Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bomærke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BonaparteBomcerte 194
flukwerende Priser paa det fardige Produkt lagde
vasentlige Hindringer i Veien for et nyt Opsvmg.
Senere begyndte dog Virksomheden igjen at gM
fremad, navnlig for Vaveriernes Vedkommende, og
man gjenfinder her den ogsaa i alle andre Industri-
grene fremtradmde UdviMngsgang, at Produktionen
mere og mere samles paa fcrrre, men sterre og
med fuldkomnere Maskiner udrustede Anlcrg. — Det
hele Antal af Bomuldsmllnufllkturer var ved Ud-
gangen af 1875 18 med en samlet Arbeidsstyrke
as omtrent 2250 Mand. Heraf var 9 Anlcrg med
554 Arbeidere udelukkende Spinderier og 6 Anl«g
med omtrent 530 Arbeidere udelukkende Vcrverier ;
de øvrige 3, som var de Drste Anlcrg (Nydalens,
og Veiens ved og i Kristiania samt Arne ved’
Bergen) var kombinerede Spinderier og Bceverier.
Jålt var samtlige Anlcrg forsynede med ca. 67,000
Spindler og 1250 Vcevstole og udrustede med en
Drivkraft paa ca. 1700 effektive Hestekrafter, hoved-
saqelia Vandkraft. Heraf faldt Paa følgende An-
lceg i eller ved Kristiania: 22,000 Spindler, 430
Vcrvftole og 600 Hestekrafter paa Nydalens Spin-
deri og Vaveri, 11,000 Spindler paa Fos Spin-
deri, 200 Bavstole paa Hjula Bomulosvaveri, ca.
5,000 Spindler og 80 Vavftole paa Veiens Spinderi
og Vaveri; ved Bergen: 8,800 Spindler og 266
Vavstole paa Arne Spinderi og Vaveri, 4,000
Spindler paa Solbergs Spinderi samt endelig
3,216 Spindler paa Haldens Spinderi ved Fre-
drikshald. Paalidelige Opgaver over Produktionen
i de ncrvnte Aar forefindes ikke; dens Omfang vil
tildels kunne bedMmes af Maende Oversigt over
Indfprselen af Raaftof og Fabrikvarer samt over
Udfprselen af Bomuldsgarn i Aarene 1841—78.
istedenfor Navn i Breve og Dokumenter og som
Marke paa forskjellige Gjenstande.
Bon (übt. Bong), Gjeldsbevis. — Bon du
tres or, @fattebetri«, i granfrige en af Staten
udftedt Anvisning paa offentlige Skatter.
Bon, Kap, fremspringende Odde paa Afrikas
Nordkyst, t Tunis.
Bona fides, et ifær i den juridiske Sprog-
brug hyppig anvendt Übtrtjl, som ordret o&erfat
betyder god Tro. En Retshandling foretages bona
fide (i god Tro), naar ben Handlende ikke er sig
noget bebibft, der skulde gjøre det ulovligt eller
retskrcenkende at foretage Handlingen.
Bonald (übt. Bonal), Louis Gabriel Am-
broife, Vicomte be, franff Politiker og Forfatter,
f. 1754, d. 1840, inaatte under Revolutionen for-
lade Frantrige Paa Grund af fine Sympatier for
det gamle Kongedømme, vandt senere SBonapax*
ternes Gunst og ansattes 1808 i Udenrigsmini-
steriet. Ester Restaurationen valgtes han til Med-
lem as Deputertkammeret, hvor han siuttede sig
til bet ultramontane Parti, og blev 1823 Pair.
1796 udgav han et talentfuldt Arbeide, Theorie
du pouvois politihus et reiizisux, hvori han sj^gte
at vise N^dvendigheden af, at et midoelalderligt kll-
tholst Theokrati under Bourbonnerne gjenoprettedes.
