Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bockøl - Bocskai, Stefan - Bod (Prestegjeld) - Bod (Anger) - Bod, Bøder, se Straf og Straffemidler - Bodensjø, ogsaa kaldet Kostnitzer- eller Konstans-Sjøen. — Überlingersjøen. — Nedresjøen (Untersee). — Zellersjøen - Bodenstedt, Friedrich Martin von - Bodin, Jean - Bodley, Thomas. — „Bodleyan library“ - Bodmer, Johan Jakob - Bodmeri. — Bodmerist - Bodum, Erik - Bodø. — Bodøsagen - Boeck, Christian Peter Bianco - Boeck, Carl Vilhelm - Boemo, Kap - Boemund eller Bohemund. — Boemund den første. — Boemund den anden. — Boemund den tredie. — Boemund den fjerde. — Boemund den sjette - Boerhaave, Hermann - Boers - Boethius, Daniel - Boëtius, Anicius Manlius Torquatus - Bog (Ark Papir) - Bogbinder, Ambrosius - Bogbinderi, Bogbinding. — Bogbinderhøvlen - Bogdanowitsch, Ippolyt Feodorowitsch - Bogdo Lama, se Lama - Bogense - Bogfinke, se Finke - Boghandel. — Forlagsboghandel, Forlægger. — Sortimentsboghandel. — Kommissionsboghandel. — Antikvarboghandleren - Bogholderi. — Det enkelte Bogholderi. — Det dobbelte Bogholderi, der ogsaa benævnes det italienske - Boghvede. — Almindelig Boghvede - Boglipur, d. s. s. Bhagalpur - Boglus. — Bogmøl. — Bogskorpionen - Bogobuchow - Bogomilier - Bogorodizk - Bogota - Bogsjø - Bogstad - Bogstav. — Bogstavlaas eller Tegnlaas. — Bogstavskrift. — Ordskrift. — Bogstavregning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bockøl, et Slags maltrigt tykt Øl af
mørkebrun Farve.
Bocskai (udt. Botsjkai), Stefan, f. 1555, d.
1606, stillede sig 1604 i Spidsen for
Protestanternes Opstand i Ungarn, udraabtes 1605 til Fyrste
af Ungarn og anerkjendtes af den tyske Keiser ved
Freden til Wien 1606 som Fyrste i Siebenbürgen,
ligesom Keiseren ved denne Tid maatte tilstaa
Ungarns Protestanter Religionsfrihed.
Bod, Prestegjeld i Romsdals Amt, bestaar af
Sognene Bod og Hustad.
Bod (af at bøde) betyder egentlig
Istandsættelse, men bruges i Almindelighed
enstydigt med Anger og svarer som saadant til det
latinske Ord poenitentia, som er dannet af Ordet
poenitere: at angre. Dette latinske Ord brugte
man igjen til i Oversættelse at gjengive det græske
metanoia, som betyder Sindsforandring eller
Omvendelse. Bod er altsaa det samme som
Anger over Synden eller Omvendelse, en i
Forbindelse med Troen nødvendig Betingelse for, at
Mennesket kan blive saligt (Mark. 1, 15; Ap.
Gj. 2, 38). Skjønt Mennesket ikke kan gjøre godt
igjen, hvad det ved sin Synd har gjort ondt, men
alene ved Guds Naade kan angre og tro paa
Jesum Kristum, vil der dog let opkomme hos
det den Tanke, at det kan gjøre noget godt selv.
Denne Tanke udviklede sig efterhaanden i den
katholske Kirke i Middelalderen til en Lære om Boden,
hvorefter Mennesket ved gode Gjerninger, saasom
Gaver til gudeligt Brug og til Fattige, ved at
underkaste sig visse Kirkestraffe, saasom Faste o. desl.,
kunde hjelpe idetmindste noget til sin Frelse.
