Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Buchara ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Budftille 241 Bugeaud
Statskassens kontante Beholdning eller Laanet til
lernveisbygning. Slutterne alene beregnedes til
23,690,000 Kr. Udgiftsbudgettet bevilgedes med
41,610,000 Kr., fordelt paa ftlgende Hovedposter:
1) Det kongelige Hus og de til Kongens Disposi
tion stillede Statseiendomme, 2) Storthinget, 3)
Statsraadet og Regjeringen. 4—9) Administra
tionsgrene under Regjeringens Departementer,
10) Udenlandfle Anliggender, 11) Fuldfprelse og
Fortsettelse af lernveisanlcrg samt lernveisunder
s^gelser, 12) Udgifter ved kongelige Kommissioner
og 13) Tilfcrldige og uforudsete Udgifter. Se for»
sveigt under Art. Storthinget.
Budstikke kaldtes en Stok eller Stikke, der
hos de gamle Nordboer sendtes omkring fra Mand
til Mcmd som Bud om at mpde paa Thinget.
Endnu bruges Navnet paa Landet i Norge om det
Gjemme, hvori BekjendtgjMelser lcrgges md, og
som beftaar af en udhulet Trcrvalse, forsynet med
en lernftig i Enden, som Overbringeren kan hugge
fast i Stuedoren, naar Folk ille er hjemme.
Budweis, bchmifl By paa Sletten ved Flo
derne Moldaus og Maltsch’s Forming, med 17,400
Indb. og betydelig Industri og Handel.
Bue betegner: 1) i Geometrien en Del af en
krum Linie. 2) i Krigsvesenet et af de «eldste
kjendte Skydevaaben, bestaaende af en spenstig
Stang, i Regelen af Trer eller Staal, mellem
hvis Ender Buesnoren er udspendt. Mere sam
mensat end denne saakaldte Haandbue eller
Lang bue var den senere benyttede Laasbue
eller Armbrysten (s. d.). Ved Krudtets Op
findelfe aDstes Buen af Ildvaaben, men be
nyttes endnu blandt enkelte viloe Folk. 3) i Mu
siken en krum Streg, isom forbinder 2 Noder af
samme eller forskjellig H^de. 4) i Bygnings
kunsten den indre bKede Linie af et Bygnings
hvelv faavelsom selve dette Hvelv. Den arkitek
toniske Bue har to Hovedformer: Rundbuen,
som udgjFr en Drre eller mindre Del af en
Cirkellinie, og Spidsbuen, som dannes af 2
krumme Limer, der stjcrrer hinanden i Buens
Toppunkt. Sammenlign forMrigt Art. Bygnings
kunst. — Buegang, en af flere Buehvelv be
grcrndset aaben Sval eller Gang. I det af Sa
lomo opforte Tempel i Jerusalem fandtes den
pragtfulde Salomos Buegang.
Bue Digre (d. e. Bue den tykke), SM af
Vesete, Jarl paa Bornholm, var en af loms
vikingernes (s. d.) tapreste og stcrrkeste Kjcrmper.
Han deltog i Sigvald Jarls Tog til Norge og
udmcerkede sig i Slaget i HjFrungavaag 986, hvor
han ogsaa sandt sin DM, idet han, haardt saaret,
sprang overbord fra sit Skib.
Bueland, en Bgruppe i Afkevolds Prestegjeld,
Nordre Bergenhus Amt, bestaaende af 10 Ver,
af hvilke Alda, Vcrrf< og MelvcrrF er de Mrfte.
Buenavista eller Boavifta, den østligste og
stsrste af de Kapverdiste Ver; omtr. 5,000 Indb.
Buen-Ayre, en B i Veftindien, nord for Ve
nezuela, tilhorer Holland; 4V2 Kv.mil stor, med
3,600 Indb. og Kochenilledyrkning.
Buen Retiro, kongeligt Lyststot i Ncrrheden
af Madrid, bygget i det 17de Aarh. Her satte
Franskmcrndene sig fast 1808 og befcrftede Slottet.
