Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brandforsikring ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brandsfjord
antende med eller til at oplyse med om Natten.
— Brandpil eller Brandraket, en Jernstang
omtrent i Form af en Pil, forsynet med brend
bare Sager i et hult Wr; brugtes tidligere i Krig
og kastedes som Raket. — Br andror, FengrM
i Bomber og Granater.
Brandsfjord, en fra Havet tnbgaaenbe Fjord
i BjFrnpr Prestegjeld, SMdre Trondhjems Amt.
Brandsproite, en sterre Spwite til Slut
ning af Vaadeild. Brandspr^iten drives dels ved
£aanbfraft, dels ved Damp (DampsprMe) og
bringer Bandet tnb i en af Seildug forarbeidet
Slange af 3 4 Tommers Tykkelse, hvorved det
føres til Sranbftebet.
Brandftiftelse, forsetlig eller uagtsom grem*
kaldelse af Vaadeild. Forscetlig Brandstiftelse er en
af de groveste Forbrydelser.
Brandt, Fredrik Peter, Professor t Lovkyndig
het, ved Kristiania Universitet, f. 24be Juli 1825
i Omlid Prestegjeld i Robygdelaget, blev Student
1842, juridisk Kandidat 1846 og 1849 Stipendiat
i Lovkyndighed, fi,»oraf han serlig ftuberebe den
eldre Ret, hvis Historie han foredrog ved Univer
sitetet i Aarene 1853 og 1856. 1851 vandt han
Kronprinsens Prismedalje for en Afhandling Om
de Forandringer, som Norges dMmende Institu
tioner i ætbre Tid have undergaaet". —58
soretog han med offentligt Stipendium en viden
fiabelig Reise til Danmark og Tyskland og blev
1862 übncebnt til Lektor og 1866 til Professor i
Sot)ft)nbigb,eb ved Kristiania Universitet. Som
Formant» i bet akademiske Kollegium representerede
han Norges Universitet ved Lunds Universitets
200aarige lubelfest 1868, ved det norske Riges
Tusenaarsfest i Haugesund 1872 og ved Miin
chens Universitets 40()aartge lubelfest s. A., ved
hvilken sidste Anledning han erholdt Diplom som
LEresdoktor i Lovkyndighed (Tde juris XarvsZioi
vstsrisHus zsrmauioi historia et doctrina sZrszis
meritus"). I Høstsemestret 1867 holdt han et
Kursus Forelesninger ved Upsala Universitet over
ben norske Civilproces og enkelte andre Emner.
1863—76 bar han Medlem af Kristiania Kom
munebeftyrelse. Som Medlem af de til at re
videre Lovgivningen om Bestyrelsen af Kristi
ania Bys kommunale Anliggender (1866) og Lov
givningen om Vasdragenes Benyttelse (1876) ned
fatte kongelige Kommissioner har han den ve
sentligste Andel i Udarbeidelsen af be af disse af
givne Lovforslag. Bed Universitetet har han holdt
Forelesninger over den eldre norske Ret, Tings
retten, Familieretten, Sjøretten og Strafferetten.
Navnlig har hans systematiske Forelesninger over
Strafferettens almindelige Del veret sterkt be
føgte. Af hans Skrifter merkes: Om Odels
og Aasedesretten (1850), Grundrids af den norfle
Retshiftorie (1853), Brudstykker af Forelesninger
ober den norske Retshistorie (1866—70), Trelernes
Retsstilling efter Norges gamle Love (1871), Nord
mendenes gamle Strafferet (1877), Tingsretten,
fremstillet efter den norske Lovgivning (2den Udg.
1878), Om SWorsikring (1877) foruden flere
serskilt udgivne Konkurranceforelesninger. Des
uden har han udgivet Repertorium for praktisk
Lovkyndighed, f^rfte Samling for Aarene 1815—
Til en af ham i Forening med Professor Fr.Hallager
i 1855 besørget Udgave af Kristian den fjerdes norske
Lov af 1604 har han knyttet en fortrintig retshistorist
Brandyoesen
Indledning. Brandt har desuden i Tidsskrifter og
i Bladpressen taget Del i Behandlingen af for
fijellige af Dagens SvFrgsmaal.
