Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtrykkerkunst. — Trykningen - Boguklawski, Palm Heinrich Ludvig von - Boheman, Karl Henrik - Bohemiens - Bohemund, se Boemund - Bohlen, Peter von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den første Bog i Nordamerika og 1723 en
Talmudbibel i Trankebar i Ostindien. Under det 17de
Aarh.s Krige og Barbari gik ogsaa
Bogtrykkerkunsten tilbage, og først ved Midten af det 18de
begyndte den igjen at hæve sig. Mekanikens
Udvikling i Begyndelsen af det 19de Aarh. bragte den til
en før ukjendt Fuldkommenhed. Englænderen Lord
Stanhope opfandt Jernpressen og Tyskeren Fredrik
König Hurtigpressen (1816), og omtrent samtidig
blev Papirmaskinen opfunden. Da ogsaa
Træskjærerkunsten havde udviklet sig til stor Fuldkommenhed,
blev den omkring Firtiaarene taget i
Bogtrykkerkunstens Tjeneste ved Trykning af illustrerede Verker.
Senere har man opfundet Maskiner, som
ogsaa kan levere flerfarvet Tryk. Avisliteraturens
overordentlige Tilvext og Udvikling i de sidste
femti Aar har ledet til en Række Opfindelser til
at befordre Trykningens Hurtighed. Saaledes
opfandt Amerikaneren Bullock en Hurtigpresse,
hvortil kunde benyttes fortløbende Rullepapir.
Endelig har man lært at sætte forskjellige Maskiner,
deriblandt Falsemaskiner, i Forbindelse med selve
Trykpressen og derved opnaaet en overordentlig
Besparelse af Tid og Arbeide. Den Hurtigpresse,
hvormed Times trykkes, leverer saaledes 12,000 Ark
i usædvanlig stort Format i Timen. Sætningen
foregaar derimod endnu væsentlig paa samme Maade som
paa Gutenbergs Tid. Mangfoldige Sættemaskiner
har vistnok været opfundne, men ingen af den
Fuldkommenhed, at den med Fordel har kunnet afløse
menneskelige Sættere. Nu (1879) skal imidlertid en
saadan, konstrueret af Belgieren Castenbein, have vist
sig praktisk anvendbar. — Bogstavernes
Sammensætning til Ord og Linier foregaar paa følgende
Maade: Sætteren stiller sig foran Skriftkassen,
som er anbragt paa en Reol (lig en stor
Skrivepult, med Skuffer eller Kasser til Typerne), hvori
Typerne (eller Skriften: smaa, støbte,
langagtige Stykker, bestaaende af en Blanding af Bly
og Antimon, paa hvis ene Ende Bogstavet er støbt)
ligger, hvert Bogstav i sit Fag (Rum), og sætter
dem sammen, Bogstav for Bogstav, efter
Manuskriptet, som han har staaende foran sig i en
Klemme. De sættes ned i en saakaldt
Vinkelhage, som han holder i den venstre Haand, og
som, naar den er fuldsat, „udhæves“, d. e.
Satsen hensættes, hvorefter Sætningen vedbliver under
samme Fremgangsmaade, indtil Siden eller
Spalten er fuldsat. Naar et helt Ark paa denne Maade
er sat, tages der i Haandpressen et Aftryk af Satsen,
forat det hele kan læses og alle Feil rettes
(korrigeres). Har man læst to eller flere Korrekturer,
saa man er sikker paa, at Satsen er som den skal
være, og ingen Bogstavfeil findes, bringes den
i Pressen og faar da Navn af Form, og
Trykningen begynder. Denne foregaar enten med
Haandpresse, eller, og i den senere Tid væsentlig,
med Hurtigpresse, som i Almindelighed drives med
Damp- eller Gasmaskine. Den sædvanlige enkle
Hurtigpresse trykker blot paa den ene Side af Arket,
saaledes at dette maa vendes om og Trykningen
paany begynde paa den anden Side. Den
saakaldte dobbelte Hurtigpresse, ligesom de mere
sammensatte Presser, saasom Viktoriapressen, trykker
derimod begge Sider samtidig. De almindelige
Hurtigpresser har flere Farvevalser, af hvilke en af de
øverste tager Farven eller Sværten fra Farvekassen
og fører den ned til en underliggende Valse, som
igjen bringer den videre, indtil den underste har
faaet Farven jevnt fordelt over det hele og bringer
den over paa Formen eller Satsen. Det fugtede
rene Ark Papir lægges saaledes, at Cylinderens
Gribere kan tage det, hvorefter det med Cylinderen
føres rundt, samtidig med, at Formen gaar ind,
hvorved denne eller Satsen aftrykkes paa Papiret,
der saaledes kommer frem som trykt Ark.
