Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boulainvilliers ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boulllwvilliers
’krefter übeluffenbe for Siteraturen og strev flere
meget yndede Skuespil. Han udgav desuden for
skjellige Skrifter for Ungdommen, hvilke er ud
komne t flere Oplag.
Boulainvilliers (übt. Bulangvilje), Henri
be, fransk Historiefiriver, f. 1658, b. 1722, frem-
Ijcetiebe i forskjellige talentfulde historiste Arbeider
ensidig ben gamle Adels Fortjenester af Frankriges
Civilisation.
Boulanger (udt. Bulangsje), Louis, franst
£iftortemaler, f. 1806, d. 1867, en af den franske
Romantiks mest fremragende Representanter, illu
strerede ved sine Billeder sin Ven Victor Hugos,
Shakespeares, med fl. Digteres Verker.
Boulay de Ia Meurtbe (udt. Bulcr bø la
Myrt), Antoine Jacques Claude Joseph, Grev,
fransk Statsmand, f. 1761, d. 1840, var en Tid
Advokat, f^rft i Glanet) og fenere i Paris, valgtes
1797 til Medlem af de Femhundredes Raad, hvor
han var gører for bet konstitutionelle" Parti,
blev efter Statskupet den 18de Brumaire Chef
for Statsraadets legislative Afdeling og havde
forn faaban en vasmtlig Del i Red aktion en a f
Co de ei v il, raadede som Medlem af Regent’
skabsraadet 1814 Keiserinden til at forsvare Pa
ris til det yderste, forvaltede i Forming med
Cambaceres under de hundre Dage lustitsdepar
tementet og fatte efter Slaget ved Waterloo som
Deputeret igjennem, at Napoleon den anden aner
kjendtes som Keiser. Han udgav forskjellige politiske
Verker, af hvilke Essai sur les causes qui 1649
amenerent en Angleterre I’etablissement de la
rspudiiius" opnaaede en overordentlig stor Udbre
delse og i sin Tid Mede betydelig Indflydelfe paa
de politiske Begivenheder i Frankrige.
Boulevard (udt. Bulvar), egentlig Bolverk,
Fastningsvold, betegner nu Mfede Fastnings
volde, som er omdannede til Gader med Tra
plantninger og parklignende Anlag. BerMte er
Boulevarderne i Paris (s. b.).
Boulvgneskoven (Bois de Boulogne), se Paris.
Boulogne sur mer (udt. Bulaanj-syr-m«r),
bet gamle Senonia, fenere Bolonia, By ved Kanalen
i det franske Departement tyas be Salais i Nor
manbiet, med 40,000 Indb. Den har en berømt
Kathedralkirke, et vardifuldt Bibliothek, en ud
market Havn samt betydelig Industri og Handel,
isar med England.
Boulton (udt. Baaltn), Matthew, engelfl Me
kaniker, f. 1728, d. 1809, antagbe 1769 i For
ming med James Watt en Dampmastinfabrik,
som inden kort Tid forsynede hele Europa med
Dampmaskiner, opfandt en letvindt Maade at for
gylde Gips paa samt en Damp-Myntmaskine, som
fremkaldte stor Omvalrning i Myntningsvasenet.
Bounty-Verne, en af 13 Nippefulde Ver
beftaaenbe Vgruppe i Sttllehavet, øft for Ny
seland.
