Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brun
Hustru, f. 1831 i Bergen, d. 1866, cegtede 1851
Johannes Brun og blev samtidig med denne en
gageret ved Bergens og Kristiania Theatre. Lomse
Brun besad et omfattende og betydeligt Talent og
eiede navnlig i tragiske Roller en Kraft, forn i For
ening med hendes dybe og sande Opfatning gjorde
hende til en mere fremtredende Skuespillerinde.
Brun, Friederike Sophie Christiane, tyst For
fatterinde, f. 1765, d. 1835, levede i Kjchenhavn,
men foretog fiere Reiser. Hun har isar strevet
Reiseskildringer og en Del Digte.
Brun, Johan Nordahl, norsk Digter, f. 21de
Marts 1745, d. som Biskop i Bergen 1816. Op
rindelig bestemt til Militcer sattes han senere til
Bogen, gik paa Trondhjems Skole og tog 1763
de to fyrste Eramina ved Københavns Universitet.
Ester et Ophold i Trondhjem reiste han atter
til Danmark og tog 1767 theologist Embedseramen.
Ved et 3Eredigt til Biskop Gunnerus kom han i
Gunst hos denne og fulgte ham 1771 som Se
kretær paa en Reise til København. Her strev
han Tragedien Zarine", for hvilken han vandt
en udsat Prisbelønning. Stykket blev ovfM i
Begyndelsen as 1772 og gjorde megen Lykke.
Samme Aar strev han en ny Tragedie, „Einer
Tambefkjalver", som imidlertid ikke blev opftrt,
da Dansterne fandt, at den var for norst".
Begge Stykker er skrevne paa Alerandriner og i
den franske Stil efter Corneilles og Racines MM
ster. Nu har de forlangst ophM at lceses, og
man erindrer dem nersten kun som en as de nar
meste Foranledninger til Wessels berMte Parodi
..Kjarlighed uden Strømper". Senere fortsatte
Brun sin Virksomhed som Digter og strev bl. a.
det bibelske Digt lonathan og David" (1788)
og en Samling Mindre Digte" (fprste Oplag
1791), forn indeholder hans bekjendte Sange:
Bor jeg paa det h^ie Fjeld" og For Norge,
Kjampers Fødeland", der er blevne overordent
lig yndede blandt hans Landsmand. Hans «Hel
lige Taler" har ogsaa sundet en betydelig Lase
kreds, ligesom flere as hans Salmer endnu synges
med Opbyggelse. Brun var en kraftig, ildfuld
og energisk Personlighed og i Besiddelse as en
sjelden Veltalenhed ; han var en as Rettroenhedens
ivrigste Forkjempere under den rationalististe Pe
riode i Slutningen as forrige og Begyndelsen af
dette Aarh.
Brune (udt. Bryn), Guillaume Ptarie Anne,
fransk Marfial under Napoleon den fyrste, f. 1763,
udmarkede sig i flere Felttog samt ved sin Mildhed
mod Overvundne og sin strenge Disciplin. Efter
fM at vare faldt i Unaade hos Keiseren sluttede
han sig atter til ham efter hans Tilbagekomst
fra Elda og blev efter de 100 Dage myrdet af
Pøbelen i Avignon (1815).
Brunet (udt. Brynell), Mare Isambard, In
geniM, f. 1769, d. 1849, byggede 1825—42 den
fyrste Tunnel under Themsen. — Hans SM
Isambard Kingdom Brunet, Ingeniør, en as
det 19de Aarh.s mest talentfulde Teknikere, f. 1806.
d. 1859, var den ftrfte, som anbefalede Skruens
Indftrelse i den engelske Flaade og byggede bl. a.
det bekjendte Kjcrmpedampfiib ..Great Eastern".
