Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Borger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borger
fik visse Privilegier og fra Midten af det 13de
Aarh.Ret til at sende Representanter til Rigsdagene,
hvor de dog ikke Mde nogen betydeligere politisk
Indflydelse. Udviklingen as en selvstendig og mcrgtig
Borgerstand blev imidlertid hindret paa den ene
Side derved, at Adel og Geistlighet» tilrev sig om
trent hele den politiske Magt og beklippede Bor
gernes Privilegier, og paa den anden ved Hanse
stedernes herskende Indflydelse. Fra 1536 regnedes
Borgerne endog til ufri". Ved Eneveldets Ind
fMlse 1660 blev de politisk ligeftillede med de
Were Stender og opnaaede samtidig betydelige
Monomiske Forrettigheder, men oPhMe igrunden
fra den Tid at udgjpre en seregen Stand. Lige
til 1849 var dog Borgerne fritagne for Verne
pligt og havde indtil 1862 omtrent Eneret til at
drive Handel og Haandverk. — I Sverige op
stod meget tidlig Byer, som efterhaanden saavel
i retslig som andre Henseender udskilte sig fra de
omliggende Distrikter som serstilte Samfund. Om
trent 1550 dannede sig ved Siden af Rigets øvrige
Stcender en ß o r g e rs t a n d, som umiddelbart eller
gjennem valgte Representanter havde den vesent
lige Andel i Byernes Styrelse. Denne Ordning
vedvarede til 1862, da kommunal Stemmeret blev
uafhcrngig af Livsstilling. Byerne fik ogsaa fra
Midten af det 14de Aarh. Ret til at fende Re
presentanter til Rigsdagene, og 1617 anerkjendtes
Borgerstanden som en selvstendig Rigsftand (til
1866).— 1 Norge skylder de fleste Byer den frede
lige Ud vikling sin Oprindelse; de er opstaaede
lidt ester lidt, uden at bestemte Anlegsaar for de
fleste kan paavises, hvorfor de ogsaa i retslig og social
Henseende kun gradvis udsondrede sig fra de omlig
gende Distrikter. Ciendommeligt for de eldste norske
Byer er det, at et overveiende stort Antal af deres
Borgere bestod af Fremmede, mest engelske Kjob
mend, i hvis Interesse det laa at slutte sig til
Kongen og Kirken. Byernes Borgerstand blev af
den Grund ogsaa i h^iere Grad end Landdistrikter
nes Befolkning afhengig af Kongen. I KW
stederne, kaupanZ, gjaldt i det vesentlige de
samme Love som i det Lagdsmme, hvori de laa,
idet der dog temmelig tidlig udviklede fig en egen
Ret, Bjartpretten (s. d.), for de Retsforhold,
som var seregne for Byerne. Disses Indbyggere,
som med et felles Navn kaldtes B ym end (dwM-
iusi,n), samledes til visse Tider til Bymfide
(bc«Mr!n6t), hvis Myndighet» og Forretninger i
det vesemlige var det samme som Heredsthingets
for Lllnddistrikterne. Det sammenkaldtes ved Horn
signal af en Bytjener (kallai-i, rsnnari) og stulde
i Regelen kun holdes om Dagen, om Natten blot
naar Ild var IM, eller en fiendtlig Her var i
Anmars. I de to sidste Tilfelde var enhver,
som tMe Signalet, Pligtig til at mpde, men
ellers kun de husfaste Mend, d. e. Gaardeiere
og Drre Leiere paa lengere Tid. Foruden de
regelmessige holdtes fra gammel Tid ogsaa til
feldige Bym^der, saa ofte Omstendighederns’ gjorde
det npdvendigt. De 4 fornemste Byer: Nidaros,
Bergen, Tunsberg og Oslo, havde derhos sine egne
Lagthing, og dannede saaledes i den eldre Tid
selvstendige Landsdele saavel i legislativ som judi
ciel Henseende. Men fra det 14de Aarh. bortfaldt
Lagthingenes lovgivende Myndighed, og LagdMme
