Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronguiart ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brovallius
Farvernes Harmoni og ved jovialt Lune. Der
findes ogsaa nogle Raderinger fra hans Haand.
Brovallius, Johan, f. 1707, var Professor i
Abo, fM i Naturhistorie, fenere i Theologi og
d^de forn Bistop sammesteds 1755. Han var
Videnskabsmand af ikke ringe Fortjeneste, populcrr
Forfatter og ivrig Politiker. Som Tilhanger af
Hattepartiet" deltog han i Frihedstidens Stri
digheder.
Brown (udt. Braun), John, engelsk Lage, f.
1735, d. 1788, opstillede et nyt medicinst System,
som dog nu igjen er forllldt (Lcrren om de saa
kaldte stheniske og astheniske Sygdomme).
Brown, John, amerikansk Agitator og Leder
for det Parti, som virkede for Negerstaveriets
Ophcrvelse, f. 1800, blev under ForsFget paa at
reise en Negeropstand i Sydftaterne fangen og
hcrngt 1859.
Brown, Robert, engelsk Botaniker, f. 1773,
d. 1858, foretog videnstabelige Reiser i Austra
lien, hvis Planter han beskrev; udmcrrkede sig
ogsaa som Plautefysiolog. Hans Skrifter hjllrer
blandt de vcerdifuldefte inden den botaniske Lite
ratur.
Brown, Robert, Stifter af et religiøst Parti
i England Brownisterne", f. 1550, d. 1630.
Hans Tilhcrngere dannede enkelte og indbyrdes
ftft forbundne Menigheder uden nogen fcerskilt
Prestestand og er smere blevne kaldt Independenter.
Browne, Maximilian Ulysses, psterrigfi Felt
marfial, f. 1705, d. 1756, udmcrrkede sig i den
osterrigske Arveftlgekrig. Fredrik den anden af
Preussen kaldte ham sin Lcrrer i Krigskunsten.
Browning, Robert, engelsk Digter, f. 1812,
strev flere Tragedier, lyriske Dramaer og filosofiske
Digte. — Hans Hustru, Elisabeth Browning,
f. 1809, d. 1861, har ogsaa skrevet Dramaer og Digte.
Brure (udt. Bruhs), en gammel skotsk Slcrgt
af normannisk Herkomst, var en Tid i det 14de
Aarh. i Besiddelse af den skotske Trone. — Robert
Bruce, f. 1274, d. 1328, valgtesl3o6 enstemmig
til Konge af Rigets Store, blev flagen ved Methven
og fiygtede til Hebriderne. 1314 beseirede han den
engelske Hoer ved Bannockburn og fik 1320 Skotlands
Frihed anerkjeudt.
Bruce, James, berMt skotsk Reisende, f. 1730,
d. 1794, var en Tid Konsul i Algier, bereiste
Noroafrika, isar Abessinien, hvor han opdagede
Kilderne til den blaa Nil.
Bruchsal, By i Baden, 3 Mil nord for Karls
ruhe, med 9,000 Indb. Her oprettedes for en Del
Aar siden et Mpnsterbodsfangsel for Mcrnd med
414 Celler og smere ogsaa et Bodsfangsel for
Kvinder med 130 Celler.
Bruck, Karl Ludvig, Friherre af, Stats
mand, f. 1798, var et Par Gange Minister og
arbeidede meget for Landets Opkomst i finansiel
Henseende; afskediget 1860 og mistankt forUnder
stcrb tog han kort efter Livet af sig.
Brud, Betegnelse for et Sted, hvor Stmarter
udvindes, saafom Kalkbruo, Granitbrud, Skifer
brud osv.
Brudekjyb, se sEgteskab.
Brudekrans, Brudekrone, et Hovedsmykke,
som Brude pleier at boere paa sin Bryllupsdag.
I Grcrkenland bestaar Brudekransen af Vinranker,
i Frankrige af Orangeblomfter, i Spåmen af r^de
Roser og Nelliker, , Schweiz af hvide Roser, i
Brun
enkelte Dele af Tyskland og Norge af Myrtekvifte.
