Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningskunsten
kede Stenplader. Kransgesimsen omgav Gavlfeltet,
i hvilket ofte fri Statuegrupper opstilledes. De
berpmteste dorifie Bygninger var Templerne i
Selinunt og Agrigent paa Sicilien, i Pestum
ved Neapel, Theseustemplet i Athen, Zeustemplet
i Olympia famt Athenetemplerne i Korinth, Paa
LEgina og paa Athens Akropolis. Dette sidfte,
det verdensberømte Parthenon, fuldendtes under
Perikles 438 f. Kr. af Iktinos og Kallikrates.
Akropolis’ Propylaer af Mnesikles tilhører samme
Tid. Den ioniske Stil var i Lethed ogElegance,
hvad den doriste vari Kraft og Simpelhed. Stam
mernes Eiendommelighed speilede sig i Stilen. De
ioniste Templer ligner de doriske; men deres Smiler
har en Basis, en lettere og slankere Krop samt en
Kapitel, hvis Hovedled er de til Siderne udfaldende
Spiralvoluter. Arkitraven bestaar af de smale,
over hverandre udstigende Dele, Frisen er uden
Triglyfer, mm med en sammenhengende Billed
fiade. De berpmtefte ionifie Templer var Arte
mision (Dianatemplet) i Efesus, Apollotemplet i
Basse paa Peloponnes, samt Nike Aftterostemplet og
Erekteion paa Akropolis. Det (yngre) korinthiste
Kapitcrl med sine Akanthusblade og sine snirklede
Voluter danner ingen scerskilt Stil, men slutter fig
til den ioniste Tempelform. Lysikratesmonumentet
og Olympeion i Athen viser disse Kapitaler i deres
adleste og rigeste Form. De grcrfie Templer ind
deles dels efter Antallet af Spiler i Fronten (4, 6,
8, 10, 12-spilede), dels ester SMernes Stilling:
Templerne in antiB — med to Smiler i Fronten
mellem fremspringende Mure (antle) — Proftyla,
med Spiler i Fronten, Amfiprostyla, med Spiler
foran og bag, Periptera, med Spiler rundt om,
Diptera, med dobbelt Spilerad rundt om. (Des^
uden Pseudoperiptera og Pseudodiptera med en falsk
Efterligning af disse Former). Berpmte var ogsaa
de grcrsse Theatre (Dionysostheatret i Athen), halv
runde Indsenkninger i Bjergsidm under aaben Him
mel. Desuden Stadier, Odeer, Gravbygninger osv.
Privatboligerne kjender vi kun gjennem Litera
turen. 3) E trusterne udviklede i sine Grave
og Templer grceste Tempelformer. Selvftcrndigere
var de i sine Hvelvbygninger : Kloaker, Stadsporte
osv. Den toflanfle Spile er en Variant af den
dorifie med en vulstlignende Basis. 4) Romerne
optager baade Etruskernes Hvelvbygninger og Gra
kernes Arkitravbygninger, og den romerfle Stil
er en Forming af dem begge. Rene Hvelvbygninger
er deres Akvedukter, rene Arkitravbygninaer deres
Templer efter Grcrkenlands Erobring 146 f. Kr.
Romerne anvendte her mest den korinthiske Spile
form, stundom en modificeret dorifi Spileform paa
ionifl Basis: den romerst-dorifie SMe. Endelig
tagdes den tunge ioniste Volut over det fine ko
rinthifle Kapital under Navnet: Compostta eller
romersk Kapital. Den agte romerske Stil ud
foldede sig i Agrippas Thermer (Pantheon) 27 f. Kr.,
i Augusts Forum og Mausolaum, Neros gyldne
Hus, Vespasiaus fiavifie Amfitheater (Kolosfeum),
Titus’s Thermer (varme Bade) og Triumfbue, Tra
jans Forum og Basilika (Handels- og Retslokale),
Hlldriaus Villa og Mausolaum (nu Festningen En
gelsborg); Caracalla, Diocletian og Konstantin op
fprte storartede Bade, den stdste ogsaa m berpmt Tri
umfbue (ligesom Septimius Severus). Det halvt
grefle, halvt romerske Pompeji, der pdelagdes ved
Vesuvs Udbrud Aar 79 e. Kr., men nu udgraves,
Bygningskunsten
giver os en klar Forestilling om de Gamles Privat
huse med deres Vestibulum, Atrium, Tablinum,
Peristyle og Triclinium. — L. Middelalderen.