Kirkens Prester foreskrev disse gode Gjerninger eller
Straffe ved det private Skriftemaal, og senere
troede man, at Kirken kunde omsætte Gjerningerne
(Straffene, Boden) i Penge. Derved udviklede sig
atter den bekjendte Lære om Aflad. Man kunde
befri sig fra hine Kirkestraffe, troede man, ved at
betale nogle Penge til et gudeligt Øiemed, f. Ex.
til Krig mod de Vantro, til Opførelse af Kirker
og lign. Reformationen bragte Læren om Boden
tilbage til dens Oprindelse og i Overensstemmelse
med Bibelens Lære. — Methodismen lærer,
forskjellig fra den lutherske Kirke, at Boden skal
ytre sig paa en og samme haandgribelige Maade
(Methode) hos alle Mennesker; deraf har dette
religiøse Samfund sit Navn.
Bod, Bøder, se Straf og Straffemidler.
Bodensjø, ogsaa kaldet Kostnitzer- eller
Konstans-Sjøen, en paa Grændsen mellem Tyskland
og Schweiz 9 Mil lang og 9½ Kv.mil stor Indsjø,
hvoraf den sydlige mindre Del gaar ind i
Schweizer-Kantonerne St. Gallen og Thurgau og den
nordøstlige ind i Baiern, Würtemberg og Baden. En
i nordvestlig Retning gaaende, 3 Mil lang Bugt,
Überlingersjøen, skjærer sig ind i Baden, og
syd for den danner Rhinen, efterat den har forladt
Konstans, Nedresjøen (Untersee), hvoraf den
nordøstlige Del har Navn af Zellersjøen.
Bodensjøens største Dybde er 964 Fod. Den
fryser næsten aldrig til. Skibsfarten paa den er
meget betydelig, og flere Jernbaner udmunder ved
dens Bredder.
Bodenstedt, Friedrich Martin von, tysk
Digter og Forfatter, f. 1819, bereiste 1845
Kaukasuslandene og Armenien og var derefter Redaktør,
Professor i München og Theaterdirektør i
Meiningen. Han har udgivet Reisebeskrivelser, Digte,
Romaner og Skuespil samt Oversættelser af
Shakspeare og af de russiske Digtere Lermontow
og Puschkin. Hans Digtcyklus „Lieder des Mirza
Schaffy“ har oplevet 61de Oplag (1876). Hans
samlede Verker udkom 1865—69 i 12 Bind.
Bodin (udt. Bodæng), Jean, fransk Forfatter,
f. 1530, d. 1596, forsvarede som Medlem af
Stænderforsamlingen i Blois 1576 Folkets
Rettigheder og udgav 1577 det dybsindige og originale
Verk: De la république (Om Republiken), efter
Aristoteles det første betydelige Forsøg paa en
videnskabelig Statslære.
Bodley (udt. Boddli), Thomas, engelsk
Statsmand og Lærd, f. 1544, d. 1612, anvendtes under
Elisabeth i diplomatiske Sendelser til Danmark,
Frankrige og Holland og grundlagde, tildels ved
egne Midler, det store Bibliothek i Oxford, hvilket
til hans Ære blev kaldt „Bodleyan library“ [[** sic, riktigere Bodleian **]] (det
bodleyanske Bibliothek), som nu tæller 260,000
Bind og 22,000 Haandskrifter.
Bodmer, Johan Jakob, schweizisk Digter og
Kritiker, f. 1698, d. 1783, som Professor ved
Universitetet i Zürich, skrev Digte og Dramaer
og udgav tyske Digtninger fra Middelalderen samt
bekjæmpede paa det heftigste den franske Smag i
Kunst og Poesi.
Bodmeri, en Kontrakt, ifølge hvilken Penge
forstrækkes en Skipper til Reisens Fortsættelse,
mod at han til Sikkerhed for Tilbagebetalingen
pantsetter Skib, Fragt og Ladning, enten i
Forening eller en eller to af disse Gjenstande, og
paa det Vilkaar, at Kreditor ikke skal kunne fordre
mere, end hvad der ved Reisens Ende eller paa
det Sted, hvor Laanet bliver at tilbagebetale, kan
udbringes af de ham til Sikkerhed stillede
Gjenstande. Renten for Bodmerilaan er altid fri
(alm. 10—20 %). Kontrakten, skal oprettes
skriftlig. Ved Sammenstød mellem flere Bodmerikrav
gaar det yngre (senere stiftede) foran det
ældre. — Bodmerist, en, som yder et Bodmerilaan.
