Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Bogstav. — Bogstavlaas eller Tegnlaas. — Bogstavskrift. — Ordskrift. — Bogstavregning
- Bogstavrim eller Alliteration
- Bogtrykkeren, se Barkbille
- Bogtrykkerkunst. — Trykningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Billedskrift (Hieroglyfer) og Assyrerne
Kileskrift. — Bogstavregning, Regning med
Bogstaver istedenfor med Sifre, hvilke sidste alene
kan anvendes ved enkelte Exempler, medens
Bogstavregningen er almindelig uden at bindes til
enkelte Tilfælde. I den høiere Mathematik er
Bogstaver uundværlige. Bogstavregningen blev
opfunden af Franskmanden Bièta (d. 1603) og
forbedret af Englenderen Harriot (d. 1621).
Bogstavrim eller Alliteration bestaar i
Almindelighed i Gjentagelse af samme Sproglyd i
flere særskilte Ord eller Stavelser. I den norrøne
Verslære forstaaes ved Bogstavrim, at flere for
Meningen betydningsfulde Ord i et Vers begynder
enten med samme Konsonant (konsonantisk
Bogstavrim) eller med Vokal, men i saa Fald for
Vellydens Skyld helst med forskjellig Vokal (vokalisk
Bogstavrim).
Ex.
| Ganga hér at garði
gullhyrndar kyr;
— — — — — —
Einn át oxa,
átta laxa,
(Ældre Edda).
|
hvor Bogstavrimet dannes i første Tilfælde af den
udhævede Konsonant g og i andet af Vokalerne
ei—o—á. Exempel fra den nyere norske Literatur:
Her ser eg Haralds
Haug fyre Augom.
— — — — — —
Endaa trur eg, Anden hans
Yver oss mun sviva.
(Ivar Aasen).
To Verslinier danner i Regelen en Helhed,
saaledes at i dem tilsammen to, ofte tre, men
aldrig flere betonede Ord har Rimbogstaver. Den
ene Rimbogstav skal altid begynde den første Fod
i anden Linie og kaldes Hovedstaven
(höfvuðstafr); den eller de andre skal findes i første Linie
og kaldes Støtter (stuðlar). Bogstavrim findes
ikke alene i Vers, men ogsaa ofte i Ordsprog og
ordsproglige Talemaader, i Lovregler ligesom
ogsaa ellers hvor man søger at give Fremstillingen
en karakteristisk Form. En Levning af dette Rim
findes endnu i mange daglige Talemaader,
saasom: Vind og Veir, Laatt og Løgje m. fl.
Bogstavrimet har været anvendt og anvendes endnu
hos flere Folk, især germaniske, men blev
fornemmelig udviklet til stor Fuldkommenhed i den
gamle norske Literatur.
Bogtrykkeren, se Barkbille.
Bogtrykkerkunst, Kunsten at gjengive Tanker
ved Tryk med bevægelige Metaltyper i en Presse,
hvorved man kan tage saa mange Exemplarer af det
trykte Ark, man ønsker. Bogtrykkerkunsten i denne
Betydning er opfunden af Johan Gutenberg i
Mainz omkr. 1440. Det er en af Menneskeaandens
største Opfindelser og maaske den, som mest har
befordret Menneskeslægtens Fremgang i Kultur. I den
tidligste Oldtid blev Sætninger og korte Berettelser
indgravne i Sten, Erts eller Ler; senere lærte man
at skrive paa Papyrusblade, som blev rullede
sammen og ombundne. Den righoldige græske og
romerske Literatur kunde alene spredes ved en
langsom og kostbar Afskrivning. Efterhaanden udviklede
Afskriveriet sig tilsidst til en betydningsfuld
selvstændig Kunst og foregik ofte paa den Maade, at flere
paa én Gang skrev efter Diktat. Da den
klassiske Kultur var nedtraadt af Barbarernes
Hestehove, var det især i Klostrene, at Afskrivning af de
gamle Bøger fandt Sted. I det 11te Aarh. blev
Efterspørgselen efter Bøger saa stor, at Klostrene
ei kunde tilfredsstille Behovet, og Lægmænd
begyndte derfor ogsaa at beskjeftige sig med
Afskrivning. Bogtrykkerkunstens nærmeste Forløber er
Træskjærerkunsten. Allerede i det 6te Aarh. e. Kr.