Brunelleschi (udt. Brunellesti), Filippo di
Ser, berMt italienst Bygmester, f. 1377, d. 1444,
er Grundlcrggeren af Renaissancestilen i Bygnings
kunsten (s. d.). Blandt de as ham anlagte og op-
Bruno
ftrte Bygninger markes Kirkerne San Spirito og
San Lorenzo samt det store Palazzo Pitti i Florens
og fremfor alt Kuppelen over Florens Domkirke.
Brunsring kaldes det at overdrage Gjenstande
af Jern, faasom Gevcrrpiber, med en brun Farve,
der bevarer Jernet fra at ruste og desuden giver
det et smukkere Udseende, idet den kolde Metal
glans dcrmpes.
Brunette (udt. Brynett), Kvinde, som er mM
af Hud, Mne og Håar.
Brunhilde, Datter af den vestgothiste Konge
Athenagild, f. 534, cegtede den franliste Konge Sige
bert i Austrasien (s. d.), hvem hun ofthidsede mod
hans Broder Chilperik i Neustrien. Sigebert seirede,
men blev myrdet. Efter smere at have styret
Riget med Vold og Grusomhet» blev Brunhilde
614 overvunden af Clothar den anden og drcebt
under mange Pinsler.
Brum, Leonardo, italienst Lard, f. 1369, d.
1444, fremmede Studiet af grast Sprog og Litera
tur, oversatte fiere grcrste Forfattere paa Latin og
strev desuden historiske Verker.
Brunius, Karl Georg, Professor i Grcest ved
Universitetet i Lund, f. 1792, d. 1869, strev la
tinske Digte, studerede nordiske Oldsager og lagde
sig smere efter Kunsthistorie, farlig Bygnings
kunstens; ledede Restaurationen af Lunds Domkirke.
Brunjernsten, brunt Mineral, en egen Sort
Jernmalm, bestaaende af lernoxyo i Forbindelse
med Vand, forekommer isar udbredt i Tyskland.
Brunkeberg, sorhen en Sandaas paa det
Sted, hvor det nuvarende Norrmalm i Stockholm
ligger. Stedet har sit Navn efter Johan Brun
kow, som 1319 henrettedes her. Det er mest be
kjendt ved den Seier, som Sten Sture den aldre
10de Oktober 1471 vandt over Kristian den fMe
af Danmark og Norge.
Brunkul, et Slags Kul, dannede Paa samme
Maade som Stenkul, men af en yngre Alder,
hvorfor deres Egenstaber mere narmer sig de
Plantestoffer, hvoraf de er fremkomne. De an
vendes ved Gastilvirkningen og til Fremstilling af
Belysningsvadster. Kulstofmangden er 60—75
Brunkul, der forbrander med temmelig lysende
Flamme, skattes som Brandeemne mindre end
Stenkul. De findes isar i Tyskland, Frankrige
og England.
Brunlanlrs, Prestegjeld i Jarlsberg og Laur
vigs Amt. bestaar as Sognene Tanum, Berg og
Kjose.
Brunn, Heinrich, bekjendt tyst Arkaolog, f.
1822, gjorde flere Reiser i Italien og blev 1865
Professor i Munchen. Blandt hans larde Verker
kan navnes De graste Kunstneres Historie" (1853).
Brunnen, Landsby i Schweiz, historifi be
kjendt ved, at Kantonerne Schwyz, Uri og Unter
walden tre Dage efter Slaget ved Morgarten her
fornyede det Forbund, som er Grundlaget for det
schweiziste Edsforbund.
Bruno, Giordano, italiensk Filosof, Digter
og Humanist, f. 1550, gik f>i<rft md i et Do
minikanerkloster, hvor han imidlertid snart fandt
Opholdet saa utaaleligt, at han ftygtede, hvorefter
han udelukkende helligede sin Tid til Studiet af
Filosofien og dm klassiske Literatur. Han opholdt
sig til forskjellige Tider i Paris og London samt
paa mange Steder i Tyskland, hvor han lårte
Reformationen at kjende, og samlede overalt talrige
232
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