Bodum, Erik, norsk Landskabsmaler, f. 1829 i
Vestby Prestegjeld, d. 1879, studerede under Professor
Gude først hjemme og senere i Düsseldorf, hvor han
i en lang Aarrække boede. Han fremstillede, især
i sin tidligere Periode, med Forkjærlighed den
norske Skovnatur, fornemmelig de ensomme
indesluttede Partier med stille Kjern i de østlandske
Barskove. 1866 fik han Mention honorable ved
den skandinaviske Kunstudstilling i Stockholm. Af
hans Arbeider kan nævnes „Motiv fra
Bondhusdalen“ (i Bridgewater Gallery i London), „Motiv
fra Nordmarken“ (i Nationalgalleriet i Kristiania),
„Bautastene ved Stranden“ og „Øde og tomt
efter Sortedøden“.
Bodø, By i Nordland i Norge, ved Indløbet
til Saltenfjord, med 1,500 Indb. Den
væsentligste Næringsdrift er Fiskehandel og nogen
Skibsfart. — I 1820 blev der her lagt Beslag paa
endel Varer, som nogle engelske Kjøbmænd havde
forsøgt at indsmugle, og som disse bagefter fratog
Toldvæsenet. Ovenikjøbet blev Norge gjennem
den engelske Regjering nødt til at give
Voldsmændene Erstatning. Denne famøse Sag fik Navn
af Bodøsagen.
Boeck, Christian Peter Bianco, bekjendt norsk
Naturforsker, f. 1798 paa Kongsberg, d. 1877 som
Professor ved Kristiania Universitet, blev 1817
s. 186 –––––––––––––––:
Student, 1824 medicinsk Kandidat, var derefter
en Tid konstitueret Kompagnikirurg, og udnævntes
1828 til Lektor i Veterinærvidenskaben ved den
paatænkte, men ei oprettede Veterinærskole i
Kristiania og 1840 til Professor i Fysiologi,
sammenlignende Anatomi og Veterinærmedicin ved
Universitetet. Han foretog flere videnskabelige Reiser
i Norge for at studere Landets geografiske, geologiske,
botaniske og zoologiske Forhold, ligesom han, dels
med offentligt Stipendium, dels paa egen
Bekostning, foretog Reiser til Frankrige, Tyskland og
Sverige for at studere Veterinærmedicinen og
beslægtede Discipliner i disse Lande. Efter den
franske Regjerings Opfordring medfulgte han som
Zoolog den franske videnskabelige Expedition til
Spitsbergen 1838. Som Medlem af
Farmakopé-Kommissionen hadde han den væsentligste Andel
i Udarbeidelsen af Pharma copoea Norvegica, et
for sin Tid mærkeligt videnskabeligt Arbeide.
Ligesaa virkede han som Medlem af flere andre
Kommissioner og ogsaa paa anden Maade for sin
Videnskabs praktiske Anvendelse i det daglige Liv.
1828—60 var han Medlem af Direktionen i Selskabet
for Norges Vel. Han var en af Stifterne af
Videnskabsselskabet i Kristiania, den fysiografiske
Forening og det medicinske Selskab og
grundlagde en af de mest værdifulde Samlinger ved
Universitetet, det zootomiske Museum. Boeck var
Medlem af flere videnskabelige Selskaber saavel
i Ind- som Udlandet. Hans talrige videnskabelige
Afhandlinger findes spredte i forskjellige
inden- og udenlandske Tidsskrifter. Særlig har han
indlagt sig Fortjeneste ved Konstruktionen af nye
og hensigtsmæssige Apparater til fysiologiske
Undersøgelser, saaat vort Universitet fra hans Haand
besidder en sjelden, af fremmede Videnskabsmænd
høit skattet Samling af saadanne Instrumenter.
I sin lange videnskabelige Virksomhed, der strakte
sig gjennem mere end to Menneskealdre, fulgte og
deltog han paa næsten alle Omraader i
Naturvidenskabens forbausende Udvikling i vort Aarhundrede.
