Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bunsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bunsen 246 Burg
mod Londonerprotokollen. Han har udgivet en om
fattende Beskrivelse over Rom, samt flere arkceo
loaiste, kirkehistoriske og theologiske Skrifter.
Bunsen, Robert Vilhelm, berMt tyst Ke
miker, f. 1811, Professor i Marburg og fenere i
Heidelberg, har beriget Kemien med mange Op
dagelser og konstrueret flere nye Apparater bl. a.
den efter ham opkaldte Lampe. Den meste Be
rMmelse vandt han doa, da han i 1860 sammen
med Kirchhoff opdagede Spektralanalysen, der siden
har spillet en saa vigtig Rolle i Bidenskaben.
Bunyan (udt. Bytmien), John, engelsk Proe
dikant og Forfatter, f. 1628, d. 1688, var fM
Kjedelflikker og tjente i Parlamentets Herr; senere
hengav han sig til en svermerisk Religiøsitet, ind
traadte i en Baptistmenighet, og virkede som om«
vandrende Prcedikant. I 1655 blev han kastet i
Fcrngsel, hvor han tilbragte 12 Aar. Her strev
han sit Hovedverk: Pilegrimens Vandring", hvori
han paa en billedlig Maade skildrer de Farer og
Vanskeligheder, som den Kristne har at gjennem
gaa. Bogen har vundet uhyre Udbredelse (den er
nerst Bibelen maafle den mest udbredte Bog i
Verden) og, er oversat til flere Sprog. Hans
Mrige Skrifter er af mindre Betydning.
Bunzlau, By i Schlesien, ved Floden Bober,
6 Mil nordost for Gorlitz, med 10,000 Indb.
Buol-Schauenftein, Karl Ferdinand, Greve
af, Merrigfl Statsmand, f. 1797, d. 1865, var
Gefandt hos siere fremmede Magter og blev 1852
Udenrigsminister. Som saadan havde han stor
Indflydelse paa Sagernes Gang under Krimkrigen.
Han havde 1855 Forscrdet ved Konferencerne i
Wien og deltog som Vsterriges Revrcrsentant i
Fredskongressen i Paris 1856.
Buonarroti, Michel Angelo, almindelig kaldt
Michelangelo(udt.Michelandsjelo)ellerMichel
agniolo, italiensk Bygmester, Maler, Billedhugger
og Digter, f. 1475, d. i Rom 1564. Sin fyrste
kunstneriske Uddannelfe modtog han i Florens, for
nemmelig hos D. Ghirlandajo og senere i Lorenzo
de Medicis Haver. 1496 kaldtes han til Rom, hvor
han 1499 fuldendte sit fornemste Billedhugger
vert: Marmorgrnppen Den d^de Kristus paa
Moderens Kncr", hvilken blev opstillet i Peterskirken.
1503 var han atter i Florens og fuldf^rte der
ncrfte Aar den kolossale Statue David" foruden
andre fremragende Verker, bl. a. Badende fto
rentifie Soldater overrumples af Fienden" (i Kar
tong). 1508—12 udfMe han i Rom sit betydeligste
Kunstverk: Freskerne i Taget i det Sixtinfke Kapel
(s. d.) i Vatikanet, og paabegyndte derefter Ju
lius den andens Gravmonument, af hvis
6 Statuer de 3 og blandt disse den berømte
Mofesstatue er af Michelangelo. UnderFlorens’
Beleiring 1529 istandsatte han som Generalkommis
scrr for Foestningsverkerne disfe paa en saadan
Maade, at det endog vakte den store Fcrstnings
bygger Vaubans Beundring. Fra 1533—41 ud
forte han i det Sirtinste Kapel det store Fresto
maleri Den yderste Dom". I den sidste Del af
sin Levetid var han fortrinsvis bestjeftiget med Byg
ningsverker, blandt hvilke flere Paladser og Kirker.
15W blev han Overbygmester for Peterskirken,
hvis hele Indre han stabte, ligesom dens magtige
Kuppel efHr hans Df<d blev udsM efter hans Udkaft.