Blandt Almuen paa enkelte Steder i Norge og
Sverige båres en Krone, sadvanlig af Sjl<lv, med
paahangte Smykker af Filigransarbeide. Skitten
at bare Brudekrans eller Brudekrone skriver sig
fra Middelalderen. Paa enkelte Steder maa alene
den übesmittede Brud boere dette Smykke.
Brudelys, Slcrgt af Bandarfamilien. Skjoerm
blomstret Brudelys er en smuk, 4 Fod HPi Vand
plante med lange Blade og r^de, udvendig hvide
Blomster. Den voxer i Sumpe og ved Flod
bredder, men findes ikke i Norge.
Brudvik, se Bruvik.
Brugelisst Pant, se Pant.
Brugsch, Heinrich Karl, berMt tyst ZEgYP
tolog, f. 1827, studerede Filologi og Arkcrologi i
Berlin og besjsgte Muscrerne i Paris, London,
Turin og Leyden, reiste 1853 fyrste Gang til
LEgyPten, hvor han studerede de Indfirifter, som
var komne for Dagen ved Mariettes Udgravninger
ved Memfis, foretog endnu en Reise til ZEgypten
i 1857, blev 1864 ansat som preussisk Konsul i
Kairo, smere som Professor i ZEgyPtologi ved Uni
versitetet i Gottingm og kaldteslB69 af Khediven
til Kairo for at grundlcrgge og bestyre et agypto
logist Institut for unge Arabere. Han har udgivet
flere betydelige Verker over3Egyptologi,blandthvilke
Hieroglyfifk Grammatik, en Hieroglyfiskdemotisk Ord
bog samt en gllmmelaegyptisk Geografi og Historie.
Brumaire (udt. Brymcrr), egl. Taagemaaned,
i den franske republikanske Kalender den anden
HMmaaned (22de Okt.—2ode Nov.). — Den 18de
Brumaire Aar VIII (9de Nov. 1799) er bekjendt
som den Dag, da Napoleon Bonaparte omftyrtede
Forfatningen fra Aar IV (1795), oplM Direk
toriatet og Raadene og indftrte Konsularregjeringm.
Brumundelv falder i Mjxsen IV2 Mil nord
for Hamar; ca. 5 Mil lang.
Brun, Johannes Finne, norsk Skuespiller,
f. 1832 i Boerdalen, kom 7 Aar gammel til Ber
gen, hvor han ftrft blev sat i Loere i Kaptein
Prahls lithografiske Officin, derefter hos en Uhr
mager og endelig hos Lithograf Bucher, hos hvem
han forblev i flere Aar. Hans Talent som Skue
spiller, specielt som Komiker, ytrede sig allerede i
hans fyrste Barneaar paa en umiskjmdelig Maade,
og Bucher, som tilfulde anerkjendte hans Begavelse
for Scenen, gav ham rig Anledning til at udvikle sig.
Da Ole Bull 1849 famlede Kroefter til en norsk
Scene i Bergen, var Brun den fyrste, som meldte
sig, tiltrods for Familiens Modstand, og 1850 debu
terede han som Henrik i Dm Bcrgelsindede" og
gjorde ftrax uscrdvanlig Lykke. Paa den bergenske
Scene optraadte han i det hele i 186 Roller, hvori
blandt enkelte af hans allerbedste (Henrik i Hol
bergs Stykker, leppe, Michel Perrin, Tanne, Per
Degn m. fl.). 1857 gik han over til Kristiania
Theater, hvor han siden stadig har voeret ansat og
ialt har optraadt i over 300 Roller. Brun er
übestridt Kristiania Scenes ftrste Kunstner. En
klar og skarp Opfatning af Rollens Voesen, en
sjelden Evne til at trasse og gjengive Karakterens
mest skjulte komiske Sider, en dyb, hjertevarm
Humor, hvormed han altid forstaar at dampe det
mest grelle komiske Lys, i Forming med sjeldne
ydre Virkemidler og en betydelig og udviklet In
telligens gjM- ham til en Kunstner af ftrste Rang.
— Brun, Lovise, ftdt Guldbrandsen, Foregaaendes
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
