Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brandby ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
Brandy
er inddelte i 3 Korftser: et SprMekorps, et Ned
brydningskorps og et Vandlangningskorps. De
Menige ved det borgerlige Brandkorps udskrives
ved en aarlig afholdt Session blandt visse Klasser
af Byens Haandverkssvende og Arbeidere. Kri
stiania Brandvesen har en fast Besewing af 16
Heste fordelte paa 5 Stationer. Materiellet, som
tildels er beregnet paa Vandverkets Anvendelse
som direkte SprMeapparat, bestaar bl. a. af:
1 Damp-SjF-SprMe, 3 Damp-Land-SprKter,
13 sterre og mindre Haandspr^iter, 32 forskjel
lige Slags Bogne og Sleder, 3 flytbare Red
ningsstiger, 18 forskjellige Redningsapparater (Sti
ger, Sakke, Seil, Belter og Slanger), 14,000 Alen
Brandslanger m. m. Til Brandvcrsenets Raadig
hed staar Byens Vandverk fra Maridalsvandet og
fra Sognsvandledningen med over 600 Optags
kummer samt Telegraftedninger til en samlet Lcengde
af 4V2 norsk Mil. Det faste Brandkorps’s Bvelser
omfatter Gymnaftik, Exersits samt Undervisning
i Kjøring og Hestenes Behandling. Udgifterne til
Kristiania Brandvcrsen ndgj^r for Tiden (1879)
105,000 Kr. aarlig. — Paa lignende Maade, om
end i mindre Maalestok, er Brandvesenet indrettet
i Trondhjem, Bergen, Stavanger og Drammen,
medens der i de øvrige KjMteder samt i Lade
stederne er oprettet Brandkorpser i Lighed med Kri
stiania borgerlige Brandkorps. — Brand
kommission var oprindelig et Udvalg af de kom
munale Funktioncerer i Byerne, hvilket havde den
pverste styrende Myndighed med Hensyn til Ordnin
gen af Brandvesenet, og hvem det tillige paalaa
som Brandret at behandle og paakjende Sager an
gaaende Forseelser mod Brand- og Bygningspolitiet.
Brandretterne ophcrvedes ved Lov af 17de Marts
1866. Ladesteder og andre stprre Samlinger
af Bygninger paa Landet kan der af Kongen for
ordnes Brandkommissioner, som stal beståa as 3
Medlemmer, beskikkede af Amtmanden efter Forslag
af Formandskabet, og som i Forening med vedkom
mende Foged eller i Ladestederne den Embedsmand,
der forretter som Magistrat, har at afgive Forslag
til Brandvcrsenets Ordning paa Stedet, hvorefter
Brandreglement udfcrrdiges af Kongen. Dan
ner Stedet scrrflilt Kommune, tiltredes Brand
kommissionen af et eller flere Medlemmer af For
mandstabet.
Brandy (udt. Brcrndi), engelfl Brcrndevin.
Branicki (udt. Branitsti), Jan Clemens, polst
Storhetman, f. 1688, d. 1771, sluttede sig til For
bundet mod Kong August den anden, traadte efter
August den tredies D^d i Svidsen for Herren og
blev tillige det republikanske Partis Mer, fra
dMtes paa Rigsdagen 1764, hvor Monarkifterne
havde Overhaand, som Fcrdrelandsforrcrder alle
sine Verdigheder og fiygtede til Ungarn, hvorfra
han vendte tilbage, da hans Svoger Poniatowski
besteg Tronen.
Brant, Sebastian, tyst Digter og Satiriker,
f. 1458, d. 1521 som keiserlig Raad i Strasburg,
udgav soruden fiere Digtninger paa Latin,,Narren
schifi oder das Schiff von Narragonia", en Satire
paa Tidens herskende Laster og Daarstaber, som
blev oversat til flere Sprog.
Brant«me (udt.Brangtaam), Pierre de Bour
deilles, franfl Historiker og Forfatter, f. 1540, d.
1614, udgav livlige, med pikante Anekdoter spekkede
MLiuoii-sZ" om berMte Mcend og Kvinder, ga-
Brasilien
lante Damer m. m., hvilke giver et anflueligt
Billede af Livet og Scrderne i det 16de Aarh.
