Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bolivia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bolus
Lancastershire i England, ved Floden Croach, med
84,000 Indb.
Bolus, mineralsk Stof, der iscrr bestaar af
Kiselsyre og Lerjord. Hvid Bolus anvendes i
Medicinen, til at borttage Fedtpletter med og som
Polirmiddel; brun og rpdßolns som Farveftoffer.
Bolverk, fe Fcrftning.
Bom, i Sjsvcrsenet en rund Trcrstang, som
tjener til at udspende den nedre Kant as et Seil,
saaledes, ester de forskjellige Seil, Klyverbom,
Mesanbom, lagerbom.
Bomarsund, Fcrstning paa Aland i Vftersj^en,
anlagt af Russerne, efterat de 1809 havde erobret
Ven fra Sverige. Under Krimkrigen blev den i
Aug. 1854 ødelagt af en franfl-engelfi Flaade
under Admiral Napier. Bed Freden til Paris
1856 forpligtede.Rusland sig til ikke at have nogen
Fcestning paa Aland.
Bombarderbille, Art af LMbillerne, har sit
Navn deraf, at den, naar den stal forsvare sig,
fra Gattet udDder en ildelugtende Vcedfie, som
exploderer med et Knald.
Bombllsin, tidligere et vervet Tpi af Bomuld,
Silke og Kamelhaar; nu et Slags tyndt Uldtpi.
Bombast, svulstig, Mtravende Tale. — Bom
bastisk, hsitravende, svulstig.
Bombay eller Bombai, 1) Prcrsidentstab i
Oftindien, indbesattende den vestlige Del af Dekan,
ca. 9,000 Kv.mil stort med 25 Mill. Indb., hvoraf
ca. 5,800 Kv.mil med 16 Mill. Indb. umiddelbart
staar under Englcendernes Herredømme, medens
det øvrige danner Lydriger. 2) Prcesidentfkabets
Hovedstad, ved det Arabiste Hav, med en fortrinlig
Havn og betydelig Handel samt 640,000 Indb., af
hvilke over Halvparten er Hinduer.
Bombe eller Sprengkugle er en indhul lern
kugle, som er fyldt med Krudt og forsynet med et
Tcrndr^r, hvis Sats antcrnder Sprengstoffet f^r eller
ved Bombens Nedfald. Den udkaftes af Morterer,
i Regelen under en Vinkel af 45". — B am
bar d, en gammeldags Kanon af stort Kaliber,
som fjsr brugtes til Udfiydning af Stene og Kug
ler. — Bombardere, beskyde med Bomber.
Saadan Beskydning foretages dels for at sprenge
Festningsverker og Huse, dels for at fremkalde
Skadeild eller oprive Troppeafdelinger. — Bom
bardement, (udt. Bombardemang), Bestydning
med Bomber og Granater.
Bomfim, Jose Luico Travasfor Valdes, Greve
af, portugisifl General, f. 1787, d. 1862, kjcempede
mod Dom Miguel 1828 og for Dom Pedro 1832.
Efter Septemberrevolutionen 1836, hvori han virk
somt deltog, blev han 1837—41 Krigsminister.
Hans OpftandsforsM 1844 og 1846 mislykkedes,
og han deporteredes til Afrika. 1847 blev han be
naadet, hvorpaa han igjen deltog i de republikanske
Bevcegelser 1848.
Bomilkar, 1) karthagenist Feltherre, som efter
et Forftg paa at tiltage sig Enevcrlde 308 f. Kr.
blev henrettet. 2) Karthagenist Feltherre, Befalings
mand over Flaaden i den anden puniske Krig 218
—201 f. Kr.
Bomlcrrke, se Lcrrke.
Bommesi, et Slags tykt og tert Bomuldslcerred.
Bomolie, se Olivenolie.
Bomuldsplante, Slcegt af Katoftfamilien.
