Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brahe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brahe
at holde ham til juridiske Studeringer. Natten
anvendte Brahe til sit Vndliugsstudium, Astrono
mien, og opdagede snart, at de astronomiske Forud
beregninger paa den Tid var unMgtige. 1572
opdagede han en ny Stjerne i Kassiopeia og holdt
1573 efter Fredrik den andens Opfordring Fore
lcrsninger i Kjpbenhavn. 1576 forlenede Kongen
ham paa Livstid med Ven Hvem i Bresund,
hvor han, dels for Statsmidler og dels paa. egen
Bekostning, opfMe det Prcegtige med Observatorier
udrustede Slot Uranienborq (snldendt 1580), og i
jordiske Rum var dcrkkede med Kupler og Tåge,
som kunde aabnes til alle Sider. Her anstillede
han med sine mangfoldige Medhjelpere de omfat
tende og nMgtige Observationer, som blev Grund
laget for den ved Kcppler fremkaldte Reform i
Astronomien. Studerende og Lcrrde strMmede til
ham, og Samtidens Fyrster viste ham sin Hyl
dest. Da imidlertid Formynderstyrelsen under Kri
stian den fjerdes Mindreaarighed krcrnkede ham Paa
mange Maader, forlod han 1597 sit Fcedreland og
blev 1599 af Keiser Rudolf den anden anvist Slottet
Benatek ved Prag til Opholdssted. Tyge Brahe an«
tog med Kopernikus, at Planeterne bevcrger sig om
kring Solen, men fastholdt den crldre Mening, at
Solen bevcrger sig omkring Jorden. Dette Tyge
Brahes Solsystem" fremstillede han i et eget
Skrift 1577. Han gav Tabeller for Lysets Bryd
ning i Atmosfcrren, opdagede Maanens Variation
og aarlige Ligning (f. d.), bestemte Njsiere’ Maane
banens Heldning mod Ekliptiken og paaviste, at
Kometernes Afstand er ligesom Planeternes be
tydelig sterre end Maanens. Hans Observationer"
blev overdragne til Kepler, og det var ved Hjelp
af dem, at denne fandt sine berømte Love for Pla
neternes Bevagelse. — Tyge Brahes SMer, Sofie
Brahe, f. 1553, d. 1643, gift fMst med Otto
Thott og siden med Erik Lange, beskjeftigede sig med
mathematiste, astronomiske, astrologiske og histo
rifi-genealogiske Forskninger. — Sidstncrvntes
BrodersM Rigsraad Iprgen Brahe, f. 1585,
d. 1661, eiede 9 Herregaarde og byggede 1638—57
Brahesborg i Noerheden af Assens. Hans
SMnedatter Karen Brahe, f. 1657, d. 1736,
Mede 1716 et adeligt lomfrukloster i Odense med
Karen Brahes Bibliothek". — Med Preben
Brahe, OberWitnant, f. 1711, d. 1786, uddpde
Slagten.
Brahe, svenfl Adelscrt, nedstammer fra den
danste af samme Navn gjennem Johanna, Arel
Brahes Broderdatter , som blev gift med en
Rigsraad Magnus Laurensfon og med ham havde
SMnen Peder, der optog Moderens Familie
navn og ca. 1480 dpde forn Rigsraad. Hans
SM loakim Brahe, gift med Gustav Vasas
Spster, henrettedes under det stockholmfle Blodbad
1520. Sidstncrvntes SM Per Brahe, f. 1520
d. 1590, blev 1540 Statholder paa Stockholms
Slot, 1544 Rigsraad, 1561 Greve og 1569 Drott
sete og Statholder i Norrland, men faldt 1588 i
Unaade. Han var en lcrrd Mand og optraadte
ogsaa som Forfatter. To af hans SMner,
Erik Brahe, f. 1552, d. 1614, og Gustav
Brahe, f. 1558, d. 1615, gik med Kong Sigis
mund til Polen, hvor Gustav blev Feltmarskal;
den tredie SM, Magnus Brahe, f. 1564, d.