Boeck, Carl Vilhelm, Foregaaendes Halvbroder,
bekjendt norsk Videnskabsmand og Læge, d. 1808
paa Kongsberg, d. 1875 i Kristiania, blev
Student 1827, medicinsk Kandidat 1831 og
Distriktslæge i Senjen samme Aar. Efter en videnskabelig
Reise til Sverige, Danmark og Tyskland blev
han extraordinær Koleralæge i Drammen, da
denne Farsot 1832 første Gang hjemsøgte Norge,
1833 Berglæge paa Kongsberg, 1846 Lektor i
Medicin ved Kristiania Universitet og 1851
Professor. Boecks Navn og videnskabelige Fortjenester
er især knyttet til hans Undersøgelser af
Spedalskheden og af Syfilis. For at studere den spedalske
Syge foretog han 1840 med offentlig Stipendium
en videnskabelig Reise over England, Frankrige og
Italien til Grækenland, hvor Spedalskheden næst
efter Norge havde den største Udbredelse i Europa.
Et omfangsrigt og epokegjørende Verk over denne
Sygdom, forfattet af Boeck i Forening med Overlæge
Danielssen i Bergen, udkom 1847 og vakte den
videnskabelige Verdens Beundring. Det blev 1848
oversat paa Fransk og af det franske Akademi tildelt
den saakaldte Prix Monthyon paa 2,000 Franks.
Fra 1850 til sin Død var Boeck med enkelte
Afbrydelser knyttet til Rigshospitalet og anstillede
ved denne Anstalt omfattende og indgaaende
Undersøgelser af Syfilis, hvilke i høi Grad har bidraget
til at forøge Indsigten i denne Sygdoms Natur.
Han anvendte en særegen Kurmethode mod denne
Sygdom, som bestod i fortsatte Indpodninger med
syfilitisk Materie, indtil Legemet ikke længer lod
sig paavirke af Indpodninger med nogensomhelst
saadan Gift. Man saa herunder, at Symptomerne
under et i det hele regelmæssigere Forløb af
Sygdommen hurtigere svandt, end om den overlodes
til sig selv og Naturens egen helbredende Kraft;
men da Methoden dog ikke holdt, hvad man fra
først af ventede sig af den, og dens Gjennemførelse
desuden var forbunden med adskillige Vanskeligheder
er den nu forladt, ialfald som almindelig
Kurmethode. Boecks store Fortjeneste af denne
Sygdoms Behandling er dog at have vist, hvor langt
man kan hjelpe sig uden at anvende de voldsomme
og indgribende Midler (Merkuren), der ofte giver
Sygdommen en mere ondartet og for den Syge
mere fordærvelig Karaktér.
Boemo, Kap, Øen Siciliens vestligste Forbjerg.
Boemund eller Bohemund, Navn paa flere
normanniske Fyrster. Boemund den første, f.
ca. 1065, d. 1111, Søn af den normanniske
Erobrer Robert Guiscard, fortrængtes af sin
Stedmoder fra sin Faders Rige, Apulien og
Kalabrien, og maatte nøie sig med Fyrstendømmet
Tarent, deltog i den første Korstog, under hvilket
han udmærkede sig ved glimrende Tapperhed og
indtog Antiokia, som han med omliggende
Distrikt fik til Fyrstendømme, hvis Forsvar han
senere overlod til sin Slægtning Tankred, medens
han selv drog til Europa og foretog et uheldigt
Anfald paa det græske Rige. — Hans Søn
Boemund den anden blev 1126 Fyrste af
Antiokia og faldt 1130 i Kamp mod Saracenerne. —
Boemund den tredie regjerede fra 1163—1201
og Boemund den fjerde fra 1201—33.
Under Boemund den sjette blev Antiokia 1268
erobret af Mamelukerne, som omstyrtede de
Kristnes Herredømme.
Boerhaave (udt. Burhave), Hermann,
navnkundig Læge i Leyden i i det 18de Aarh., f. 1668,
d. 1738, blev 1709 Professor i theoretisk Medicin
ved Leydens Universitet, som gjennem ham blev
vidt berømt og tiltrak Studerende fra alle Lande.
Han grundlagde den systematiske kliniske
Undervisning, bragte Sygdommene i System og
inddelte Lægemidlerne i bestemte Grupper. Hans
videnskabelige Verker vidner om hans, af
Samtiden saa høit beundrede, omfattende Lærdom.
Boers, d. e. Bønder, almindelig Benævnelse
paa de hollandske Kolonister i Sydafrika.
Boethius, Daniel, svensk Filosof, f. 1751, d.
