Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bomærke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
t
»
Bonaparte
Efter Keiserens Fald begav han sig til Nordame
-rika, hvor han under Navnet Grev de Survilliers
boede i New Jersey til 1841, da han fik Tillndelse
til at opholde sig i Italien. Hans Hustru Marie
Julie Clary, s. 1777, d. 1845, var Datter af en
rig Kjjllbmand i Marseille og en SMer af Desi
deria, der som Bernadottes Hustru senere blev
Dronning af Norge og Sverige. Josef Bonaparte
efterlod sig to DMe, Zenaide Charlotte
Julie, f. 1801, d. 1854, og Charlotte Napo
leone, f. 1802, d. 1839. —2) Napoleon Bona
parte, fransk Keiser, se Napoleon den ftrste. —
3) Lucien (udt. Lysiaeng) Bonaparte, Fyrste
af Canino, f. 1775, d. 1840, gjorde sig under
Revolutionen bekjendt ved sine vidtgaaende, repu
blikanske Anstuelser, blev 1798 Medlem af de Fem
hundredes Raad og reddede som dettes Prcesident ved
sin Uandsncrrvcerelse og sit Mod sin Broder Napoleon
fra Undergang ved Statskupet d. 18de Brumaire
1799. Derefter blev han Konsulatets fMe Inden
rigsminister; men han kom snart i et spendt For
hold til Napoleon og drog 1804 til Italien, hvor
Paven forlenede ham med FyrstendMmet Canino.
Da han efter Freden i Tilsit afslog Keiserens
Tilbud om at blive fransk Vasal, forvistes han
fra Europa. Han indfkibede sig til Amerika, men
blev fangen af Englcrnderne og holdt fast til
1814. Under de 100 Dage ftgte han forgjeves
at redde Broderens Magt. Lucien var den mest
begavede, karakterfaste og handledygtige af Napo
leons Brødre. Han forsagte sig ogsaa, stjMt uden
Held, som Digter. Han var to Gange gift: ftrst
med Christine Boyer, med hvem han havde to
DFtre, og anden Gang med Bankieren louber
tons smukke Enke, Alerandrine Laurence Bleschamp.
Med hende havde han 4 DMe og 6 SMner, af
hvilke Charles Lucien Bonaparte, Fyrste af
Musignano og Canino, f. 1803, d. 1857 som Be
styrer af lardin des Plantes i Paris, vandt et
berømt Navn som Zoolog. — Louis Lucien
Bonaparte, f.1813, var en dygtig Sprogforjker.
— Pierre Napoleon Bonaparte, f. 1815,
bekjendt for sin Voldsomhet» og sit eventyrlige
Av, var 1848—51 Medlem af den franske National
forfamling, hvor han HMte til de yderligst gaaende
Republikanere, fijpd 1870 Journalisten Victor
Noir, som overbragte ham en Udfordring, hvor
efter han maatte forlade Frankrige. Han er gift
med en Snedkerdatter fra Paris. —4) Marie
Anne Elise Bonaparte, f. 1777, d. 1820,
agtede 1797 Kaptein Felice Bacciochi og blev
af Napoleon 1805 ophpiet til regjerende Fyrftmde
af Lucca og Piombino. Efter Napoleons Fald le
vede hun mest i Bsterrige. — 5) Ludvig (Louis)
Bonaparte, f. 1778, d. 1846. fulgte Napoleon
paa Togene i Italien og Mgypten og udncevntes
efter Konsulatets Oprettelse til General. Mod sin
Billie modtog han 1806 den hollandske Krone,
men omfattede sine Undersaatter med den var
meste Interesse og ftgte at indfFre nyttige og gode
Reformer i sit Land. Da Keiseren 1809 udncrvnte
General Bernadotte til Chef for den hollandske
Arme og ogsaa paa andre Maader indstrcenkede
Kong Ludvigs Magt, frasagde denne sig Tronen
1810 og levede under Navnet Greve af St.