Hans Verker udkom 1817—19 i en samlet Udgave i
12 Bind.— Hans SM Louis Jaques Maurice
be Bonald, f. 1787, d. 1870, blev 1823 Biskop
i Puy, 1839 Erkebiskop i Lyon og Primas af
Gallien og 1841 Kardinal. Som en af Ultra-
montanismens mest fanatiske og intolerante Til-
hangere i Frankrige førte han en voldsom og for-
bitret Kamp mod enhver Udvikling i frismdet
Retning. »
Bonaparte, (udt. Bonapart) eller Buona-
parte, gammel itatienf! StbetSæt, som t det 16de
Aarh. nedsatte sig paa Korsika, af hvilken en
©ren har spillet en markelig Rolle i Frank-
riges og Europas nyeste Historie. Til denne
Onn b,ørte Carlo Maria Buonaparte, Ad-
vokat i Ajaccio, f. 1746, b. 1785. Han fjant*
pede under Paoli for Korstkas Selvstcrndighed,
men sluttede sig senere tit Franstmandene, hvor-
efter han blev Assessor og Medlem af Notab-
ternes 9iaab. Han var gift med Maria 2ætttta
Ramolino, f. 1750, bekjendt for sin usedvan-
lige SkjMhed og sit Mod. 1793 fiyttede hun til
Marseille, 1799 til Paris og 1815 tit sin Sted-
broder, Kardinal Fesch i Rom, hvor hun dM 1836,
1804 fik hun Titelen Keisermoder og blev Be-
fiytterinde for Frankriges velgjørende Anstalter.
I sit sEgtestab havde hun 13 BM, af hvilke 5
djlide i en tidlig Alder, medens alle de øvrige er
historist beljenbte. — 1) Josef Bonaparte, f.
1768, b. 1844, blev 1797 Medlem af de Fem-
hundredes Raad og samme Aar Gesandt i Rom,
anvendtes efter KeiserdMmets Oprettelse tit for-
skjellige diplomatiske .§»ert) og stilledes under Kri-
gen i Tyskland 1805 i Spidsen for den franske
Regjering. 1806 fordrev han Ferdinand den før»
ste af Neapel og maatte mod sin Billie satte dennes
Krone paa sit eget Hoved. 1808 blev han, lige-
tebe« Paa sin mcegtige Broders Befaling, Konge
af Spanien, hvorfra han 1813 maatte fiygte for
fine egne Undersaatter, som reiste sig mod det
fremmede Herredømme. 1814 var han General-
ftatholder i Paris og Regentindens Raadgiver.
IndfMel af:
sel af
Bm.-Aar. 1 Nom»
Raa uld,-
Vomuld. garn.
BomuldstFier.
üblegedei andre. garn.
Centner. Centner. Centner, E«ntner. Ctr.
1841—45 2,992! 9,177 3,016 4,759
1846—50 ?- 12,388! 8,054 1,717 4,932
1851—55 I 23,740 8,779 991 6,779 12
1856—60 K 36,208 2,543 1,585 7,134 113
1861—65 3 19,147 1,775 1,547 5,881 600
1866—70 F 33,659 4,054 5,867 8,345 1,657
1871—75 ’ 44,521 6,125 10,423 15,619 5,991
1876 45,911 9,425 10,612 16,087 8,145
1877 37,333 8,766 15,210 19,450 8,566
1878 46,141 6,356 10,825! 14,675!8,533
Det vil heraf ses, at IndfKielen af raa Bomuld
steg fra 2,992 Centner aarlig i Gjennemfnit for
1841—45 til 36,208 Centner i 1856—60; derpaa
gik den ned til 19,147 Centner i 1861—65, ’ men
hcevede fig i 1876 til ca. 46,000 Ctr. aarlig.
Samtidig tiltog Udfprselen af Bomuldsgarn ganske
betydelig, og nu for Tiden er Exporten heraf
Aar om andet vel saa stor som Importen, hvilken
i Femaarene 1841—45 var 9,177 Centner, me-
dens den 1878 var gaaet ned til 6,356 Centner.
Naar Indf^rselen as BomuldstKer stadig har til-
taget indtil 1877, uagtet den indenlandste Produk-
tion i det hele er stegen i samme Tidsrum, viser
dette, at det indenlandfle Forbrug af BomuldstKer
er voret i et endnu raskere Forhold end den inden-
landfie Tilvirkning.
Bomcrrke, et eller andet Tegn, som tidligere
(og tildels endnu i afsidesliggende Bygder) brugtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