forstod Kineserne at trykke med udskaarne Træplader;
men i Europa lærte man ikke at skjære i Metal
eller Træ i dette Øiemed før i det 12te Aarh. De
første Frembringelser af Træskjærerkunsten var
Spillekort og Helgenbilleder. Disse sidste omgaves
efterhaanden med Navne og Sentenser, og endelig
naaede man saavidt, at man ved udskaarne
Træplader kunde trykke smaa Bøger. Men Pladens
Bogstaver var faste; de kunde ikke benyttes i andre
Forbindelser end den engang givne, og Pladerne
var derfor unyttige, naar man havde gjengivet
dem i et tilstrækkelig stort Antal Aftryk. I det
15de Aarh., da Sansen for den klassiske Literatur
var gjenopvaagnet, og Rigdom og
Vindskibelighed var opblomstret i Stæderne, blev endelig den
Kunst funden, der blev saavel Videnskabens som
Reformationens mægtigste Vaaben. Johan(nes)
(Genfleisch) Gutenbergs første Forsøg er
indhyllede i Dunkelhed. Efter flere mislykkede
Anstrengelser i Strasburg kom han til Mainz, hvor
han 1450 havde forbundet sig med en rig Borger,
Johan Fust, som skaffede ham Midler til Anlæg
af det første Bogtrykkeri. Kunsten var i Principet
funden, om den end i mangt og meget endnu var
mangelfuld, og Gutenberg vovede at paabegynde
Trykningen af den Hellige Skrift (den saakaldte
42liniede Bibel). Som tredie Mand i Forbundet
optoges Peter Schöffer, der afhjalp de væsentligste
Mangler og navnlig opfandt Skriftstøberiet i den
Form, det endnu har. Han støbte smukkere Typer og
fandt en passende haard Blanding af Skriftmetallet
og den Sammensætning af Sværten, som endnu
er brugelig. Gutenberg høstede dog liden Lykke af
sin Kunst; Fust lod ham 1455 stevne for det
Beløb, han havde forskudt ham, og tog hans Trykkeri
og alle hans Materialier som Udlæg. Gutenberg
fik imidlertid Hjelp, saa han kunde anlægge et nyt
Trykkeri, først i Mainz og senere (1460) i Eltville.
Hos Fust og Schöffer blev den første med Typer
trykte Bog, Gutenbergs paabegyndte Udgave af
den 42liniede Bibel, færdigtrykt 1455. Derefter
fulgte Psalterium 1457 og Biblia sacra latina
1462. Da Mainz i dette Aar blev overfaldt af
Hertugen af Nassau, brændte de derværende Trykkerier,
og Gutenbergs ledige Elever spredte sig da over
hele Europa og tog sin Kunst med sig. Italien
fik sit første Bogtrykkeri 1465, Frankrige 1470,
Bøhmen 1471, Nederlandene 1473, Spanien ca. 1474,
England 1474, Danmark 1482, Sverige 1483, Polen
1491, Rusland 1493, Island 1528 og Norge 1650.
I Løbet af det 16de Aarh. udviklede
Bogtrykkerkunsten sig til stor Fuldkommenhed. Fyrster og
Lærde kappedes om at hæve den nye Kunst, og
fremragende Bogtrykkere i de forskjellige Lande satte
en Ære i at levere de smukkeste og bedste Bøger.
1750 blev Stereotypien (s. d.) opfunden af William
Ged i Skotland. Efterhaanden udbredtes
Bogtrykkerkunsten ogsaa udenfor Europa. Missionærer bragte
den i Slutningen af det 16de Aarh. til Kina og
Japan; 1540 bragtes den til Mexiko, 1638 tryktes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:15:04 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0188.html
