Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Buchara ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buchara
Buchara, fe Bokhara.
Bucher, Lothar, tyst Statsmand, f. 1817, var
1848 Medlem af den preussiske Nationalforsamling,
maatte 1850 flygte til London paa Grund af sin
oftpositionelle Holdning, men kaldtes senere tilbage
af Bismarck, der ansatte ham i Udenrigsministeriet.
Buchez (udt. Bysje), Philippe lofef Ben.
jamin, franfl Politiker og Forfatter, f. 1796, d.
1866, opstillede et filosofiss System, hvori han
underordnede Videnstaben under Moralen, og for
sagte at forsone Katholicismen med Radikalismen.
1848 var han Medlem af Nationalforsamlingen.
Buckingham (udt. Bykkinghem), Shire (Grev
skab) i Sydengland. Blandt Greverne og Her
tugerne af Buckingham mcrrkes: George Vil
liers, Hertug af Buckingham, Jakob den førstes
Nndling, f. 1592, myrdet 1628, opnaaede ved
lakobs Hof Wc Embeder og raadede Kongen til
at opl^se det ulydige Parlament. — George
Villiers, Hertug af Buckingham, den forriges
SM, f. 1628, d. 1688, blev 1669 Medlem af det
faakaldte Kabalministerium". — Richard Plan
taa en et, Hertug af Buckingham, f. 1797, d. 1861,
forsvarede i Parlamentet ivrig Kornlovene.
Nuckland (udt. Byklend), engelfl Geolog, f.
1784, d. 1856, ftgte i flere videnskabelige Skrifter
at bringe den bibelske Skabelseshiftorie i Sam
klang med Resultaterne af Videnstabens Under
s^gelser.
Buckle (udt. B?k’l), Henry Thomas, engelfl
Historiker, f. 1822, d. 1862, udgav foruden en Del
mindre Arbeider det betydelige Verk: «Hi3wrx
akaivilization in Nnzwn6" (Civilisationens Historie
i England), hvilket imidlertid var ufuldendt ved
Forfatterens T^d. Buckle ftger i dette Verk at
paavise, at den mennestelige Udvikling ligesom
Foreteelserne i Naturen übMh>jrlig beherskes af
Lovene om Aarsag og Virkning, saa at der intet
Raaderum bliver tilbage for Menneskets fri Villie.
Han ftptter sine Scrtninger Paa et umaadeligt
Kundskabsforraad i Historie og Statistik.
Buczacz (udt. Butschatsch), By i Vstgalicien
ved Strina, med 9,800 Indb.
Buda- Pest, Hovedstaden i Ungarn, bestaar af
to oprindelig scrrstilte Byer ved Donau, Pest
vaa den venstre og Buda (tyst Osen) Paa den
h^ire Flodbred. Byen har flere pregtige Kirker,
et Universitet med ca. 2,600 Studerende, storartede
Kaserner, et Nationalmuseum, et Videnfkabsakademi,
et Malerakademi og et Handelsakademi m.’ ft.
offentlige Indretninger. Over Donau gaar en stor
artet Kiedebro. Byen ndf^rer Frugt, Korn, Kveg
og iser Vin, der avles i betydelig Mengbe i
Omegnen; flere store industrielle Anleg findes,
saasom DllmpMjllller, lernDberier, Skibsverfter
osv. Folkemoengden er ca. 270,000.
Budal, Hans, norsk Billedhugger, f. i det
Trondhjemske 1830, d. 1879, sik sin fyrste Übdan
nelse ved Akademiet i KMenhavn, hvor han op
holdt sig i flere Aar og scerlig studerede under
Professor lerichau. 1861—71 opholdt han sig i
Rom og vendte derester tilbage t:l Fedrelandet,
hvor han siden levede tilbagetrukken og i Fattig
dom til sin DB- Til hans bedste Arbeider hyrer
en Kristus Paa Korset", En liden Pige, som
leger med en Kat" og En liden Pige med en
dpd Fugl". Han har desuden udftrt flere Byster,
Budget
bl. a. as Kong Karl den femtende og Dronning
Louife (i Nationalgalleriet), af Rektor Fries m. fl.