1810 som Professor i Upsala, sluttede sig
nærmest til Kant og i retsfilosofisk Henseende til
Fichte og udøvede stor Indflydelse paa den høiere
Dannelse i sit Fædreland.
Boëtius, Anicius Manlius Torquatus,
romersk Statsmand og Filosof, f. ca. 470 i Rom,
beklædte høie Embeder under Østgothernes Konge
Theodorik, blev senere anklaget for Forræderi,
dømt til Døden og efter et langt Fangenskab
henrettet 524. Han oversatte og fortolkede Aristoteles
og skrev i Fængslet sit berømte Verk „Om
Filosofiens Trøst“, som i Middelalderen blev oversat
til flere Sprog.
Bog, i Papirhandelen 24 Ark Skrivpapir og
25 Ark Trykpapir.
s. 187 –––––––––––––
Bogbinder, Ambrosius, Kjøbmand og
Borgemester i Kjøbenhavn i det 16de Aarh., var en
ivrig Talsmand for Reformationen og Tilhænger
af Kristian den anden.
Bogbinderi, Bogbinding, bestaar i at samle,
ordne og sammenlægge (false) skrevne eller trykte
Ark og forsyne dem med Bind. Efterat de er falsede
og lagte paa hverandre i den rette Orden, bankes
de, heftes sammen med Traad eller ved Limning,
hvorefter den saaledes sammenhængende Bog
presses, beskjæres med Bogbinderhøvlen og
forsynes med Bind. Dette er høist forskjelligt, mere
eller mindre stærkt og forsiret, efter Bogens
Størrelse og Værd. I den sidste Tid har Bogbinderiet
gjort store Fremskridt, og ikke sjelden leveres der
nu meget pragtfulde Bind til Bøger, der
anskaffes i særegne Øiemed.
Bogdanowitsch, Ippolyt Feodorowitsch,
russisk Digter, f. 1743, d. 1803, udgav 1778 det
komiske Heltedigt „Dusjenka“ og 1785 en Samling
russiske Ordsprog.
Bogdo Lama, se Lama.
Bogense, By paa Fyens Nordkyst i Danmark,
med ca. 2,000 Indb. og Udførsel af Korn- og
Fedevarer.
Bogfinke, se Finke.
Boghandel, Handel med Literaturens
Frembringelser, deles almindelig i:
Forlagsboghandel, Sortimentsboghandel og
Kommissionsboghandel. Forlagsboghandleren,
Forlæggeren, lader for egen Regning trykke
Bøger og Tidsskrifter m. m. til Salg.
Sortimentsboghandleren handler med andre Boghandleres
Forlagsartikler, som han modtager enten med
Forbehold om at kunne tilbagesende, hvad der maatte
være usolgt, naar Opgjør finder Sted, eller uden
saadant Forbehold.
Kommissionsboghandelen, som fornemmelig har naaet en stor Udvikling
i Tyskland, hvor Leipzig er dens Hovedsæde,
danner Mellemleddet mellem Boghandelens forskjellige
Grene. — Antikvarboghandleren handler
kun med brugte Bøger. — Den norske Boghandel
var i lang Tid efter 1814 afhængig af den danske,
men har i de senere Aar arbeidet sig op til større
Selvstændighed. Den norske Forlagsboghandel kan
dog endnu ikke paa langt nær konkurrere med den
danske, idet flere af den norske Literaturs
betydeligste Frembringelser forlægges i Danmark, næsten
udelukkende af den Gyldendalske Boghandel.
Bogholderi kaldes den efter bestemte Regler
og en vis Methode ordnede Regnskabsførsel. Man
skjelner mellem det enkelte og det dobbelte
Bogholderi, hvilket sidste, der ogsaa benævnes det
italienske, først anvendtes i Italiens
Handelsstæder i det 15de Aarh. Ved det enkelte
Bogholderi anføres enhver Indtægts- og Udgiftspost kun
én Gang eller paa én Konto, medens ved det
dobbelte enhver Post opføres paa to Konti, paa den
ene til Debet, paa den anden til Kredit.
