Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Borgerligt Aar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borgerligt Aar
som om han var bjzib. Hans Formue tilfllldt hans
Arvinger, hans sEgteskab opl^stes, b,an kunde intet
arbe, intet nyt gyldigt 3Egteskab indgaa, ikke vere
Vidne eller ntøbe for nogen Ret osv. Dette bar
barifle Retsinftitut ophevedes ved en Lov af 1854.
©e forMrigt Straffenes Historie under Artikelen
©traf og Strasiemidler.
Borgerligt Nar, et Tidsrum af 365 eller
(hvert fjerbe Aar) 366 Dage. Se forMrigt Ar
tiklerne Aar og Kalender.
Borgerligt HEgteskab, se 2@gtef!ab.
Borgerskole, se Skole og Skolevesen.
Borgesund, det gamle Navn paa Aalesund.
Borgesyssel (oldnorst Borgarsysla), det aldre
fra bet 13de Aarh. brugelige Navn paa @maa=
lenene, anvendes endnu i den geistlige Inddeling
(Bore, Nedre og Mellem Borgesysfels Provsti).
Borghese, en fra Sienna stammende romerst
Adelsstegt, som, isccr efterat Camillo Borghese
1605 valgtes til Pave som Paul den femte, hevede
sig til stor Rigdom og Anseelse. Camillos SMer
sM Scipione Caffarelli Borghese, Kar
dinal, erhvervede store Rigdomme og byggede
ben berømte Billa Sorg^efe ved Porta del
popolo i Rom, med herlige Kunstverker, som for
Størstedelen nu er i Paris, beribtanbt ben Borg
hesi ske Fcegter, et Mesterverk af ben greske
Billedhugger Agasias. — Camillo Filippo
Ludovico Borghese, Fyrste as Sulmona og
Rossano, f. 1775, d. 1832, tog Tjeneste i den franske
Har i Italien 1796 og sluttede fig nær til Bona
parte, hvis Syster Pauline (s. d. under Bonaparte)
han 1803 crgtede. Efter KeiserdMmets Oprettelse
blev han franfl Prins og General og ophpiedes
til Hertug af Piacenza og Guastalla. Efter Na
poleons Fald stilte han sig fra sin Hustru og af
br^d enhver Forbindelse med Familien Bonaparte.
Borghesi, Bartolommeo, Grev, bekjendt ita
lienfl Oldgransker, isoer fremragende som Numisma
tiker og Eftigraf, f. 1781, d. 1860. Hans Hovedverk:
Nuovi frammenti dei fastt consolari Capito
lini" (De romerfte Sonfularfafter) hFrer til de
fortrinligste Arbeider over gamle romerske Ind
flrifter.
Borgholm, By paa Oland (Sverige), med
800 Indb. I Nerheden findes Ruiner af det
eldgamle befestede Borgholm Slot, som under
de tidligere Krige mellem Danmark og Sverige
flere Gange vexelvis blev erobret af begge Parter.
Borgia (übt. Bordsja), bekjendt spansk Adels
stegt, som meb Alfonso Borgia, ber 1455
valgtes tit Pave som Calixtus den tretne, flt)ttebe
tit Italien, hvor den siden f^iEebe en frem*
trcrdende Rolle. Alfonsos ©øfterføn" Rodrigo
Lenzuoli Borgia, f. 1431, blev 1456 Kar
dinaldiakon og senere Kuriens Vicekansler. Han
førte et ryggesW Liv; med en- gift romersk
Kvinde Vanozza be Catanei, havde han 5 BM.
Ved sin Begavelse, 25^gtigb,eb og Rigdom vandt
han bog saa stor Indftydelse, at han efter Inno
cens ben ottendes DFd 1492 valgtes til Pave
som Alexander ben fjette. Han var den verste
af alle ryggeslM Paver, og hans Regjering dan
ner en fammenfjængenbe Kjede af Voldsherre
dømme, TrolMhed, Forråder: og de vildeste Ud
svcrvelser. Gift var hans mest yndede Vaaben.