Af hans Zvrige Verker mcerkes: Julius den andens
kolossale Statue (ødelagt), Gravmindesmcerkerne
over Giuliano, Hertug af Nemours, og Lorenzo,
Hertug af Urbino (Mediccrernes Oravmcrle) i Flo<
rens, Madonna, Kristus med Korset, Apollon,
og flere Billedhuggerverker, samt Frestomalerierne
Petri Korsfcestelfe" og Pauli Omvendelse" (i
Vatikanet). Michelangelo er maaste den Drste
og Mlrgtigste Kunstnerstikkelse, Historien kjender.
Kraftfuld, lidenstabelig og oph^iet syntes han at
ville sprenge enhver Skranke, som stillede sig mod
hans omfattende Aand. Han betegner den itali
enske Renaissances HKdepunkt. Hans ncermefte
EfterfMgere optog hans Former uden at formåa
at fylde dem med hans Aand. Michelangelo var
ogsaa en fremragende Digter. Hans Digte udkom
fyrste Gang 1623 i Florens under Titelen: „!.«
Buorm, en i Norge forekommende ikke giftig
Slangeart, med graabrun Ryg, staalblaa med hvide
og sorte Pletter indsprengt Bug og gulhvide Teg
ninger ved Siden af Halsen. Skjcrllene er i
Midten forsynede med en ophKet Lcrngderibbe.
Buormen har sit Tilhold paa fugtige Steder ved
Huse og andre Bygninger og gaar gjerne i Bandet.
Den lever iscrr af Frost.
Buran, Snestorm fta Nordost, hvilken ofte
anretter store Bdeloeggelser paa Stepperne i det
pstlige Rusland.
Burckhardt, 1) Johan Karl, tyst Astronom, f.
1773, d. i Paris 1825, har udgivet Arbeider bl. a.
om Kometer og Solformørkelser samt Maanetabeller,
der gjelder for de bedfte, som findes. 2) Johan
Ludvig Burckhardt, schweizifl Reisende, f.
1784, d. 1817, foretog flere Reiser i Orienten,
over hvilke han har udgivet fortrinlige Beskri
velser.
Burdach, Karl Friedrich, aldmarket tyst Fysio
log, f. 1776, d. forn Medicinalraad i Konigsberg
1847, har udgivet vigtige vioenskabelige Berker,
bl. a. om Nervesystemet.
Burdekin, Flod i det østlige Australien, falder
i Halifaxbugten efter et L^b af 80 Mil.
Burdett, Sir Francis, bekjendt forn radikalt
Medlem af det engelske Parlament, f. 1770, d.
1844, virkede bl. a. for almindelig Stemmeret og
aarlige Parlamenter, for de irske Katholikers Eman
cipatton og den Greyste Reformbill. Senere viste
han sig mere konservativ.
Bure, B^rs Fader, se Gudelcrre, den nor
diske.
Bureau (udt. Byråa), betyder egentlig Skrive
bord, men bruges swdvanlig som Betegnelse for et
offentligt Kontor, ifar Regjeringskontor. — Bu
reauchef, i Norge Titelen paa de Embedsmcrnd,
som bestyrer de forskjellige Kontorer i Regjeringens
Departementer. — Bureaukrati, Embedsmands-
HerredMme. — Bureaukratisk System, For
valtningssystem, hvorved Sagernes Ledelse ligger i
en enkelts Haand (modsat Kollegialsystem).
Buren (udt. Bjuren), Marttn van, Prasident
i de Forenede Stater 1837—41, f. 1782 af en
hollandsk Slcrgt, d. 1862, tidligere Mer for det
demokratiske Parti.
Bureus, Johan, svensk Lard, f. 1568, d. 1652,
gjorde sig bekjendt som Gransker af Nordens gamle
Sftrog og Antikviteter.
Burg, By i preusstfl Sachsen, 3 Mil nordost
for Magdeburg, med 15,000 Indb. og vigtige Maflin
og Kladefabriler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