Fordelen herved er, at man stedse har en klar
Oversigt over Status og derhos hurtig kan opdage
enhver feil, som maatte være begaaet i
Bogførselen, idet de modsvarende Konti maa balansere,
naar Regnskabet er rigtigt. Ved begge Slags
Bogholderi benyttes Memorial, Kasse- og
Hovedbog samt Brevkopibog, og ved det dobbelte
desuden Journal, ved Handelsforretninger tillige
Varelagerbog, Vexelkopibog, Ordrebog, Fakturabog og
Kalkulationsbog. Tidligere anvendtes det dobbelte
Bogholderi kun ved Handels- og industrielle samt
andre lignende Forretninger; men i de senere Aar
benyttes det ogsaa ved Staters og Kommuners
Regnskabsførsel. For Handelsmænd er det Pligt
at føre Regnskab over sin Forretning. Rigtig
førte Bøger danner i Tilfælde af Tvistemaal et
efter Omstændighederne mere eller mindre stærkt
Bevis eller foranlediger, at større Fordringer stilles
til Modpartens Bevis. Har en Fallent, som har
drevet Handel eller annen Næring, hvorved Bog
bør holdes, i bedragersk Hensigt enten ingen
Bøger ført eller ført falske Bøger, belægges han
med Strafarbeide fra ½—6 Aar.
Boghvede, Slægt af Syrefamilien med glat
Stilk og rødhvide Blomster. Boghvede er et ikke
lidet benyttet Fødemiddel. Almindelig
Boghvede benyttes som Grøntfoder.
Boglipur, d. s. s. Bhagalpur.
Boglus, smaa Insekter, som lever i Bøger
og lignende. — Bogmøl, et lidet Insekt (Bille),
som foraarsager Skade ved at søndergnave
Pelsverk, Bøger, Plantesamlinger og lignende. —
Bogskorpionen lever mellem gamle støvede
Papirer og ernærer sig af Midder og Bogmøl.
I Persien findes en meget giftig Art.
Bogobuchow, By i det russiske Guvernement
Charkow, med 9,000 Indb. og store, udmærkede
Garverier.
Bogomilier (d. e. Gudsvenner, af Bog, det
slaviske Navn paa Gud) kaldtes en antikristelig
religiøs Sekt i Bulgarien i det 12te Aarh. Deres
Lære var meget fantastisk. De forkastede
Ægteskab, Brug af Billeder m. m. Den græske Keiser
Alexius Komnenus fik ved List Sektens Stifter,
Basilius, i sin Magt, idet Keiseren lod, som om
han vilde antage Sektens Lærdomme. Basilius
blev brændt og mange af hans Tilhængere
henrettede (1118). Levninger af Sekten holdt sig dog
til i det 13de Aarh.
Bogorodizk, By i det russiske Guvernement
Tula, med 8,000 Indb.
Bogota, Hovedstad i den sydamerikanske Republik
Nygranada. 30,000 Indb. Byen har et
Universitet, en pragtfuld Kathedralkirke og et
Observatorium. Livlig Handel.
Bogsjø, en 1½ Mil lang Indsjø i Id
Prestegjeld, Smaalenenes Amt, lige ved Rigsgrændsen.
Bogstad, en stor Gaard med prægtige
Bygninger, en vakker Malerisamling og skjønne
Haveanlæg, ved Bogstadvandet, 1 Mil fra Kristiania,
har i lang Tid været Hovedgaard for et betydeligt
Gods. I forrige Aarh. tilhørte Gaarden Morten
Leuch, som døde 1768, derefter Bernt Anker, der
1772 solgte den til sin Broder, senere
Statsminister Peder Anker. Efter dennes Død 1824
gik den over til hans Svigersøn, Grev J. K. H.
Wedel-Jarlsberg, og eies nu af dennes yngste
Søn, Baron Herman Wedel-Jarlsberg.
Bogstav, et Skrifttegn for en Sproglyd. —
Bogstavlaas eller Tegnlaas, en 1540
opfunden Sikkerhedslaas uden Nøgel, som kun
kan aabnes, naar visse Laasdele bringes i en
bestemt Stilling, hvilket antydes ved Bogstaver eller
Tegn paa Laasen. — Bogstavskrift, den Skrift,
som bestaar af særskilte Tegn for de enkelte
Sproglyd. Kineserne har særskilte Tegn for hvert
Ord (Ordskrift); de gamle Ægyptere brugte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