Buddenbrock» Henrik Magnus von, svensk
Officer, f. 1686, ftrte sammen med Lewenhaupt
den svenske Arme i Finland 1741—13 og blev
sammen med ham ester Krigens uheldige Gang
halshugget 1743.
Buddha, egentlig den vise, er et Tilnavn for
Gautamll eller Sakja-muni, Stifteren af en indisk
Religion, som er udbredt i Siam, Binna, Ceylon,
Tibet, Mongoliet, Kina og Japan og for Tiden
teller over 300 Millioner Bekjendere. Buddha
var efter Sagnet SM af en indisk Konge; hans
Levetid sattes til mellem 623 og 543 f. Kr.
Allerede tidlig greben af Medlidenhet, med Men
neskenes Elendighet» og Vanart trak han sig en Tid
tilbage i Ensomhet»; men snart fremtraadte han
som Religionslcrrer og begyndte at bekjempe den
herskende (brahmanfle) Religion. Hans Disciple
har senere nedskrevet hans Lerdomme, som i det
vesentlige er følgende: Der er en Gud, forn her
sker over Verden; han er usynlig og kan derfor
ikke afbildes. Mennesket bliver saligt ved Dyden;
det skal derfor leve maadeholdent og sedeligt, give
Almisse osv. Den, som gj^r dette, bliver allerede
i levende Live en Buddha eller Vismand og for
enes efter D^den med det tMeste Vesen; denne
Forming kaldes Nirvana (Ro, Salighed). De
Ugudeliges Sjele maa efter D^den gaa over i
Dyrelegemer og vandre om, indtil de er tilstrek
kelig rensede til at komme i Samfund med Gud
dommen (Sjelevandring). — Buddhisternes Preste
skllb, som bestaar baade af Mend og Kvinoer, lever
i ugift Stand; de erkjender ikke det i Indien her
skende Kastevesen.
Budget (udt. Budsjet) kaldes det forslags
vise Overslag over Statskassens Indtegter og
Udgifter, som af en Regjering forelegges Na
tionalforsamlmgen til Vedtagelse, saavelsom Ind
tegterne og Uogifterne i den Størrelse og saa
ledes fordelt, som af Nationalforsamlingen bestemt.
Om et Budget i denne Betydning af Ordet kan
der alene vere Tale i en konstitutionel Stat; men
ogsaa i Enevoldsriger pleier Regjeringen under
tiden at offentliggjøre en Oversigt over Statens
aarlige Indtegter og Udgifter. Den Stik at fore
legge Nationalrepresentationen et Budget er eldst
i England, Frankrige og Sverige, men har nu
faaet Efterligning l alle fri Stater. I enkelte
Lande kan Representationen alene enten sam
tykke eller negte de af Regjeringen forestaaede
Summer, medens den i andre, t. Er. Norge,
kan forlMe eller nedsette dem og tillige ov
ftre andre end de foreslaaede. I Danmark og
enkelte andre Lande fastsettes Budgettet i Lovs
form ved en saakaldt Finans lov, i andre der
imod, som i Norge, ved en almindelig Beslutning.
Bndgettet gjelder i Norge for et Aar ;Budgetaaret
eller Bu dg et termin en begynder Iste Juli. Saa
vel Indtegter som Udgifter fordeles paa visse
Hovedvoster eller Titler, som kan vere mere eller
mindre specifiserede. Det af Storthinget i 1879 be
vilgede Indtegtsbudget bel^b sig til 41,610,000
Kroner, fordelt paa følgende Hoveoposter: 1) Skat
ter (vesentlig Told), 2) Statseiendomme, 3) Stats
kassens Aktiver, 4) Offentlige Foranstaltninger,
5) Forskjellige Indtegter, 6) I Anledning af
Fremme af lernveisanleg og 7> Indtegt af
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
