Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boulainvilliers ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bourbonnllis
den tredie (1759—88). Dennes SM Karl
den fjerde blev 1808 af Napoleon den ftrste
tvungen til at frasige sig den spanfie Trone. Hans
SM Ferdinand den syvende regjerede fm
1814—33 og efterfulgtes af sin Datter Ifab ella
den anden (1833—68), hvis SM Alfons 1874
besteg Spåmens Trone som Alfons den tolvte.
Karl den fjerdes anden SM, Don Karl os, vilde
ei anerkjende den Forandring i Arvefølgen, i Kraft
af hvilken Ferdinand den fyvende sukcederedes af
sin Datter, og reiste en blodig Borgerkrig (Karlist
krig), som dog blev dampet. Hans SM, Don
Karlos, Prins af Asturien (f. 1812, d.
1862), og sidstncevntes BrodersM, Don Kar
los Maria Isidor (f. 1848), fulgte hans Er
empel, men blev ligeledes slagne. — En Gren
af de spanske Bourbonner regzerede i lige ned
stigende Linie i Ne ap el (Begge Sicilierne) fra
1739—1860: Karl den tredie fra 1739—59,
Ferdinand den fyrste 1759—1825, Frans
den fyrste 1825—30, Ferdinand den anden
(Kong Bomba) 1830—59 og Frans den anden
1859—60, hvilken sidste blev fordreven af Garibaldi.
— Fra Filip den femte af Spåmens yngste SM,
Filip, nedstammede en Linie, som fra 1748 med
Afbrydelser regjerede i de smaa italienske Hertug»
dMmer Lucca, Panna og Piacenza til 1860, da den
sidste af dem blev fordreven af Viktor Emanuel. —
Af ikke regjerende Medlemmer af den store bour
bonste Sloegt mcerkes: 1) Charles, Hertug af
Bourbonnais, almindelig kaldt Konnetablen af
Bourbon, sin Tids største Feltherre, f. 1490,
SM af Greven af Montpensier, crgtede Susanne,
en Datter af Peter, Greve af Bourbon-Beaujeu,
og forenede derved disse to Bourbonliniers store
Besiddelser. Han kjcrmpede med glimrende Tapper
het» i Ludvig den tolvtes og Frans den førstes
Krige og erobrede Norditalien for den sidfte. Da
han afslog Kongens Moders, Lovise af Savoyens
Haand, hevnede hun sig ved at bevcrge Frans til
at inddrage hans Godser og negte ham hans Sold.
Dybt krcenketforbandt KonnetMen sig hemmelig med
Karl den fyrste af Spåmen (Keiser Karl den femte)
og Henrik den ottende af England. I Spidsen
for en spansk Arme herjede han det sydlige Frank»
rige og toa. Frans selv til Fange ved Pavia 1525.
Da han imidlertid blev skuffet af sine Medforbundne,
besluttede han alene ved egen Hjelp at grunde sig et
Rige og samlede en Hoer, som han ftrte mod Rom
for ved Plyndringen af denne By at skaffe fig Penge
til sine Tropper. Under Angrebet paa Staden 1525
blev han dødelig saaret. Hans Soldater, som ikke
vilde stilles fra hans Lig, fprte det med sig, da de
2 Maaneder senere forlod Rom, bisatte det i Gasta
og reiste et praegtigt Monument over Graven. —
2) Luis Maria af Bourbon, Infantaf Spå
men, Kardinal og Erkebisp af Toledo, en Broder
af Karl den tredie, f. 1777, d. 1823, var 1808—13
Prcesident for Reaentskabet i Cadiz, sanktionerede
1812 Cortes’s Beslutninger, blandt andet om
Inkvisttionens Ophcrvelse, faldt 1814 paa Grund
af sit Frisind i Unaade og blev efter Revolu
tionen 1820 Prcrfident i den provisoriske Regje
ringsjunta.
Bourbonnais, tidligere Provins i Mellem
frankrige, indbefattende omtrent det nuværende De
partement Allier samt en Del af Cher, dannede
1327—1533 HertugdMmet Bourbon.