Bourbaki, Charles 3)eni« @auter, franff Ge
neral, f. 1816, @øn af en græff Oberst, traabte
1836 som tlnberløitnant ind i den franske Arme,
udmarlede sig som Brigadegeneral under Krim
krigen i Slagene ved Alma, Inkerman og ved
Stormen paa Malakow, som Divisionsgeneral
i Slaget ved ©olferino 1859, fom Chef for
Garden i ©lagene ved Metz 16be, 18be og
31te Aug. 1870 og lebebe ben siostnavnte Dag
Franskmoendenes frugtesM Fors^g paa at gjennem-
Bourbon
bryde de tyste Limer. Efterat han iet Politisk
ZErende havde bes^gt EMserinde Eugenie i Eng
land, fik han Kommandoen over den franske Nord
arme, men nedlagde snart denne Post paa Grund
af Umighed med Gambetta. Han stilledes derefter
i December 1870 i Spidsm for en Har paa
150,000 Mand (Vstarmeen), som skulde undscrtte
Belfort og tilbageerobre Elsas. Han blev imid
lertid snart klemt mellem to tyste Armeer, og da
hans Soldater, som Mge af uasiadelige Stra
badser i luras Snebjerge og af Mangel paa alle
FornMmheder, befandt sig i den elendigste For
fatning, gjorde Bourbaki i Fortvivlelse over sin
haablM Stilling et Selvmordsforspg og fMes
haardt saaret med den flyytende Arme til Schweiz.
Efter Krigen fik han Befalmgen over et Armekorps.
Bourbon (udt. Burbaang), se Reunion.
Bourbon (udt. Burbaang), en gammel fransk
Adelsfamilie, som ved sit Sloegtflav med Kapetin
gerne i Frankrige blev arveberettiget til flere
Landes Troner. Den har sit Navn efter en Borg
i det tidligere franske Landstab Bourbonnais og
nedstammer fra Adhemar, som levede i Begyn
delsen af det 10de Aarh. En ZEtling af ham,
Beatrix, cegtede 1272 Ludvig den niendes fjette
SM, Robert, og fra deres SM, Ludvig, d.
1341 som Hertug af Bourbon, nedstammede
den til Frankriges Trone arveberettigede bourbonfle
Lime. Dm aldre Gren af denne udd^de 1527;
fra den yngre, efter Ludvig af Vendome kaldt
Bourbon-Vendome, nedstammer Kongehuset
Bourbon tilligemed flere Slagtlinier. — Det
franske Dynasti Bourbon begynder med Henrik
den fjerde, SM af Anton af Bourbon og Jo
hanna d’Albret, Arveprinsesse as Navarra. Han
regjerede fra 1589—1610 og efterfulgtes af sin
SM Ludvig den trettende (1610—43) og
denne af sin SM Ludvig den fjortende, som
regjerede fra 1643—1715. Sidstnavnte efterfulgtes
af sin SMnesMs S^n Ludvig den femtende
(1715—74) og denne af sin SMnesM Ludvig
den sextende, som regjerede fra 1774 til 1792.
Dennes to Brødre, Louis Stanislav Xavier, Greve
af Provence, og Charles Philippe, Greve af Ar
tois, regjerede i Frankrige, den fyrste som Ludvig
den attende fra 1814—24, og den sidstnavnte
som Karl den tiende fra 1824—30. Ludvig
den attende d^de barnløs. Karl den timde havde
to SMner: Louis Antoine, Hertug af An
goulsme, som dche barnlMiB44, og Charles
Ferdinand, Hertug af Berry, dermyrdedes
1820. Sidstnavntes SM Henri Charles Fer
dinand Dieudonne, Greve af Chambord,
f. 1820, gj^r som (eneste) Reprasentant for den
aldre bourbonfle Lime Krav paa Frankriges
Trone og kaldes af sine legitimistifle Tilhangere
Henrik den femte. Af den yngre bourbonske
Linie, Hufel Orleans (s. d.), der nedstammer fra
Ludvig den fjortendes meste Broder, Hertug
Filip den fyrste af Orleans, har kun et
Medlem varet regjerende Fyrste i Frankrige, nemlig
Filip Egalites SM, Ludvig Filip, der var
fransk Konge fra 1830—48 (Borgerkongech. —
Det spanske Dynasti Bourbon begynder med
Ludvig den fjortendes SMnesM Filip, Hertug af
Anjou, der som Filip den femte 1700 blev
spansk Konge. Han efterfulgtes af sine SMner
Ferdinand den fjette (1746—59) og Karl
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