Efter en kraftig Regjering, hvorunder han b,a»be
forstaaet at afvcrrge og dempe saavel ydre som
Bortenstcin
indre Storme, d^de han 1503 af en hidsig Fe
ber. — Hans SM Cesare Borgia var en
ligesaa stor Mester i Tidens samvittighedsUe
Statskunst, som han var glimrende begavet. Af
sin Fader blev han 1493 udnevnt til Kardinal,
men opgav, efterat han 1497 havde ladet sin
Broder Giovanni, Hertug af Benevent, snigmyrde,
den geistlige Stand. 1498 fik han af Ludvig den
tolvte i Frankrige HertugdMimet Balentinois,
crgtede 1499 Charlotte d’Albret af Navarra, led
sagede derefter Ludvig paa hans Tog til Italien,
hvor han erobrede Romagnaen, hvis Smaatyran
ner han fordrev eller myrdede. 1501 lod han sig
udncrvne til Hertug af Romagna og begyndte
nu, dels med Magt og dels med List, at under
legge sig de omliggende Stater for at samle hele
Mellemitalien under sit Herredømme. Efter Fa
derens Dpd forbandt imidlertid hans Fiender
sig for at styrte ham, og 1503 blev han paa Fer^
dinand den katholskes Befaling fengslet og eftei
at vere berøvet sine Lande sendt til Slottet Me
dina del Campo i Spåmen, hvorfra han efter to
Aars Fangenskab flygtede til sin Svoger Kongen
af Navarra. 1507 faldt han ved Viana. Machi
avelli har skildret ham i Fyrsten". — Cesares
Syster Lucrezia Borgia, berMt ved sin SkjM
hed og sin Sans for Kunst og Videnstab og be
rygtet ved sit udsvevende Liv, f. 1480, d. 1520,
egtede 1493 Giovanni Sforza af Pesaro, 1498 Al
fonso af Bicaglia, en uegte SM af Kong Alfons
den anden af Neapel, og 1501, efterat hendes anden
3Egtefelle var myrdet af hendes Broder Cesare,
Alfonso af Este, senere Hertug af Ferrara. Hen
des Historie har afgivet et frugtbart Stof for
poetisk Behandling. — Stefano Borgia, Kar
dinal, f. 1731, d. 1804, udgav historiske og arke
ologiske Verker og udmerkede sig som en af Viden
stabens edleste Velyndere i det 18de Aarh.
Borgu (Burghu, Bar ba), et frugtbart og
sterkt befolket Land ved Nigers nedre LB, i Nordost
for Zamba i Veftafrika. Det beftaar af flere Stater
og beboes for det meste af en krigersk Race ind
vandrede Muhamedanere.
Borgund, 1) Prestegjeld paa SMdm^re, om
kring Byen Aalesund. 2) Sogn i Lerdals Preste
gjeld med en berMt Stavekirke fra det 12te Aarh.,
der nu holdes vedlige af Foreningen til norste
Fortidsmindesmerkers Bevaring".
Borgundo, en B i Fjeldbergs Prestegjeld,
SMdre Bergenhus Amt.
Borissoglebsk, By i det sydMlige Rusland,
i Guvernementet Tambow, med Talgsyderier oa
12,000 Indb.
Borissow, By i det russiske Guvernement
Minst, ved Floden Beresina, med betydelig Salt
handel og 9,000 Indb. Ved de nerliggende Lands
byer Studianka og Zaniwki foregik 27de og
28de Novbr. 1812 Franstmendenes Overgang over
Beresina.
Borkenstein, Carl Friederich, norfl Officer og
militervidenskabelig Forfatter, f. 1779 i Hannover,
d. 1839, blev 1804 L^itnant i t»et danske Artilleri,
kommanderedes 1811 til Norge, hvor han blev
Lcrrer i Artilleri ved Landkadetakademiet og 1817
tillige ved den militere Hsiskole, deltog 1814 som.
Adjutant hos Prins Kristian Fredrik i Felttoget
mod Sverige, blev 1818 Major og 1828 anden
Officer i Generalstaben samt Oberst. 1836 var
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