Bournonville
Bourbonske Familietraktat kaldes en mellem
Bourbonnerne i Frankrige, Spåmen og Italien
1761 i Paris affluttet Overenskomst, hvorved de
forbandt sig til gjensidig at opretholde hverandres
Besiddelser.
Bourdaloue (udt. Burdalu), Louis, berømt
fransk geistlig Taler, f. 1632, d. 1704, blev Hofprest
hos Ludvig den fjortende og fendtes efter Ophoevelsen
af det nantifke Edikt til Languedoc for at omvende
Protestanterne, under hvilket Hverv han viste megen
Iver uden Fanatisme.
Bourdon (udt. Burdaang), Sebastien, franfi
Maler og Kobberstikker, f. 1616, d. 1671, var en
Tid Hofmaler hos Dronning Kristine af Sverige,
efterlignede iscrr italienske Mestre, saasom Veronese,
Parmegianino, Lodovico Caracci m. st.
Bourg en Bresse (udt. Bur-gang-Bress),
By i det franske Departement Ain, 8 Mil nordost
for Lyon, ved Floden Reyssouze, med 14,000 Indb.
Bourgeois (udt. Bursjoa), i Frankrige en,
der lMer til Bourgeoisiet (Bursjoasiet), d. e.
Borgerstanden, i Modsaetning til Adel, BM
der og Arbeidere.
Bourgeois (udt. Bursjoa), et Slags Bog
trykkertyper, se Skrift.
Bourges (udt. Bursj), By i det franske De
partement Cher, 13 Mil sydsydoft for Orleans,
med 31,300 Indb. Den har et pragtfuldt Raad
hus og en af de skjMneste gothiske Kathedraler
i Frankrige, maaste i Europa. Stadsmuren med
80 Taarne firiver sig fra Romertiden.
Bourgogne (udt. Burgaanj), d. s. s. Burgund.
Bourgogne (udt. Vurgaanj), Louis, Hertug
as, f. 1682, Kong Ludvig den fjortendes SMne
sM og Ludvig den femtendes Fader, efter sin Fa
ders DM 1711 Dauphin af Frankrig, d^de plud
selig 1712, antagelig forgivet af Herwgen af Orleans.
Bourmont (udt. Burmaang), Louis Auguste
Victor de Gaisne, Greve af, fransk Marstal, f.
1773, d. 1846, udvandrede ved Revolutionens
Udbrud 1789, kjcempede blandt OprMerne i Vendee
mod Republiken, sinttede sig senere til Napo
leon og deltog forn General i dennes Felttog
1812—13. Ester Napoleons Afsoettelfe gik han
over til Bourbonnerne, men sluttede sig under de
hundre Dage" igjen til Napoleon, som han for
rcrderst forlod Natten ftr Slaget ved Ligny den
14de Juli 1814. 1823 fik han Kommandoen over
den franske Herr i Spanien og udnoevntes s. A.
til Pair og 1829 til Krigsminister, anførte 1830
den franske Expedition til Algier og blev efter
Erobringen af Hovedstaden i denne Provins Mar
fial. Efter lulirevolutionen begav han sig til
den landflygtige Konge i England og blev 1833
Chef for Dom Miguels Tropper i Portugal.
Bournonville (udt. Burnaangvill), Antoine,
f. 1760 i Lyon, d. 1843, fremragende Balletdanser,
var 1793—1323 ansat ved KjMenhavns Theater,
fra 1817 som DansedirektM. — Hans SM Anton
August Bournonville, dansk Balletmester og
Blllletkomponist, f. 1805, studereoe under sin Fa»
ders og i Paris under Vestris Veiledning, ansattes
1826 som Solodanser (til 1848) og DansedirektFr
i København og var 1861—64 Theatermtendant i
Stockholm, hvorefter han igjen overtog sin tidligere
Post i København. Som Blllletkomponist hMr
Bournonville til Samtidens betydeligste. I alle
hans Arbeider aabenbarer sig en levende Fantasi,
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