Lev fra 1815 i Rom, hvor han beskjeftigede sig
med litercere Sysler. Han udgav forskjellige poe
tiske og afthetifte Arbeider samt et historisk Skrift
Bonaventura
om Holland under hans Styrelse. 1802 crgtede
han Napoleons Steddatter, den begavede Ho rtense
Beauharnais, f. 1783, b.1837 (s. d.). 3Egte
ffabet var ulykkeligt, og han levede siden 1810 ad
ilt fra sin Hustru, som obfjolbt sig førft i Paris
og senere i Tyskland, Italien og Schweiz. Hun
stod i et scrrdeles fortroligt Forhold til Grev Fla
hault, med hvem hun fyabbe en ©ølt, ben senere
Hertug af Morny (s. d.). Hun udgav «La reine
Hortense en Italie, en France et enAngleterre
pendant Tannée 1S31" samt flere Digte, af hvilke
«Partant poiir la s^rie", til hvilken hun ogsllll
komponerede Melodien, blev det andet KeiferdMmes
Krigshymne. Med Ludvig Napoleon havde hun 3
BM: Napoleon, 5.1802, b.1807, Louis Na
poleon, f. 1804, Storhertug afßerg. d.1831, og
Charles Louis Napoleon (se Napoleon ben
tredie). — 6) Marie Pauline Bonaparte, f.
1780, d. 1825, var førft gift med ©eneral Leclerc
og efter hans DFd 1803 med Prins Camillo Borg
hese, fra hvem hun senere skiltes. 1806—15 inde
havde hun Fyrftendpmmet Guaftalla. Hun var
begavet og usedvanlig skjM og elstede fra Broder
Keiseren varmt. Canova har foreviget hende ved
sit berMte Kunstverk Venus victrix. — 7) Ma
rie Annunciata Carolina Bonaparte, f.
1782, d. 1839, ægtebe 1800 General Murat og
var 1808—15 Dronning af Neapel; levede siden
i Øfterrtge og £rteft som Grevinde af Lipona.
—8) lerome (Hieronymus) Bonaparte, f.
1784, d. 1860, opholdt sig 1802—5 i be Forenede
Stater, hvor han crgtede en fmuk KjMmands
datter, Elisabeth Patterson, skilte sig efter Napo
leons Befaling fra hende og udncrvntes derefter
1806 til Kontreadmiral og Brigadegeneral. 1807
blev han Konge af Vestfalen og ægtebe s. A.
Kong Fredrik af Wiirtembergs Datter Katharina
(f. 1783, d. 1835). Hans Land blev styret helt
og holdent efter Keiserens Befaling, medens Kon
gen levede et Glcrdens og Nydelsens Liv ved
Hoffet i Kassel. Han havde en Kommando under
Toget til Rusland og kjcrmpede tappert ved Water
loo. Efter Keiserens Fald levede han under Navnet
Hertug af Montfort l Bsterrige og Italien, indtil
han 184? fik Tilladelfe til at bosatte sig i Paris.
1850 udncrvntes han til Marstal af Frankrige og
1852 til Prcrsident i Statsraadet. En SM af
hans fprste ZEgteflab, lerome Bonaparte-
Patterson, f. 1805, d. 1870, blev en rig Gods
eier i Amerika og bar en af ©taten Marylands
mest fremragende Borgere. I fit 3Egtestab med
Prinsessen af Wurtemberg havde lerome Bona
parte 3 B^rn: 1) Hieronymus Napoleon
Karl Bonaparte, Prins af Montfort, f. 1814,
d. 1847 som ttiiirtembergff Oberst. 2) Mat hilde
Lcrtitia Vilhelmine Bonaparte, fransk
keiserlig Prinsesse, f. 1820, spillede en fremtrcrdende
Rolle i bet Mere Selstabsliv i Paris og fenerc
beb Napoleon den tredies Hof. 3) Napoleon
Josef Karl Paul Bonaparte, se Napoleon.
Bonaventura, egentlig Johan Fidanza, en af
de meft berømte skolastiske Theologer og Filosofer,
f. 1221 i Toflana, d. 1274, blev 1243 Francis
kanermunk. 1253 Lcerer i Theologi i Paris, 1256
sin Ordens ©eneral og 1273 Kardinal. 1482
blev han kanoniseret og 1587 tildelt Rang blanbt
be 6 ftørfte Kirkelcrrere (Doctor Seraphicus). Hau
forsvarede Mariadyrkelsen, Sølibatet og Transsub-
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
