Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bohnenberger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bohnenberger
Bohnenberger, lohann Gottlieb Friedrich
von, tyst Matyemlltiker og Astronom, f. 1765,
d. 1831, opfandt det efter ham opkaldte Elektro
meter.
Bohnftedt, Ludvig, en af Tysklands mest frem
ragende Arkitekter, f. 1822, har opfM flere offent
lige monumentale Bygninger navnlig i Tyskland
og Rusland og fik 1872 ftrfte Pris for sit Ud
kast til en Parlamentsbyaning for det Tyste Rige.
Bohus, oprindelig Baagahus, fenere Baa
hus, nu en Ruin, tidligere en ftcrrk norsk Faft
ning, beliggende ligeoverfor Konghelle Paa en h^i
Klippe, Elvebakken eller Baagaholmen, i Nordre
elven, en Arm af Gotaelv. Den anlagdes 1308
af den norske Konge Haakon MagnussM Hf<ileg,
forat han derved lettere kunde erobre det noget
tangere nede i Elven liggende Ragnhiloarholms
Slot. Baagaholmen var i den «eldste Tid Halv
fylkesthingsplads for den sydlige Halvdel af Rana
fylket. Den opbyggede Borg, der oprindelig var
af Tra, blev ombygget og udvidet til en stcrrk
Fcrftning, som spillede en betydelig Rolle i Nor
ges Grcendfekrige og i det 15de Aarh. endog var
den stcrrkefte Fcrstning i Norge. Den blev gjen
tagne Gange beleiret as Svenfkerne, men aldrig
erobret; under den store nordiske Syvaarskrig lyk
kedes det dem at storme dens ene Taarn, som
imidlertid tilligemed de indtrcengte Seierherrer af
Nordmcendene sprengtes i Luften. Ved Freden til
Roskilde 1658 kom Bohus i Sveriges Besiddelse.
Under GyldenlFvefeiden blev den 1678 kringfat
af en sterk norsk Herr og var paa det noermefte
bragt til Overgivelse, da den sik Undsoetning. Den
tabte lidt efter lidt sin Betydning og forfaldt,
efterat den havde ophM at vcere Grcendsefcrstning.
Ruinerne er nu fredlyste. — Bohuslen (Bohus
Lan), det vestligste Landfiab i Sverige, en smal
Kyststrekning mellem Kattegat og Skagerak i Best,
Vestergotland og Dalsland i Bft og Smaalenene
i Norge samt Svinesund med Idefjorden i Nord.
Det danner et lavt Bjergland med en udstaaren
Kyst, som omgives af et stort Antal Ver og tal
rige, tildels blinde, Skjer. Befolkningen, som i
Sprog og Seder mere ligner Nordmendene end
Svensterne, erncrrer sig hovedsagelig af Agerbrug
og Fisteri. Bohuslen tilhørte oprindelig Norge
og kaldtes i den historiske Tid Ranrike, hvilket,
da Sysselinddelmgen indfflrtes, dettes i Raurike
syssel og Elvesyssel. Begge Sysler henregnedes
til Viken, og Indbyggerne kaldtes almindelig Bil
veringer ligesom den øvrige Befolkning i denne
norske Landsdel. Som Grcrndselandstab var Bo
huslen ofte et Tvistens 3Eble mellem Norge og
Sverige, indtil det ved Freden til Roskilde 1658
endelig afftodes til sidfmevnte Land.
Boieldieu (Boajeldjy), Franyois Adrien, frem
ragende fransk Tonedigter, f. 1775, d. 1834, blev
1799 Professor ved Konservatoriet i Paris, 1803
—10 keiserlig Kapelmester i Petersburg og 1817
Direktør for Pariserkonfervatoriet. Han kompo
nerede et stort Antal Operaer, af hvilke Kalifen
i Bagdad" (1799) og navnlig T>en hvide Dame"
(1825) har gjort overordentlig Lykke og for stedse
sitret sin Skaber en Plads blandt de Drfte Opera
tomponifter. «Den hvide Dame" er Frankriges mest
karakteristiske Syngeftykke, som gjenspeiler de crdleste
Egenstaber af den franske Folkeeiendommelighed og
betegner det franske Syngespils hveste Fuldendelse.