inddelingen undergik forstjellige Forandringer, hvor
ved Byerne sloges sammen med det omliggende
Borger
Landdistrikt. Forstanderen for Bykommunen var
en kongelig Embedsmaud, Gjaldkeren (Hals
k^ri), og over ham stod en overordnet kongelig
Embedsmand, Stadens Sysselmand, der
havde den saakaldte baeia^gla. Dog havde i Be
gyndelsen kun Nidaros, Bergen, Oslo og Konghelle
egen Gjaldkeri, idet dennes Forretninger i de øvrige
Byer udfMes af Aarmanden. Ved Siden af disse
Embedsmend stod et Formandskab (By ra ad),
i Lighed med, hvad der fandt Sted i de tyske
Byer. Raadmendene, hvis Antal var 12, valgtes
paa Livstid blandt Byens Borgere af Syssel
manden eller Gjaldkeren i Forbindelse med Lag
manden. Raadet, hvis vesentlige Opgave var at
styrke de kongelige Gmbedsmends Myndighed, havde
serlig Opsyn med Politivesenet og desuden For
valtningen af Bykassens Midler. Hele Bykom
munens Administration tillaa de nevnte kongelige
Embedsmend og Raadet i Forening, medens Bor
gerne i Almindelighed kun havde en raadgivende
Indftydelse. Det paalaa Bymendene at udrede
Ledingsafgift, efter Tilsigelse trekke ankomne Skibe
paa Land eller flaate dem igjen (zkipadratti-),
sMge for Gadernes Vedligeholdelse, for Vagthold,
hjelpe til at slukke Ildebrande, forsvare Byen mod
Overfald m. m. Den megtigste Klasse blandt
Bymendene var KjMmendene. Kjßmandstab
var en yndet Bedrift hos de gamle Nordmend,
og felv fornemme Mend drog ofte i KjMmands
ferd for at erhverve sig Rigdom og almindelig
Dannelse. Der gjordes Forshel mellem de Drre
KjMmend, som drev Grossererforretninger, og
de smaa Kjßmcrnd, som besprgede Udsalget i
smaat. Efter hvad der fremgaar af .Konge
speilet", var Fordringerne til KjMmandens Dyg
tighed og Dannelse betydelige: Han stulde have
Klendskab til Regnekunsten, til Astronomi, saa
vidt angik Stjernernes Gang, Ebbe og Flod
m. m.; han stulde vere maalkyndig og iser legge
sig efter Latin og Fransk, for de Tunger gaar
videst", osv. Men Kongespeilet viser ogsaa, at
aktiv Kjpomandsuirksomheo ansaaes for mindre
passende for den, fom ved sine Reiser havde er
hvervet sig Rigdom. En saadan Mand stulde dele
sin Formue i to Dele; for den ene skulde han
Wbe sig Jordegods og trekke sig tilbage enten
til en Gaard eller til Hove som Hirdmand, me
dens han kunde lade den anden Halvdel blive staa
ende i Kjpbmandsforretninger. Under Olav Kyrres
fredelige Regjering tog den indenlandfle Wrelse et
stort Opsving, og som Mge deraf vorte Borger
standens Anseelse og Magt betydelig. Gilder ind
fMes med egne Gildeskraaer (Klublove), hvilke
bidrog til at mildne Sederne og udvikle et mere
dannet Selskabsliv. Paa sit Holdepunkt i Saga
tiden stod den norske Borgerstand i Midten af
det 13de Aarh. under Haakon HaakonssMs Re
gjering. Den kunde imidlertid ikke, med Hen
syn til Rigdom, Dygtighed, Sammenhold samt
kommunal og politisk Selvstendighet», Paa langt
ner jevnføres med Datidens tyste. De norske
Byers Indbyggere manglede den Ensartethed og
det gjensidige Sambaand, som gav Borgerne i
Tyskland en stor Del af deres Magt. Dertil kom,
at de norske Byer oprindelig ingen Eneret havde
til Handel. Mst ved en Retterbod af 1299 fik
de Eneret til den indenlandske Handel og 1364 til
den udenlandske. Og medens de tyste Byer Paa
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