Viktoriapressen har 4 Cylindre (to Skrift- og to Trykcylindre);
den fugter selv Papiret, overskjærer Arkene i den
Størrelse, de skal have, og falser dem. Til denne
Presse benyttes saakaldt „endeløst“ Papir, d. e. Papir
i store Ruller, hvorved Paalægning bliver
overflødig. Til et komplet Bogtrykkeri hører foruden
Trykpresserne ogsaa forskjellige andre Maskiner,
saasom Satinérpresse, Pakpresse m. fl. — Norge var et af
de sidste Lande i Europa, hvortil Bogtrykkerkunsten
indførtes. Aarsagen hertil maa dels søges i
Landets afsides Beliggenhed, men væsentlig i det
literære Fællesskab med Danmark, fra hvilket Land Norge
fik sine Bøger. En vis Tyge Nilsen trykte under
et kort Ophold i Kristiania den første Bog i Norge
1644. Den kjøbenhavnske Universitetsbogtrykker
Melchior Markan opholdt sig i Norge 1647—49
og trykte forskjellige Skrifter i Kristiania. Først
1650 fik denne By en fast bosat Bogtrykker, da en
Valentin Kuhn indkaldtes fra Tyskland. Lige til
1807 havde Kristiania blot ét Bogtrykkeri; 1819
havde det 5 og 1840 15 med 35 Presser og 95
Arbeidere. I Bergen anlagde Peter Norvig 1721
det første Bogtrykkeri, og 1765 fik denne By endnu
et, anlagt af Stiftsprovst Hans Mossin. Det første
Trykkeri i Trondhjem oprettedes 1739 og i
Kristianssand 1779. — For nærværende (1879) har Norge
126 Bogtrykkerier; deraf: i Kristiania 29 med
72 Hurtigpresser og 483 Arbeidere, af hvilke
236 udlærte Typografer, 95 Lærlinge, 125 kvindelige
Sættere og Paalæggere og 27 andre Arbeidere;
i Bergen 8 med 9 Hurtigpresser og 98 Arbeidere,
af hvilke 48 udlærte Typografer, 32 Lærlinge,
10 kvindelige Sættere og Paalæggere og 8 andre
Arbeidere; i Stavanger 4, Trondhjem 4,
Drammen, Fredriksstad og Skien hver 3; i Hamar,
Horten, Moss, Tønsberg, Fredrikshald, Laurvig,
Porsgrund, Kragerø, Arendal, Kristianssand,
Flekkefjord, Aalesund, Kristianssund, Levanger og Tromsø
hver 2, og i de øvrige Byer samt i de fleste
Ladesteder hver et, ligesom Bogtrykkerier ogsaa findes i
Solør, Hardanger, Vors, Eid i Nordfjord og Volden
paa Søndmøre.
Boguklawski, Palm Heinrich Ludvig von,
tysk Astronom, f. 1789, d. 1851, opdagede 1835
den efter ham nævnte Boguklawskis Komet.
Boheman, Karl Henrik, svensk Entomolog, f.
1796, d. 1868 som Professor og Intendant for
de entomologiske Samlinger i Stockholm, udgav
flere værdifulde videnskabelige Arbeider, blandt
hvilke Beskrivelser af et stort Antal Insekter.
Bohemiens (udt. Baaemiæng), egentl.
Zigeunere, almindelig Benævnelse paa Kunstnere og
Literater, som fører et uregelmæssigt Liv.
Bohemund, se Boemund.
Bohlen, Peter von, tysk Sprogforsker, f. 1796,
d. 1840 som Professor i orientalske Sprog ved
Universitetet i Königsberg, udgav og oversatte
flere Verker af den gamle indiske Sanskritliteratur
og en original Fortolkning af Mosebøgerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