1633, blev 1602 Rigsmarst, 1611 Drottsete og
Braila
1617 Ridder, og den fjerde, Abraham Brahe,
f. 1569, d. 1630, udncrvntes 1600 til Statholder
i Norrland og 1602 til Rigsraad. — Ebbaßrahe,
Datter af Rigsdrottfete Magnus Brahe, f. 1596,
d. 1674, vakte ved sin SkjMhed og Begavelfe en
brcrndende Kjcrrlighed hos sin Fosterbroder, Prins
Gustav, som imidlertid ved Enkedronning Kristinas
Modstand blev hindret i at crgte hende, hvor
efter hun 1618 blev gift med Rigsmarsten Jakob
de la Gardie. — Per Brahe (den yngre), SM
af Abraham Brahe, f. 1602, d. 1680, udmcrrkede
sig i sit Fcrdrelands Tjeneste som Feltherre og
Statsmand. Han deltog i Gustav Adolfs Krige
i Polen og Tyskland og anvendtes i flere diplo
matiske Sendelfer. 1641 blev han Rigsdrottfete
og Rigsformynder og 1660 en af Formynderne
for Karl den ellevte. Storst Fortjeneste indlagde
han sig imidlertid som Generalguvernør i Finland
1637—40 og 1648—54; han gjennemreiste Lan
det i alle Retninger for Perfonlig at låre For
holdene at kjende, omorganiserede Forvaltningen,
forbedrede Samfcrrdselsnndlerne og ophjalp Næ
ringsveiene, anlagde nye Byer og iverksatte en
Rcrkke Foranstaltninger til Oplysningens Fremme,
idet han bl. a. 1640 grundlagde Abo Uni
versitet og lod Bibelen oversatte til Finst. —
Hans Broder Nils Brahe, General, f. 1604,
deltog med glimrende Tapperhed og stor Feltherre
dygtighed i Gustav Adolfs Krige i Polen og Tysk
land og blev 1632 ved Liitzen, hvor han anftrte
den fvenske Hcrrs Centrum, saa haardt saaret,
at han deraf f. A. dOe. — Erik Brahe, Oberst
ved Livregimentet til Hest, f. 1722, henrettedes
1756 for Deltagelfe i en Sammensvergelse, hvis
Formaal var at udvide Kongemagten. — Hans
SMnesM Magnus Brahe f. 1790, d. 1844,
stod i stor Gunst hos Karl Johan, som udncrvnte
ham til Chef for den saakaldte Kamarilla, 1830 til
GenerallMnant og 1834 til Rigsmarskal.
Brahe, Flod i Tyskland, udspringer i Pommern
og falder i Weichsel, 22 Mil lang.
Brahesminde, Grevstab paa Fyen i Dan
mark, oprettet 1798.
Braheftad, By i Finland, ved den Bottniske
Bugt, 9 Mil sydvest for Uleaborg, med 3,500 Indb. ;
grundlagt 1649 af Per Brahe.
Brahe-Trollebora, Baroni paa Fyen i Dan
mark, oprettet 1672 as Birgitte Trolle.
Brahma, Brahmanisme, Brahmaner eller
Brahminer, fe under Indien.
Brahmaputra (Burremputer), Flod iFor
indien, udfftringer i Himalaya, i Ncrrheden af
Indus’s og Ganges’s Kilder, gjennemftrsmmer
Storethibet og falder efter et meget bugtet Lpb
af 430 Mil i den Bengalske Bugt. M den
udmunder her, forener den sig med den Mlige
Arm af Ganges, hvorfor den ogsaa af mange be
tragtes forn en Biflod til denne. Den er uscrd
vanlig rig paa Ber.
Brahms, Johannes, tyst Komponist og Pianist,
f. 1833, siden 1861 bosat i Wien, har udgivet flere
fortrinlige Kompositioner af forskjellig Art.
Braila (eller Ibraila, ogsaa Ibrail), By
i Rumcrnien og tidligere Fcrftning, ved den venstre
Donaubred, 3 Mil syd for Galatz, med betydelig
Handel, iscer med Korn; 28,300 Indb. Braila er
Valakiets vigtigste Havn. I de russifk-tyrkiste Krige
har Byen oftere lidt meget.
214
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
