Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bonbons ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bonbons
stantiationen og anses som en af Hovedtalsmendene
for de for Romerkirken eiendommeligeLcerescrtninger.
Theologien var for ham alle Kunsters og Viden
stabers Maal. I Lerdom og filosofifl Begavelse stod
han tilbage for Dommikanernes store Dogmatiker,
Thomas af Aquino; men hans Skrifter udmerker
sig ved en rigere og dybere religiM Følelse end
dennes. De udkom i Rom 1588—96 i 8 Bind.
Bonbons (udt. Baangbaang), Sukkergodt.
Bonchamft (udt.Baangsjang), Charles Melchior
Arthur, Marquis de, en af Bendeernes Farere
under den franste Revolution, f. 1760, kjcrmpede
ftrst i Nordamerika for de Forenede Staters
Uafhengighed, vendte derefter tilbage til Frank
rige og valgtes til Anfører af Insurgenterne i
Anjou, slog den republikanste General Kleber ved
Torfou og faldt i den blodige Trefning ved
Chollet 1793.
Boncompllgni, Carlo, italienst Statsmand
og Statsretslcrrer, f. 1804, har udgivet viden
siabelige Verker og talrige politiske Skrifter, men
har iser indlagt sig Fortjeneste ved sin Birksomhed
for et forbedret Skolevesen i Italien. 1853 ind
traadte han som Medlem af Ministeriet Cavour
og underWttede kraftig denne Statsmands Enheds
og Frihedsverk.
Bond, William Cranch, nordamerikanst Astro
nom, f. 1790, d. 1859, opdagede Planeten Sa
turns 8 Maaner.
Bonde (oldnorsk: brlan6i eller li6n6i, af at
bua, d. e. bo), var i de nordiske Lande ftrst Be
nevnelsen paa en fast boende i Modsetning til
en, som ikke havde fast Bopcrl, og brugtes i den
aldre Sagatid om en fri Mand i Modsetning til
en Trel eller en Frigiven paa den ene Side og
til Lendermand og Tignarmand paa den anden.
BMderne udgjorde den talrigste Samfundsklasse;
de dannede Mellemleddet mellem Aristokratiet og
Trålerne og besad i Almindelighed Jordeiendom.
Bonde beteaiM, fremdeles iser en lordbruger, der
eier Jord, som han selv ved Hjelp af sin Husstand
dyrker ’ MelrlMdertiden har Ordet en videre Betyd
ning, idet enhver, som bor paa Landet og
fortrinsvis ernerer sig ved lordarbeide, kaldes
Bonde, hvilket Udtryk forsaavidt altfaa danner en
Modsewing til Bymand eller Byindvaaner Paa den
ene Side og til den paa Landet boende mere dan
nede Samfundsklllsse, Embedsmend, Handelsmcrnd,
Skibsredere ofv., paa den anden. I den sidste
Betydning af Ordet henregnes da til Bonde
standen ikke alene Gaardbrugere ogHusmend,men
ogsaa Arbeidere og Fiskere m. fl. Bondestanden
danner som Besidder af den største Del af Landenes
lordeiendomme et vigtigt Led i ethvert Samfund.