Brasen, Ferflvandsfifl af Karpefamilien ; fore
kommer i Elve og IndMr i det sYdMlige Norge.
Braser, se Rig.
Brasidas, spartanfl Feltherre, kjcrmpede med
Held i den peloponnesiste Krig og faldt som Seier
herre over Kleon ved Amfipolis 422 f. Kr.
Brasilien, Keiserdømme i det østlige Syd
llmerika, begrendses i Vst og Nordost af Atlanter
havet, i Nord af Guyana, Venezuela og Ny Gra
nada og i Vest og Syd af Ecuador, Peru, Bolivia,
Paraguay, Argentina og Uruguay. I Udstrekning
er Brasilien et af de Drste Lande paa Jorden,
idet dets Fladeindhold udgjFr 152,000 Kv.mil;
men det har kun en Folkemcengde af ca. 12 Mil
lioner. Omtrent 2 Trediedele af Brasiliens Flade
indhold danner et HMand, som fra Nord mod
Syd gjennemstryges af talrige Fjeldkjeder, der
adstilles ved betydelig Lcrngdedale, som hyppig
stanges af Tverrygge. Brasiliens Bjergsyftem,
som ikke staar i Forbindelse med de mcrgtige Andes
bjerge, samler sig i 3 Hovedkjeder: Serra do Mar
langs Vstkysten, Serra do Espinhayo i Midten,
hvis hveste Toft, Itatiaia, naar en HFide af ca.
10,000 Fod, og Serra dos Bertentes, der i mange
BFininger gjennemstjerer det indre HMand og
danner Vandflillet mellem Paranas og Amazonas
Flodsystemer. I Nordvest for dette HMand ud°
breder sig et stort sammenhengende Lavland, be
voxet dels med Grcrs (Llanos) og dels med
ugjennemtrcrngelige Urstove. Dets rige Vand
mengde samler sig gjennem utallige 3Wb i Amazon
fiodens mcrgtige Strpm, hvis betydeligste Bisioder
i Brasilien er: Rio Negro, lapura, I?a, Madeira
med Tillß, Tapajos, tingu og Tocantins med
Araguay. For Landets sydlige Helding danner
Parana det forenede Aflß, medens Rio San
Francisco og Paranahyba er de betydeligste Flo
der paa den Mlige Skraaning mod Atlanter
havet. Kli matet er i den tropiske Del hedt og
fugtigt, udenfor Troperne mildt og to^rt; i de
indre Hpistetter hersker Oplandsklima. Ved Ky
sterne er det usundt og fremkalder ofte gul Feber.
Brasilien har kun to Aarstider, den vaade fra
Oktober til Marts og den tprre fra April til
September. Faa Lande er saa begunstigede af
Naturen som Brasilien; Plantevexten er utrolig
yppig. Ved Mkvator findes et ca. 140 Mil bredt
Belte med tert sammenhengende Urstov, og de in
dre HMetter bedcekkes i Regntiden med Gras og
Blomster af usedvanlig Frodighet,. LEdle og nyt
tige Tresorter: Palmer, Mahogni, lakaranda,
Kautschuktreet, Brasilietreet, Drageblodstreet, Kar
naubapalmen m. fl. findes i rig Overflod ligesom
ogsaa forskjellige Medicinalvexter og Krydderplanter,
saasom: Kakao, Vanilie, Cayennepeber, samt mange
Slags spiselige Frugter m. m. Af Dyreriget, som
ogsaa er rigt, navnlig ftaa pragtfulde Fugle, mer
kes: Aber, Jaguarer, Tapirer, Beitedyr, Mt>re
bjMe, Slanger, mange Slags Fugle og Fiste,
Krokodiller, Skildpadder osv. Af Mineralriget
findes Stenkul, Jern, Guld, Diamanter og for
skjellige edle Stene, saasom Rubiner og Sma
ragder. Agerbruget er as stor Betydning, men
lidet udviklet; Mrst Udbytte bringer Dyrkningen
af Bomuld, Kaste, hvoraf Brasilien frembringer
2/5 af, hvad der avles paa Jorden, Tobak, Sukker
218
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
