Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brun ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bruno
Tilhengere ved den Barme og glidende Veltalen
hed, hvormed han foredrog sin Lcrre. 1592 drog
han til Paoua, men blev her 1598 greben af
Inkvisitionen og derefter f>rt til Rom, hvor han
efter at have afvist mange fristende Tilbud om
Udmcerkelse, dersom han vilde underkaste sig Kirkens
Lcere, 1600 blev levende brandt som Kjcetter. Gior
dano Bruno er Forloveren for den nyere Filosofi.
Han opstillede Kjcerligheden som Livets Princip og
Menneskets Maal og var den forste, som gav det
kopernikanfle Verdenssystem en filosofisk Begrundelse.
Hans Angreb paa den middelalderste Skolastik fik
varige Felger.
Bruno, kaldet den store, SM af Keiser Henrik
den fyrste, Erkebisp i Koln, f. 925, d. 965, ar
beidede meget for at fremme Loerdom og Scrde
lighed inden Prestestanden.
Bruno, Preussernes Apostel, Domherre i
Magdeburg, f. ca. 970, levede som Hofmand hos
Keiser Otto den tredie, drog som Missioncrr til
Preusserne, blandt hvilke han led Martyrdøden
1009.
Bruno den hellige, f. i Koln 1040, d.llOl,
stiftede Kartheufermunkeordenen.
Brunrydt (Oaput nlortunlu), bestaar af rMt
lernoxyd og benyttes som Malerfarve og til Po
lering.
Brunsmand, Johan, f. 1637 i Trondhjem,
d. som Prest i København 1707, en for sin Tid
lcrrd Mand baade som Theolog og Filolog, udgav
1654 under Navn af KjFge Huskors" en Beretning
om en DjEvlebefcrttelse, som skulde have tildraget
sig i KjMe, og som hos Samtiden vakte stor Ov
mcrrksomhed.
Brunst, en eiendommelig Tilstand, hvori For
plantningsdriften til visse Tider scrtter Dyrene,
iscrr Pattedyrene og Fuglene; de er da vildere og
modigere end ellers, og Hannerne kjcemper ofte
indbyrdes vaa Liv og DFd.
Brunsten eller Pyrolusit, en Forbindelse af
Mangan og Surstof, forekommer i Naturen (iscer
ved Ilmenau og Giesen, hvor den vindes berg
mcrssig) i Form af sorte, metalglinsende Prismer;
har stllrst Betydning Paa Grund af sin Anven
delse til Fremstilling af Chlor.
Brunsvig (Braunschweig), HertugdMme i det
nordlige Tyskland, omgivet af Hannover, preusstfl
Sachsen og Westfalen, 66V2 Kv.mil stort, med
328,000 Indb., for det meste Lutheranere. I Syd
hcrver Hartzbjergene sig til henved 3,000 Fod; i
Nord gaar Landet over i den nordtyske Slette.
