Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Borger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borger
det ncrrmeste havde fuld kommunal Selvstyrelse
og enkelte endog hcevede sig til selvstcrndige Stater,
var de norske Byers Styrelse ncesten udelukkende
lagt i Kongens Hcrnder. Da de nordtyske Stoeder
i det 13de Aarh. bemcrgtigede sig Handelen i Nord
europa, og Tyskerne hos de norske Konger opnaaede
den ene Begunstigelse efter den anden, ved Over
enskomster i Aarene 1250 og 1264, Byloven 1276,
Fribrevene i 1278, 1279 og 1294 samt Forliget af
1285, djsde Norges selvstcrndige Handel mere og
mere hen, indtil den i det 14de Aarh. omtrent gik
tilgrunde. At den norste Borgerstand fulgte med
i Faldet, Mger af sig selv. Klarest vifte dette
Forhold sig i Rigets betydeligste Handelsstad,
Bergen, hvor Tysterne sik størst Magt, og hvor
de ofte endog trodsede Landets Reajeringsmyndig
heder. De kommunale Forhold i Byerne udviklede
sig i den følgende Tid i det vcrsentlige paa den
ved Byloven as 1276 lagte Grundvold, som dog
i det enkelte undergik nogle LEndrmger gjennem
tilkommende Bedtcrgter. Kong Kristoffers danste
Stadsret" af1444 fik ingen Betydning for de norste
Byer, om den overhoved nogensinde blev anseet for
gjeldende i disse. Borgerne, som fra det 14de Aarh.
kun bestod af dem, der havde taget Borger
skab somHandelsmcend ellerHaandverkere
i Byen og var indfFrte i dennes Borger
bog, antog lidt efter lidt et mere ensartet og stuttet
Prceg end tidligere. Deres Indftydelse paa de
kommunale Anliggender var dog ligesaa ringe som
ftr, idet den største Myndighed nu laa hos Lens
herren, Borgermester og Raad, hvilke efterhaanden
overgik til kongelige Embedsmcrnd. Den tidligere
Gjaldkeri aflMes af en Byfoged, der ncermest
maatte betragtes som Lensherrens Betjent. Efterat
Hanseftcrdernes Magt var kncrkket, gjenoplivedes
den norske Handel efterhaanden, idet paaVstlandet
iscrr Trelasthandelen blev af stor Betydning, og
samtidig hcevede den norste Borgerstand sig til
stirre Pkonomist og social Selvftcendighed. Dens
Indflydelse paa Byens Anliggender vedblev om
trent at vcere den samme som ftr, naar undtages,
at den i enkelte mindre vcrsentlige Henseender modi
ficeredes noget ved Forordning af 1619. Efter
Enevceldets Indf^relse blev den kommunale Myn
dighed udelukkende henlagt til kongelige Embeds
mcend, og Borgerstabet berøvet al Indflydelse
paa de kommunale SpFrgsmaal. Grundlaget
for den nye Ordning danner Privilegierne
for Kjf«bstcederne og deres Indbyggere
udi Norge, as 30te Juli 1662, tilligemed de
under samme Dato udstedte specielle Privilegier
for de enkelte Byer. Disses Bvrighed dannedes
af Magiftraten, hvis ftrste Medlem kaldtes
Prcesident. Borgerstabet reprcrsenteredes ved
16 eligerede (udvalgte) Mcend, af hvilke den
fyrste, der sammenkaldte de øvrige til Mde, fik Titel
afStlldshauptmaud. Borgerreftrcrsentanternes
Myndighed var vcefentlig kun en raadaivende; de
skulde fremftre Borgernes Vnster og Begjcrringer
for Magistraten og med denne konferere om, hvad
Bym og Borgerstabet til Gavn kunde gelinge". Bed
Reskript af 20de April 1791 bestemtes, at enhver af
Borgerstabet, som indkaldtes til Borgerforsam
linger, som de eligerede Mcend i vigtige Sager
paalagdes at sammenkalde, var forpkgtet til at
mFde for mundtlig eller skriftlig at indgive sit
Votum. Men Bestutninger, fattede af disse For-
