Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bourrienne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Braad
Braad, et stikkende Redjkab hos forskjellige
Arter af Insekter. Myggens Braad er Suge
snablen med sine spidse Naale; hos Skorpionerne er
Halen forsynet med en Giftbraad; hos Bier og
Hvepse er Braadden, der er anbragt i Bagtroppen,
et Forsvarsvaaben. Grashopperne har en Lcrgge
braad, d. e. et Redskab, hvormed sEggene anbringes
i Jorden.
Braatebramding bestaar i at brande Kvist,
Wdder og Grene Paa et afssovet Stykke Mark,
hvorved samtidig ogsaa det Merste Lag af Jord
bunden forbrcrndes og derved opl^ses og gjødsles.
Et saaledes behandlet Jordstykke, en Braate, kan
bare en rig Afgr^de. Forat ikke Skovbrande stal
sremkaldes ved uforsigtig Braatebrcenden, er det ved
Lov faftsat, naar og hvorledes den stal foregaa.
Braavallastaget er Bencrvnelfen paa en blodig
Kamp, som efter et Sagn i vore Oldstrifter stod
mellem Kongerne Sigurd Ring og Harald Hildetand
paa Braavoldene eller Sletterne ved Braaviken
<Braavalla Hede) i Vstergotland omkring Aar
730. Braavallasiaget, i hvilket Sigurd vandt over
Harald, er as indgribende Vigtighed i Nordens Hi
storie, idet en paatagelig stor Omvcrltning, som fandt
Sted i Midten af det Bde Aarh., da Massen af Nord
<;ermaner med et fatte fig i Bevagelse mod Syden og
Vesten, maa scrttes i Forbindelse med dette Slag.
Brabanyonne (udt. Brabangfaann), den bel
giske Revolutionssang fra Revolutionen i 1830,
med Text af den franske Skuespiller lenneval og
Tone af Campenhout.
Brabant, Landskab i det hollandsk-belgiske Lav
land, omfattende de nuvcermde Provinser Nord-
Brabant i Holland og Antwerpen samiSyd-
Brabant i Belgien. Landet er overmaade frugt
bart, og Industri og Handel af stor Betydenhed. I
Syd-Brabant ligger Belgiens Hovedstad Brnssel.
Paa Romernes Tid udgjorde Brabant en Del af
ftailia bslZioll og var veboet af et Blandingsfolk
af Germaner og Kelter, kom i det ste Aarh. un
der Frankernes Herredømme, forenedes senere med
Lothringen og tilfaldt tilligemed dette 870 Tysk
land. I det 12te Aarh. blev det et sareget Herwg
dMme og forenedes i det 15de Aarh. med Bur
gund, hvorefter det 1477 tilfaldt Vfterrige og
1556 Spåmen, som 1648 afftod den nordlige Del,
Generalitetslandene", til den nederlandske Repu
blik. Den sydlige Del kom 1714 under Bsterrige
og erobredes 1794 tilligemed hele Belgien af
Frankrige, i hvis Besiddelse den var til 1815.
1830 deltes Distriktet Brabant mellem Holland
og Belgien.
Bracciano (udt. Bratsjano), By i Italien,
4V2 Mil nordvestlig for Rom, med ca. 3,000 Indb.
Paa en Klippe ved Byen ligger det pragtfulde
Orsinistot med fem runde Taarne, bygget mod
Enden af det 15de Aarh. af Napoleon Orsini.
I Ncerheden er Braccianosj^en, 420F0d over
Havet, ncrften ganfie rund, ca. 1 Kv.mil stor, dannet
af en ndbrcrndt Vulkans nedstyrtede Krater og med
en Dybde af indtil 900 Fod.
Braconnot (udt. Brakaannaa), Henri, franfl
Naturforster, f. 1780, d. 1855 som Direktør for
den botaniske Have i Nancy, gjorde flere vigtige
Opdagelser i den organiske Kemi.
Bradano, Flod i Syditalien, falder i Bugten
ved Tarent, 20 Mil lang.