Agerbrug, Fcrdrift (fornemmelig Faareavl), Berg
verksdrift, iscrr af Brunkul og Jern, samt Handel
er de vigtigste Ncrringsveie. Oplysningen staar
paa et hpit Trin og fremmes ved talrige lavere
og HMre Skoler. I Wolfenbiittel findes et berMt
Bibliothek med 300,000 Bind BMer og 10,000
Haandstrifter. Forfatningen er indstromket mo
narkist; Landdagen, som sammentrader hvert 3die
Aar, tceller 46 Medlemmer. I det tyste Riges
Forbundsraad har Brunsvig 2 Stemmer og sen
der til Rigsdagen 3 Uokaarne. — De bruns
vigste Lande dannede en Del af de welfiste Arve
lande, som Henrik LM 1194 fik tilbage, efterat
han havde mistet HertugdMmet Sachsen, med
hvilket de var forenede. Henriks SMnesM, Otto
Barn (1213—52), ophKedes af Keiser Fredrik den
anden til Hertug af Brunsvig og Luneburg. 1267
Bruspulver
dettes Landene mellem to Limer og fenere mellem
flere. 1569 grundedes den nyere brunsvigske
og den nyere luneburgske Linie, hvilken
ftrste erholdt Kurvcrrdigheden og 1815—66 re
gjerede i Kongeriget Hannover. 1735 tilfaldt
HertugdMmet Limen Brunsvig-Bevern og
indlemmedes 1807 i det ny oprettede Kongerige
Westfalen. 1813 fik Fredrik Vilhelm sin Fcedre
arv tilbage, men faldt allerede 1815 i Slaget ved
Qualrebras. For hans umyndige SM Karl sty
rede Prinsregenten af England (den senere Georg
den fjerde) Landet til 1823, hvorefter Karl regje
rede som tyst Smaatyran, indtil en Revolution
1830 jog ham verk. Hans Broder Vilhelm
overtog Regjeringen og enedes med Folket om en
konstitutionel Forfatning. Siden er Landet blevet
styret i moderat frisindet Aand og har gjort
gode Fremstridt paa alle Omraader. Brunsvig
indtraadte 1844 i den tyste Toldforening, 1866 r
det nordtyske Forbund og 1870 i det Tyste Rige.
Mellem Fyrste og Folk har der hersket langvarig
Tvist angaaende Tronfølgen efter den barnM Her
wgs DFd. Hertugen vil, at Landet stal tilfalde
det af Preussen 1866 forjagede welfiste Hus i
Hannover, meoens Folket vil forenes med Preussen.
Brunsvig, Hovedstad i HertugoMmet af samme
Navn, med 50,000 Indb. Byen har flere prcegtige
Bygninger fra den crldre Tid, hvoriblandt kan
ncevnes Slottet, Raadhuset, Domkirken (opfMt
1173) og Andreaskirken. Livlig Handel og Fabrik
drift.
Brunsvig, Ny, en England tilhørende Koloni
i Nordameritll paa Sydsiden af Lorensflodens
Munding. Størrelsen er 1275 Kv.mil, og Ind
byggerantallet 275,000, hvoraf 1600 Negre og
1200 Indianere. Landet er temmelig bjergfuldt,
da Alleghanybjergenes Forgreninger gjennemftryger
det i forskjellige Retninger. De mgtigste Floder
er St. John og Mirannchi. Hovedncrrmgsveie er
Skovdrift, Fiskeri, Kvcrgavl og lagt. — Ny-Bruns
vig kom 1743 i Englands Besiddelse og har siden
1867 tilbM det kanadiske Forbund. Hovedstaden
er Fredriktown.
Brurskanken, et over 4,000 Fod tM Fjeld i
Vefsens Prestegjeld, Nordlands Amt.
Brushpns, Vadefugle af Sneppernes Familie,
med langt, lige og bIM Neb, Me og tynde Ben
samt spidse Vinger. Om Foraaret faar Hannerne
en stor Fjerkrave om Halsen samt Smaavorter i
Ansigtet. I Parringstiden leverer de hinanden
Kampe i Hunnernes Paasyn.
Brust, en fast, huid eller blaahvid og elastisk
Masse, der enten tjener som Bindemiddel mellem
enkelte af de übevcrgelige Knokler (Ribbenene og
Brystbenet) eller som Mellemlag mellem de for
skjellige Knoklers Ender, forat disse ikke stal tåge
Skade ved Gnidningen.
Brusksiske, Fiste, hvis Skelet har en brustet
Sammenfatning. For Tiden sindes kun faa Arter
af Bruflfiste; men i de fleste Jordlag har man
truffet forstenede Levninger af denne Afdeling, og
man slutter heraf, at de i tidligere lordperioder
har fpillet en langt Mrre Rolle end nu. Herhen
regnes Stirene, Haierne, Rokkerne, Sagfisteue,
Lllmpretterne og st.
Brustigte, se Igle.
Bruspulver, surt Natriumkarbonat og Vm
syre, benyttes ved Tilberedning af en musserende
233
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