Buenos-Ayres, en af Staterne i den syd
amerikanfie Forbundsrepublik Argentina, grcendser
mod Nord til Entre Rios, mod Nordost til Uru-
guay, mod Øft til Atlanterhavet, mod Syd til
Patagonien og mod Vest til Indianerterritoriet,
3,600 Kv.mil stor med 600,000 Indb., af hvilke
3A fr indvandrede Europcrere. Landet er i det
norblige fladt, det sydlige gjennemskjcrres as Fjeld
kjcrderne ©ierra bolcan og ©terra bentana. Af Floder
mcrrkes Parana paa Nordgrcrndsen, Colorado, Sa
lado og paa Sydgrcendsen Rio Negro. Den vigtigfte
Ncrringsvei er Fedrift. — Hovedstaden Buenos-
Ayres ligger ved La Plata-Flodens Mundina
og har 220,000 Indb. Den er Sede for en
Erkebisp og har et Universitet. Handelen er be
tydelig, og be fornemste UdfFrselsartikler er Raa
produkter af Fedriften, saasom Uld. KjM, Talg og
Huder. Buenos Ayres’s Havn og øvrige Om
givelser er bekjendt for sin nesten enestaaende
NllturWnhed.
Buffalo, By i Staten Newyork ved ErieMen,
med 118,000 Indb. og meget betydelig Handel,
Industri og Skibsfart. Den er scrrdeles smukt
bebygget og er Knudepunkt for flere vigtige lern
banelinier.
Buffalora, Landsby i Norditalien i Ncrrheden
af SRagenta. I Slaget ved Magenta (4de Juni
1859) blev den efter en blodig Kamp tågen med
Storm af Marskal Mac Mahon.
Buffet (übt. Byfe), Louis Joseph, fransk Ad
vokat og Statsmand, f. 1818, valgtes 1863 til
Medlem af den lovgivende Forsamling, blev 1870
Finansminister i Olliviers Ministerium og var
1872— Nlltionalforsamlingens Prcrsident og
1875—76 Wrstemimster. Paa Grund af sin re
aktioncrre og frihedsfiendtlige Politik blev han al
mindelig forhadt.
Buffet (udt. Byfe), Skjcrnkebord.
Buffon (udt. Byfaana), George Louis Lelerc,
Greve af, før Cuviers Tid Frankriges ber^mtefte
Naturforfler, f. 1707, b. 1788, fremftillede i sine
Berker Naturgjenstandenes Egenstaber og Vcrfen i
et klart, letfatteligt Sprog, hvorimod han lagde
liden Begt paa at opstille et nøiagtigt, videnstabe
ligt System. Hans Hovedverk er en Histoire
naturelle générale et particuliére", som er over
sat til de fleste europeiske Sprog.
Bug, 1) Flod, som udspringer i Galizien, lMer
mod Nord langs Polens Bstgromdse, derefter mod
Nordvest og Vest, og ved Georgievfl falber i
Weichsel. — 2) Flod, ber udspringer i Podotten,
I^ber mob Sydoft og falder i bet Sorte Hav.
Bug, den Del af de lMere Dyrs Legeme, hvori
de egentlige Ford^ielsesredftaber (Mavescrtken, Tar
mene, Leveren, 95ugfpb,t!jertelen) samt Milten og
Urinorganerne (Nyrerne og Bloeren) samt tildels
KjMsorganerne har sit Scrde. Disse Organer
ligger indestuttede i en Hule, som kun baghl og
nedad samt tildels paa ©tberne b,ar benede Vcrgge
(HvirvelsMens nederste Del, Baklenet, de nederste
Ribben), men for^vrigt omgives af Muskler (paa
Forsiden og den største Del af Siderne). — Bug
hind en (periwnsuiu), en Hinde, der beklader Bug
hulens Inderside og de t denne inbeftnttebe Or
ganer.
Bngeaud (udt. Bysjaa), Thomas Robert de
la Piconnerie, Hertug af $3% fransk Marflal,
f. 1784, d. 1849, indtraadte i Armeen 1804, blev
1831 Brigadegeneral og paa samme Tid 2)epnt€ret;
som faaban optraadte han i konservativ Retning.
Han deltog fra 1836 i Krigen i Algier, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