En selveiende eller selvstendig og fti Bondestand
er en vigtig Betingelse saavel for Jordens Kul
tur i et Land som for en jevn og fast politisk
Udvikling. I de fleste Lande er det dog fMt i
den nyere Tid, at BMderne er blevne fri og har
faaet politiske Rettigheder. I Sydeuropa, med
Undtagelse af Schweiz og Tyrol, dannede de tid
ligere en ufri Samfundsklasfe, som maatte berre
en uforholdsmessig stor Del af Skattebyrderne
og desuden stod i et Slags Treldomsforhold til
den jordbesidoende Adel. I Frankrige Mede
,MennesterettighedernesErklering" 1789 alleSam
fundsklasser lige, og ved Udftykning og Salg af
Geistlighedens inddragne Jordegods aabnedes der
Bonde
i stor Udstrcrkning BMderne Adgang til at blive
Selveiere. I Tyskland var det ogsaa ftrst efter
den store franske Revolution, at BMdernes Fri
gjFrelse egentlig tog fin Begyndelse. BMderne i
de slaviste Lande har ligeledes helt til den sidste
Tid veret ufri. I Rusland blev Livegenskabet,
som bandt Bonden til den Jord, hvorftaa han var
ftdt, saa han f. Ex. kunde selges med den. ftrst
ophevet 1861. Englands BMder har derimod
altid hevdet sin Frihed og sine oprmdelige politiske
Rettigheder. Men for Tiden er et forholdsvis lidet
Antal af dem Selveiere. Den dyrkbare Jord er
nemlig i England for en vesentlig Del samlet i store
Godser, som tildels udleies i Smaastykker, og en
stor Del af Englands BMder er derfor Forpagtere.
I de skandinaviske Lande dannede BMderne
i den eldste Tid den talrigste Del af den fri
Befolkning. De havde betydelige politiske Rettig
heder, idet de Paa Thingene udpvede den lovgivende
og gjennem Representanter ogsaa den dømmende
Magt, ligesam Kongerne maatte have deres Sam
tykke til sine vigtigste Regjenngshandlinger. De
norske BMder bestod ovrindelig af to Klasser:
Holderne, eller OdelsbFnderne, d. e. saa
danne BMder, som besad Jord, der i en vis Tid
havde gaaet i Arv i deres 3Et, og Kauftlendingar
eller Leiglendingar, som Wbte eller leiede sig
Jord af hine. De sidste var lige saa fri BMder som
Holderne, men npd mindre Anseelse og besad
overhoved mindre p ersonlig Ret end disse. Efter
Borgerkrigenes OplM i Norge 1240 indtraadte
der snart en vesentlig Forandring i BMdernes
Politifie Stilling. Det gamle Aristokrati blev
da enten udryddet eller sank ned blandt BM
derne, og hele Landsstyrelfen gik efterhaanden over
til Kongen og Rigsraadet, hvilket bestod af Mere
Geistlige og en ny opkommen af Kongen af
hengig Adel. Bonden blev saaledes udelukket
fra Deltagelse i de offentlige Anliggender; dog kom
BMderne aldrig i en saa undertrykt Stilling i
Norge som i Sverige og Danmark. I sidstnevnte
Land blev de ligesom i det sydlige Europa Adelens
eller Herremendenes Treler, idet Land- eller
FestebMderne blev tvungne til at arbeide paa de
adelige Godser (Hoveri) og desuden mistede sin
personlige Frihed og lenkedes til det Gods, hvor
paa de var fMe (Vornedskabet), medens de
norske BMder vel ligesom i Danmark mistede sine
politifie Rettigheder, men aldrig sin Personlige
Frihed. Aarsagen hertil var vesentlig den, at
Norge ikke havde en saa talrig Adel som den, der
i Danmark knegtede BMderne, og desuden lagde
den gjeldende Odelsret mange Hindringer i Veien
for, at for meget Jordegods kunde samles paa
enkelte Hender. Ved Enevoldsmagtens IndfMlse
i Danmark og Norge 1660 blev Bondens Kaar
idetmindste ikke^forverrede, idet Adelens Magt da
blev knekket.Mjmchlertid blev han i begge Lande
fremdeles holdt i fuldkommen Umyndighedstilstand
og var i Danmark vedblivende indskrenket vaa
mangfoldige Maader ved Hoveriarbeide, Stayns
baand osv. Stavnsbaandet, hvorved BMderne for
et vist Antal Aar blev bundne til et Gods, indfMes
1701 og ophevedes ftrst ved en Forordning af 1788
under Kronprins Fredriks (den senere Fredrik den
sjettes) Regjering. I Sverige var der vel fra Tid til
anden gjortIndfkrenkning i BMdernes Frihed. Men
under Stridighederne med Unionskongerne støttede
196
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