Bsjardo
Boileau-Despreaux (udt. Baa-ajaa-D^
preaa), Nicolas, berømt fransk Kritiker og Digter,
f. 1636, d. 1711, traadte fprft i Kirkens Tjeneste,
levede derpaa efter at have arvet en liden Formue
en Tid forn Privatmand, hvorefter han 1677 blev
Ludvig den fjortendes Hiftoriograf. Bed Studiet
af Klassikerne, navnlig Horats, rensede og uddannede
han sin Smag og optraadte allerede i en ung Alder
med sine Satirer", hvori han med Klarhed og
Skarphed blottede de usande cesthetifle Anskuelser
hos alle de Literaturens Smaafolt, som trcrngte
sig om det franske Parnas. Med stort Bifald mod
toges ogsaa hans Epistler, Lcrredigte og det komifle
Epos «I^s lutrin" ( Korpulten"). 1674 udgav han
efter Horats som MMster ,^rt posti^us" ( Kun«
sten at digte"), hvori han i fiydende distinkte Vers
udformede sin belcerende Opfatning af Digtekunsten
og dens Bcrsen, og forn ikke alene i Frankrige, men
ogsaa i det øvrige dannede Europa i lang Tid
gjaldt som en Slags crsthetiss Lovbog. Tilligemed
fine Venner Racine, Moliere og La Fontaine bi
drog han til at sprede den literere Glans over
Ludvig dm fjortendes Regjering, som blcrndede de
øvrige europeiske Folk. For det franste Sproys
Udvikling var hans Virksomhed af overordentlig
stor Betydning; men hans oesthetiske Anskuelser
har virket hemmende paa den franske Literaturs
frie Beit. Boileaus samlede Verker er i Frank
rige udkomne i omtrent 400 Oplag.
Boisseree (udt. Baa-ascrre), Sulpi; (f. 1783,
d. 1854), og Melchior (f. 1786. d. 1851), to Brødre
fra Koln, hvilke har indlagt fig stor Fortjeneste ved
sit Studium af aldre tyst Bygnings- og Maler
kunst. De grundlagde en efter dem benoevnt vcerdi
fuld Malerisamling (paa mere end 200 Numre)
af aldre tyste Mestre fra det 13—15de Aarh.;
den blev 1827 kjM af Kong Ludvig den fprste
af Baiern og findes nu i Pinakothelet i Munchen.
Ved sit Pragtverk over Kolnerdomen vakte Sulpice
desuden det tyste Folks Interesse for Fuldendelsen
af denne herlige Kirkebygning.
Boissy d’Ang!as (udt. Baa-asi Dangla),
Franyois Antoine, Greve af, franfi Statsmand,
f. 1756, d. 1826 som Pair af Frankrige, valgtes
1789 til Deputeret i Nationalforfamlingen, hvor
han blev en af Tredieftandens Ledere, og vifte
senere som Medlem af Velfcrrdskomiteen stor po
litist Klogflab og Dygtighed. For sin Modftand
mod Direktorialregjenngen d^mtes han 1797 til
Deportation, men blev 1800 benaadet og hjem
kaldt af Bonaparte. Han optraadte ogsaa som
litercer og politifi Forfatter og udgav 1819 et
Verk over Malesherbes.
Bojador. Kap, et Forbjerg eller flere Sand
bakker paa Kysten af Sahara i det nordvestlige Afrika.
Kysten her er farlig og forvolder ofte Skibbrud.
Bojar, egentlig Kriger, tidligere Betegnelse for
de Medlemmer af den fornemste Adel i Rusland,
som beklcrdte de Meste Embeder i Staten, og hvis
Rettigheder betydelig indskramkede Fyrfternes Magt.
Peter den store lyktedes det endelig at ophcrve Bojar
vcrrdigheden. I Rumcrnien f^rer endnu Medlem
merne af den h^iere Adel Titel af Bojarer.
Bojardo, Matteo Maria, Greve af Scandiano,
italiensk Digter, f. 1430, d. 1494 fom Guvernør
i Reggio. Hans betydeligste Verk er orlanclo
iunamoraw (»Den forelflede Roland"), et roman
tisk Ridderdigt i 69 Sange, hvis Stof er hentet
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