Borgerlig Dsd
samlinger, havde ingen Gyldighet» uden Approva
tion af Magiftraten eller i Tilfcelde Stiftamt
manden, der var traadt isteden for den tidligere
Lensmand, eller Kancelliet. Grundloven af 1814
medførte, at Kommunerne maatte styres efter andre
vcesentlig forstjellige Grundscrwinger; men dens
Bud blev ikke gjennemfM fjl<r ved Formandstabs
lovene af 1837, der gav dem en selvstcendig af de
Stemmeberettigede valgt Styrelse for deres indre
Anliggender (Formandstab og Reprcesentantskab)
med virkelig Myndighed og fuld Raadighed over
deres Bkonomi. Til Formandstabet overflyttedes
saaledes Tyngdepunktet i den kommunale Forvalt
ning, og Magistratens Myndighed indstrcrnkedes
til det rent administrative. — Akademisk Borger,
se Akademiker. — Borgerbrev, et Dokument,
der mod en vis Godtgjørelse af Magistraten ud
stedes til enhver, som vil erhverve Borgerskab
i en By, d. e. Ret til at drive Handel eller et vist
Haandverk. — Borgermester, Magistratsembeds
mand i de af Norges Byer, hvor Magistratsforret
ningerne ikke henligger under Byfogden; i de stMste
Byer, hvor Magistraten bestaar af to eller flere
Medlemmer, kaldes fyrste Magistratsverson Borger
mester og enhver af de øvrige Medlemmer Raad
mand. Se forpvrigt Magistrat. — Borgerret,
den Ret, som en Person nyder i Kraft af sin Stil
ling som Borger i en Stat. Borgerretten har et
mindre eller Drre Omfang, eftersom Statsborger
ovfattes i den ovenfor angivne videre eller fnevrere
Betydning. I sidste Fald kaldes Borgerretten aktiv
og er omtrent enstydig med, hvad der betegnes ved
Udtrykket ,,statsborgerlige Rettigheder". I
alle Stater er enhver, som er fM i Landet og frem
deles opholder sig der, Borger as vedkommende Stat,
i hvilken han altsaa har Borgerret. Adgangen for
Udlcrndinger til at erhverve Borgerret er derimod i
de enkelte Lande knyttet til forstjellige Betingelser.
I Frankrige erhverves Borgerret ved Naturalifa
tion, der i Almindelighed kan meddeles dem, som
med Regjeringens Tilladelse har opholdt sig i Lan
det i 10 Aar. Efter samme Grundtanke er Sagen
ordnet i de fleste andre Lande, saaledes i Sverige,
Preussen, Italien og England. I de Forenede Sta
ter bliver enhver Fremmed, som stytter ind, Borger,
naar han boscetter sig der, afgiver Erklcering for Sv
righeden om, at han Mfler at erhverve Borgerret
og derpaa har sin Bolig i Landet i 5 Aar samt
aflcegger Ed til Unionen og afsvcerger det under
saatlige Forhold til sit Fcrdreland. I Norge er
holder enhver, som tåger fast Bolig i Landet,
Borgerret, uden at nogen scrrstilt Bevilling ud
fordres, og uden at han engang behøver at
vcere W fra sit undersaatlige Forhold til sit
Fcrdreland. Aktiv Borgerret og Stemmeret er
hverver han derimod ftrft, naar han, efter at have
opholdt sig 5 Aar i Riget, aflcegger Ed til Kon
stitutionen. For at kunne vcrlges til Storthings
mand eller udncevnes til Embedsmand udfordres
et 10aarigt Ophold i Riget. Norst Borgerret
tab er saavel den ftdte som den indvandrede Under
saat, naar han for bestandig forlader Riget.
Borgerhout, By i Belgien, i Ncerheden af
Antwerpen, med 16,000 Indb.
Borgerlig Dyd, en efter den «eldre franske Lov
givning indtrcedende Virkning af visse grove For
brydelfer og Straffe, hvilken bestod deri, at den paa
gjeldende Forbryder i rettig Henseende betragtedes,
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
