Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bunsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Burgas
Burgas, vigtig Havneftad i Bstrumelien ved
det ©orte Hav; 5,000 Indb.
Burgkmair, Hans, tyst Trefljerer og Maler,
f. 1472, d. 1559, er en af Renaissancens betyde
ligste og tidligste Representanter i Tyflland.
Burgos, spanfl Provins i Gammelkaftilien.
Hovedstaden Burgos har 24,500 Indb. og en
berømt gothist Kathedralkirke.
Burgoyne (übt. Borgoin), Sir John For,
engelff Feltmarskal, f. 1782, 1871, deltogiKrim
krigen, hvor han ved fit Raad om at bestyde Fortet
Malakoff bibrog til at afgjøre Sebaftopols Shebne.
Burgund, franfißourgogne (udt.Burgaanj),
Distrikt t det østlige Frankrige, tidligere Del af et
selvstendigtKongerige, fenere indtil den franfleße
volution en fransk Provins, nu delt i Deftarte
menterne Saone-et-Loire, Cote-d’Or, Ain og lonne.
De gamle Burgunder bar af germanist Herkomst
og boede oprindelig ved Weichsel og Oder, fortrcengtes
berfra mod Vest og flog ftg Aar 407 neb i Gallien
mellem Rhone og Aar. Det burgunbiffe Rige
bestod fra 407—554, ba det blev frankifl Provins,
men beholdt sine egne Love og en egen Hertug.
Bed det karolingfle Dynastis Forfald gjorde Bur
gund sig atter uafhcrngigt. Grev Boso af Vienna
lod sig 880 valge til Konge i det saakaldte cis
juranske Burgund eller Nedre-Burgund,
og Grev Rudolf den f^rfte antog 887 Kongenavn
i det transjuranfke Burgund eller Kvre-
Burgund. Begge anerkjendte Vstfrankens Over
herredMme. 930 blev be to Riger forenede. Kong
Rudolf den tredie (d. 1032) indsatte den tyste Keiser
Konrad ben anden til sin Arving, og saaledes kom
«urgunb under det tyste Rige, indtil det i Slut
ningen af det 14de Aarh. faldt fra hinanden i
flere Smaastater, der lidt efter lidt opstugtes af
Frankrige. —Hertug Burgund (Nedre-
Burgund) blev stiftet af Grev Bosos Broder Ri
chard. Slanbt |>ertugerne mcrrkes den sidfte, Karl
den dristige, f. 1433, som faldt i Slaget ved Nancy
1477, bekjendt ved sine frugtesftse Bestrebelser for
at underlegge fig Schwei;. Ved hans DM blev
HertugdMmet inddraget under den franfle Krone.
Buridan (udt. Byridang), Jean, ftanfl flola
stifl Filosof, f. 1300, b. 1358, fremsatte ben Paa
ftanb, at Villien for at gaa over tit Handling maa
bestemmes af noget ydre, og oplyste berte beb det
senere saa bekjendte Exempel om LEstet, som sulter
ihjel mellem to aldeles lige HFvisker, fordi det ikke
kan beftemme sig for, hviiken det stal tåge (B ur i
dans LEsel).
Burislaw, d. s. f. Boleslaw.
Nurke, Robert O’Hara, Politiinspektør i Mel
bourne, f. 1821, b.1861, bar den førfte Europeer,
som (1860—61) gjennetnreifte 9Z^b,ollanb fra Syd
mod Nord. ©fter ham kaldes Carpentariabugtens
Sydkyst Burkes Land.
Burke, William, Skomager i Edinburgh, hen
rettet 1828, har bunbet en førgelig Navnkundighed
ved efterhaanden at brcebe 15 Mennesker for at
selge Ligene til en Lege: Hans Maade at drcrbe
sine Ofte daa (ved at bedøve og kvcele dem) kaldtes
siden at burke".
