gjennem en Aabning i Karrene,
der foraarsages enten ved ydre Vold (Overskjæring,
Stik) eller ved frivillig Bristning, naar Karvæggenes
Modftandskraft er formindsket. En Blødning i
de indre Organer, hvor Blodet ikke kan strømme
væk, betegnes som en Blodudtrædelse;
foregaar en saadan lige under Huden, faa at det
udtraadte Blod hvælver denne frem, dannes der en
Blodbule. Visse Mennesker, hos hvem der
paa Grund as en egen Forandring af Karvceggene
ofte indfinder sig stærke Blødninger, der kun med
Banfielighed kan stanses, kalder man Blødere. —
Blodflod, blodige Udtømmelser, iscrr fra de
kvindelige Kjønsorganer. — Blodgang (Dysenteri),
en l Regelen akut optrcrdende epidemisk Sygdom,
karakteriftifi ved de blodige, slimede Udtømmelser
fra Tarmkanalen. — Blodkjertel, forskjellige
kjertelagtige Organer paa enkelte Steder af
Legemet (Milten, Skjoldbruskkjertelen o. fl.), hvilke
staar i en ncer Forbindelse med Blodkarsyftemet,
men hvis Funktion for største Delen er ubekjendt.
Alene for Miltens Vedkommende tror man at vide.
at den tjener til at forvandle hvide Blodlegemer
til røde. — Blodmangel (Anæmi), forskjellige
sygelige og afkræftende Tilstande, som kan bero
paa en Formindskelse af Blodets Mcrngde (f. Ex.
efter stcerke Blødninger) eller paa en Forøgelse af
dets Vandgehalt paa de faste Stoffers Bekostning. —
Blodoverfyldning (Hyperæmi), lokal Forøgelse
Blodhevn
af Blodmcengden. — Blodpis, Udtømmelse af
Blod med Urinen, foranlediget ved Blødning i
Blæren o. desl. — Blodprop. Ligesom udenfor
Karrene kan Blodet under forskjellige sygelige
Omstændigheder koagulere i selve disse. Af disse
Koagler kan der saa afrives Tafser (Tromber),
som føres afsted med Blodstrømmen og kan satte
sig fast i mindre Kar paa de forskjelligste Steder
(Emboli). Sker dette i Hjernen, foraarsaqer det
et apoplektisk Anfald.. [[** sic **]] — Blodspytning, med
Hoste forbunden Udtømmelse af Blod, der er
udtraadt ved Bristning af Kar i Luftveiene. —
Blodstyrtning, enhver voldsomt og pludfelig
optrædende Blødning fra indre Organer, der er
saaledes beliggende, at det udtraadte Blod kan
udtømmes gjennem de naturlige Aabninger (Mund,
Nase osv.) — Blodsvulst, blodfyldte Udvidelser
af Karrene. — Blodsygdomme, Forandringer
af Blodet, hvorved Ernæringen lider (Blegsot,
Skjørbug osv.), tildels fremkaldte ved
Tilstedeværelsen af fremmede Organismer i Blodet (f. Ex.
Miltbrand). — Blodsænkning, Blodets
Ansamling efter Døden i de Legemsdele, der ligger
underst, hvorved disse Dele faar et blaaligt Udseende. —
Blodudtømmelse, enhver Proces, hvorved
Legemet berøves Blod, som ved Aabning af en
Blodaare (Aareladning) eller ved flere smaa
Indsnit i Huden (Kopsætning).
Blod, et gammelt germanisk Udtryk for Slægt;
deraf f. Ex. Blodhevn, Slægtshevn.
Blodager (Hakeldama) blev den Ager kaldt,
som Yppersteprefterne i Jerusalem kjøbte af en
Pottemager for de 30 Sølvpenge, Judas havde
faaet for at forraade Kristus. Den blev anvendt
til at jorde Fremmede i. (Match. 27, 6, 7; Ap.
Gj. 1, 19.)
Blodhevn kaldes den Hevn, som bestaar deri,
at nogen af et forsætlig dræbt Menneskes Slægt
dræber Banemanden eller nogen af hans Slægt.
I uciviliserede Samfund, hvor Staten endnu ikke
anerkjendes som Retfærdighedens Vogter og som
den eneste Myndighed, der er berettiget til at
straffe begaaede Forbrydelser, er Blodhevnen det
naturlige Udtryk for det raa Menneskes
Hevngjerrighed, som uvilkaarlig tager sig selv til Rette
ved at ramme Fornærmeren med et lignende Onde,
som det, han har tilføiet. Saaledes synes den
at have vcrret erkjendt som berettiget i det gamle
jødiske Samfund (2 Mos. 21, 12; se ogsaa
21, 24: Øie for Øie, Tand for tand, Haand for
Haand, Fod for Fod"), ligesom den var gjængs
hos de gamle Grækere og Romere. Paa Korsika
blev den først afskaffet for nogle Aar siden. Hos
vore Forfædre øvedes Blodhevn i stor Udstrcekning
paa Grund af den dybe, forpligtende Slægtsfølelse,
som forbandt de enkelte Medlemmer af en Æt.
I den historiske Tid, da Retsforfatningen havde
naaet temmelig stor Fuldkommenhed, ansaaes den
i den almindelige Opfatning ikke længer for at
være nødvendig uden i enkelte Tilfælde, idet de
Fornærmede i Almindelighed kunde indbringe sin
Sag for Thinget, som da efter de gjeldende Love
fastsatte Banemandens Straf. Men forsaavidt
den krænkede Slægt ikke valgte den sidste Udvei,
var den ikke alene berettiget, men i Regelen ogsaa
forpligtet til at øve Blodhevn. Denne rammede
Drabsmanden selv, om han kunde paatræffes, og
i modsat Fald nogen af hans Slægt. Allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