Brahe
25tttb5«nf, ecjentl. Braadbcrnk, afßraad, b. e.
Bestrygelse med Ticere (iscrr varm eller togende), kal
des et Sted,hvor Skibe kjølhales, kalfatres oabrcedes.
Braddon (übt. ©rabben), Mary Elisabeth,
engelfl Romanforfatterinde, f. 1837, har übgibet
et stort Antal Sensationsromaner, som har fundet
en bib 2æfefrebB (Aurora Floyd", Lady Aud
ley’s secret", Eleanors victory", Henry Dun
bar", Lucius Davoren" m. fl.)
Bradford (udt. Broedfprd), By i Yorkshire i
England, med mange Fabriker, store lernDberier
og 146,000 Snbb. I 9Jær^eben findes rige Sten
kulsgruber.
Bradley (udt. Braedli), James, berømt en
gelst Astronom, f. 1692, d. 1762 som Direktør
for Observatoriet i Greenwich, gjorde mange ing*
tige Opdagelser, saaledes af Lysets Aberration
(1727) og lordaxens Nutation (1748) og samlede
en omfattende Rcekke lagttagelser, som lMer blandt
de vigtigfte Grundlag for Underf^gelser paa gir*
stjerneastronomiens Omraade.
Braekeleer (übt. Brakelaer), Ferdinand de,
belgisk Historie- og Genremaler, f. 1792, d. 1839,
en af be mest fremragende Representanter for den
flanderske Skole, vandt iscrr Berammelse for sine
karakterististe Skildringer af nederlandsk Folke
og Familieliv.
Braga, By i Portugal, 6 Mil nord for Oporto,
i en malerisk smuk Egn, med 19,500 Indb.
Bragadino, Marco Antonio, venetiansk Felt
herre, f. 1525, maatte som Guvernør i Famagufta
paa Stj^ern efter et heltemooigt Forsvar 1571
overgive Byen til Tyrkerne, som trot^ft lob den
tapre Kriger levende flåa.
Braganza, Hovedstad i den portugisiske Pro
vins Tras-os-Montes, med 5,000 Indb. og et
gammelt Kaftel, hvorefter Sloegten Braganza,
som tidligere regjerede i Portugal og endnu i
Brasilien, har Navn. Denne Slcrgt nedstammer
fra Alfons den fMste (d. 1461), der bar en ucegte
SM af Johan den f^rfte af Portugal. 1640 be
steg Huset Braganza med Johan den fjerde Por
tugals Trone og delte sig 1826 i 2 Limer, en
brasiliansk og en portugisisk, hvilken ftbfte udd^de
1853 med Maria da Gloria.
Brage, se Gndelcere, den nordiske. — Brage
bcegeret (braZallill), LMets Berger, timtes hos
de gamle Nordboer ved store Fester til Brages
2Ere, idet der gjordes HKtidelige Lyfter om at
udff<re en eller anden Stordaad.
Bragernoes, den Del af Byen Drammen, som
ligger Paa Clvens Nordside ;udgjjir et eget Prestegjeld.
Brahe, gammel dansk Adelscrt, som nedstam
mer fra Axel Brahe, Medlem af Rigsraadet
under Erik af Pommern. Hans SMnesMs SM
Tyge Brahe faldt 1523 for MalmA og dennes
Broder Nils Brahe henrettedes 1529 forn Til
hcrnger af Kristian den anden. Tyges SM Jør
gen Brahe omkom 1565, idet han reddede Fre
drik den anden fra at drukne. — Sidstnavntes
Broder, Rigsraad Otto Brahe til Knudftrup, d.
1571, var Fader til den berMte Astronom Tyae
(Tycho) Brahe, f. 1546, d. 1601 i Prag. Allerede
som Barn ncerede Tyge Brahe det Vnste at hellige
sig til Videnstaben; men hans Slcrgt, der havde
bestemt ham til Statsmand, sendte ham 1562 til
Leipzig med Paalceg til hans Hovmester, den be
kjendte Anders Sørensen Vedel, om udelukkende
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