Brandt, Enevold, Struensees Ven, f. 1736.
var Forlystelsesraad hos Kristian den syvende, blev
1771 Greve, men henrettedes ved Struensees Fald
neste Aar som Majeftcetsforbryder, fordi han i en
Leg havde bidt Kong Kristian den syvende i Fin
geren, som Kongen ftak md i hans Mund.
Brandtaage, d. s. s. Solr^g (Disma).
Brandtelegraf kaldes de Telegrafledninger,
som i de sterre Byer staar til Brandvcrsenets Raa
dighed. KristianiaBrandvefen har 3 forskjellige Sy
stemer as Telegrafer, nemlig: en Skrive-Tele
graf, bestemt til at benyttes for Korresvondance
mellem de forstjellige Brandstationer m. v., en
Signal-Telegraf, bestemt alene til Paakaldelse
af Brandvesenets Assistance fra de forskjellige
Steder i Byen, og en Allarm-Telegraf med
14 Allarmklokker, anbragte hos Beftyrelsesperfo
nalet og vaa forstjellige andre Steder.
Brandvagt, d. s. s. Leirvagt; ogsaa Betegnelse
for den AfdeUng af en sterre Bys faste Brand
mandflllb, som ester Tur har Vagt paa Brand
stationen, beredt til ved Brandsignal strax at
rykke ud.
Brandvold, Prestegjeld i Sol^r, Hedemarkens
Amt.
Brandvlrsen. Allerede i Middelalderen paa
laa det Indbyggerne i Norges Byer, saavel Mend
som Kvinder, at m^de frem med Slukningsredstaber
1 Tilfelde af Ildebrand, ligesom Byens Vagt serlig
havde at ftre Opsyn med Ild og Lys". I Bergen
paatenktes 1596 et seregetßrandkorps oprettet;
men det er uvist, om denne Plan da kom til Ud
ftrelse. For Trondhjem oprettedes ved Brand
anordning as 1689 et Slukmngskorps, bestaaende
as 2 Brandmestre, 4 Rodemeftre og 64 Brand
svende, hvilke flulde vere bosatte Folk og ed
svorne Borgere", og paa vesentlig samme Maade
blev Tingene ordnede i Bergen og Kristiania. Ved
den almindelige Forordning af 18de Aug. 1767
angaaende KMftederne undtagen Kristiania be
stemtes, at i de Byer, i hvilke intet ordnet
Brandvesen fandtes, skulde et Redningskorps op
rettes, bestaaende af Brandinspektor, Brandmestre,
SprKtemestre, Straalemestre, Assistenter og «øvrige
Brandfolk, som fiulde vere friste og unge Mend og
Karle"; dette Korps skulde forsynes med visse Sluk
ningsredskaber og mindst 2 Gange aarlig foretage
Vvelser med sine SprKter og Slanger. Denne
Ordning er ved senere Love og Kommunebestut
ninger efterhaanden bleven endret og omdannet,
og for Tiden er Brandvesenet i Norges Byer
indrettet paa ftlgende Maade: I Kristrania er
Brandvesenet ordnet i 2 Korpser, et h verv et og
et udskrevet. Dets øverste Chef er Stadsin
genij^ren, der Mige er Branddirektßr. Det
hver vede Korps, oprettet iftlge en Bestutning af
Kommunebestyrelsen af 1860, beftaar af 1 Over
brandmester, 5 Underbrandmestre, 1 Overmaskinist,
2 Maskinister, 18 Formend, 58 Mandfkaber, 4
Taarnvegtere og 1 Staldkarl, tilsammen 90 Mand,
hvilke berer en seregen Uniform. Det ud
skrevne eller borgerlige Brandkorps, hvis
nermere Ordning er bestemt ved Reglement as
19de Mai 1847, teller ca. 40 Officerer, 160 Under
officerer og 1400 Straalemeftre og Mandfiaber, der
217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