Den har flere Arter, som enten kan verre Urter eller
10—17Fod lMe Trceer. Blomsterne er scrdvanlig
Bomuldsplante
gule, hos nogleAfarterrMige; Frugten er enKap>
sel, som ved Modningen springer op, og som moe’
holder en hel Del FrF, der er omgivne as lange,
hvide Håar (Bomulden). Af Arter og Afarter kjen
des: den urteagtige Bomuldsplante i ZEgypteu,
den vestindiske Bomuldsplante, der har lysgule
Blomster og iscrr dyrkes i Vestindien, den indiste,
den trcragtige og den kinesiste Bomuldsplante (Kina
og Bagindien) med gul Uld. Den bedste Bomuld
kommer fra Sydstaterne i Nordamerika, den rin
geste fra Ostindien. Af FrFet presses, fed Olie.
— Bomuldsindustrien er for Tiden den vig
tigste af de Industrigrene, som omfatter Tilvirkning
.af Bellcrdningsgjenstande, ligesom den allerede i
Oldtiden havde naaet et ikke übetydeligt Omfang.
Indien er Bomuldens og Bomuldsinduftriens Hjem
land. Til 3Egypten indftrtes Bomuldsplanten ca.
500 f. Kr., og ved Alexander den stores Tog for
plantedes den til Europa. I Middelalderen naaede
Tilvirkningen af Bomuldsvarer et stort Omfang i
Spåmen (blandt Maurerne), i Italien og senere i
Tyskland. Ved Amerikas Opdagelse fandtes en
HBt udviklet Bomuldsindustri blandt Aztekerne i
Mexiko. 1621 anstilledes de fyrste Forsjjg med
Bomuldsftlantning i Nordamerika, og for Tiden
er dette Land den betydeligste Producent af Bom
uld; de Forenede Stater frembringer over 3 Mill.
Baller Bomuld «årlig. Bomuldsindustrien har
navnlig taget et mcrgtigt Opsving, siden Spinde
og Vcevmaskinen i Slutningen af forrige Aarh.
blev opfundne. Senere er Mastinerne stadig
blevne forbedrede, ligesom nye er opfundne til
Talernes Farvning m. m. Storbritannien er
det Land, som for Tiden har den betydeligste
Bomuldsinduftri; det fabrikerer omtrent Halvdelen
af alle de Bomuldsvarer, som tilvirkes. 1872
havde det 39’/2 Mill. Spindler og 450,000 meka
niske Vcrvstole i Gang. — Den norske Bom
uldsindustri daterer sig omtrent fra Aaret 1845.
I dette og de varmest efterMgende Aar blev de
fleste og største af de endnu exifterende Anlcrg satte
i Drift. Hvorledes Industrien siden har udviklet
sig i Norge, fremgaar af fplgende Opgave over
Antallet af og Arbeidsstyrken ved Bomuldsmanu
fakturerne i Aarene 1845—75.
Vaeverier enten
Bomuldsspinde- alene eller i For- <ruinmm?n
~ rier. bindelse med «gommen.
aar- Vpinderier.
i Antal Arbei- i_ . Arbei- I_ , ’ Arbei-
!Anlag. bere. ! Anlceg. bere. j Anlag. bere<
1875 9 554, 9> 1700! 18j 2254
Man ser heraf, at navnlig Vomuldsfp in din gen
gik fremad med efter vore Forhold overordentlig
stcerke Skridt i de fprfte 15 Aar indtil 1860. Fra
dette Tidspunkt af fik imidlertid Bomuldsindustrien
at kjcempe med scerdeles uheldige Konjunkturer
Den amerikanske Borgerkrig medførte en saa over»
ordentlig Stigning i Priserne paa den raa Bom
uld, at Bomuldsindustrien overalt blev indstrcmket
og tildels endog stansede, og de følgende Aars stcerkt
193
.845!
.850
.855
,860
,865
,870
3^c. 70j
9 426
15 c. 1200
15 1300
12 649
10 476
7| 110’
15^ 448;:
12 502!
11 632!
?! ?!
’9ic. 1500;
10, 180
24 874
27 1700
26! 1932
? ?
19 1976
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