Burke, Edmund, berømt engelst Statsmand,
f. 1730, d. 1797, studerede Filosofi og Historie i
Dublin og Retsvidenstab i London. Fra 1756
optraadte han som filofoftff og æpetiff Forfatter
(,Vindication of natural society", 1756, »Origine
Burns
of our ideas of the sublime and beautiful", 1757)
og übbaitnebe ftg i ©til^eb som Taler. 1765
blev han inbbalgt i Parlamentet, hvor han op
traadte som afgjort Liberal og snart vakte Dbftgt
ved sin Veltalenhed. Han hevdede de amerikanske
Koloniers Rettigheder, talte for Katholikernes Eman
cipation og orfegtebe alvorlig Pressefrihedeu. 1782
var han en fort Tid ©enerattntenbant over Ar
meen, hvilket Smbebe han ogfaa tnbe^abbe 1783
—84. 1785 obtraabte han som Narren Hastings
Anklager. Ved tlbbrubbet as den franfle Revo
lution brøb han med Obbofitionen, gil over til
Regjeringspartiet, modtog en Pension af Kongen
og ibrebe for frig mod granfrige, 1794 trak han
sig tilbage til Privatlivet.
Burleigh (udt. Borli), Lord, se Cecil.
Burlesk (af ital. bui-1», Narrestrcg), Pudsig,
snurrig, naragtig.
Burlington (udt. Byrlingtn), 1) By i den
nordamerikanske Stat Vermont, ved Champlain
sj^en, med 14,500 Indb. — 2) By i Staten
lowa, ved Mississippi, meb 15,000 Indb. og
Trelasthandel.
Burman, Navn paa en hollandsk Slocgt, der
har frembragt flere berMte Videnstabsmcrnd. —
eter Burman, f. 1668, d. 1741, Filolog, ud
gav flere latinske Forfattere med Anmerkninger. —
Johan Burman, Botaniker, f. 1706, d. som
Professor i Amsterdam 1779, udgav Skrifter om
de afrikanske Planter.
Burmeifter, Hermann, tyst Naturforsker, f.
1807, ansat ved Uniberfttetet i Cordova, har skrevet
flere vcrrdifulde Afhandlinger iscrr om Insekterne
samt om Sydamerikas uddpde Dyrearter.
Burmeifter & Wain, bekjendt Skibsbygger
firma i Kjchenhaun, stiftet 1865.
Burnes (udt. B^rns), Sir Alexander, engelst
Dfficer, f. 1805, drcrbt 1841 under en Opftand i
Kabul, bekjendt ved sine Reiser i Centralasien, over
hvilke han har leveret fortrinlige Beskrivelser.
Burnley (übt. Bprnlei), By i bet engelste Grev-»
stab Lancashire, ved Burn, med 41,000 Indb.,
betydelige Uld- og Bomuldsspinderier og rige Kul
gruber.
Burnouf (udt. Byrnuf), Eugene, fransk Ori
entalist, f. 1801, b. 1852 som Professor i Paris,
beforbrebe isar Kjendstabet til Zendfproget og for
føgte at tyde den persiske Kileskrift.
Burns (udt. BFrns), Robert, Skotlands største
lyriske Digter, f. 1759, d. 1796, var SM af en
fattig Forvagter og blev opdragen til landligt Ar
beibe ; ved Siden deraf greb han enhver Anledning
til at tilfredsstille fin Begjarlighed efter Lesning
og til at erhverve sig Kundstaber. Tidlig vaagnede
hans Lyft til Digtekunsten; under sit Markarbeide
bigtebe han Sange i den skotske Dialekt, der snart
gjorde ham bekjendt ogsaa i videre Kredse. Efter
Faderens DM blev han selv Forpagter; men Uheld
og en ulykkelig Kjcrrlighed nedstog ham, og han
befluttebe at forlade Landet for at overtage en
Plads som Plantageopsynsmand paa lamaika.
Imidlertid udgav han 1786 en Samling af sine
Digte, der blev modtagen med overordentligt Bi
fald; han blev optagen i de fornemste Kredse i
Edinburgh, og nogle Velyndere ffaffebe ham en
Ansettelse ved Toldvcesenet, som han siden inde
havde ved Siden af sin Forpagtmng; men For
retningeme plagede ham, og ved uforsigtige It-
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