1) Den gammelkristne Bygningskunst
(300—500), der begyndte med de underjordiske
Gravsteder med Kapeller og Martyrgrave ved Rom,
Syrakusa, Neapel o. fl. St. (Katakomberne), reiste
sig fprst ret, da Kristendommen 323 e. Kr. blev
Statsreligion, gjennem Opfprelsm as de aldfte
Kirker, Basiliker eller Langkirker, saa kaldte paa
Grund af sin Lighed med de romerfle forensiste
Basiliker, stjpnt de udleder sin Form fra de ro
merfle Privathuse, i hvilke Gudstjenesten oprinoelig
holdtes. De havde et nbedakket Atrium, Skio, Kor
(Altarplads) og en halvrund Apsis, hvor Biflops
stolen stod. Skibet dettes i et Midtflib og to eller
fire lavere Sidestibe. De berpmteste Basiliker
var: i Rom den aldre Petersbasilika, Paulskirken
(udenfor Murene), Johannes- (Laterankirken), San
Lorenzo (udenfor Murene), San Clemente; i
Ravenna San Apollinare i Classe. 2) Den
byzantinske Stil (500—800), der egentlig udgik
fra Rom, men udvikledes i Byzans (Konstantinopel),
optog, i Modsatning til Langkirkerne, Rundformen,
overhvelvede as en Kuppel. Disse Rundkirker tjente
fprst til Gravkirker og Daabskirker (Baptisterier) ;
smere traadte de i selve Langkirkernes Sted. Me
dens de gammelkristne Langkirker tog sine SMer
fra antit-romerste Bygninger, udvikler Byzantims
men m Efterligning af de korinthiste Spiler med
takkede Akanthusblade. De berpmteste vyzantinfle
Kirker er San Stefano rotondo og St. Costansa
i Rom, Baptisterierne i florens, Ravenna, Panna
o. fl. St., San Vitale ! Ravenna, men fremfor
alle Aja Sofia i Konstantinopel (537). Lige til
Aachen, hvis Mynster er bygget i denne Stil
under Karl den store, strakte sig Byzantinismens
Indflydelse. 3) Den mauriske Stil (700—1400)
tilhprer Islam. Den sluttede sig i sin Konstrnktion
vasentlig til Byzantinismen, men udviklede en
Rakke setvstandige Detaljer, saafom Hestestobuen,
Stalaktithvelvingen o. ft., samt en paa et geometrist
Liniespil grundet Ornamentik. Dms Spilekapi
taler er kliesormede. Dens berpmteste Bygninger
er Moskeerne i Kairo og Eordova, Jerusalem og
Konstantinopel. Den strakte sin ludflydelse fra
Indien til Spåmen, hvor Slottet Alhambra ved
Granada er et af dens sidste og merkeligste Berker.
4) Dm romanske Stil (900—1200) udviklede
sig paa Basilikastilens Grund, idet Kirkens Kor
udvidedes med et Tverflib, en Krypte anbragtes
under det ophpiede Kor, Atriet bortfaldt og Kirken
sik Taarn over Koret og stundom foran Fronten.
Disse Kirker var dels platdakkede", dels hvelv
dakkede; Kapitelet fik Terningform ; Rundbuen af
stuttede fadvanlig alle Aabmnger (Rundbuestil).
I Tyssland fandtes af denne Stil 3 Grupver: de
ftadtakte sachsifle (t. Er. St. Michael og St. Gode
hard i Hildesheim, Domen i Bamberg), de hvelvede
rhinfle (t. Ex. Apostelkirken i Koln og Abbedkirken
i Laach, Domen i Mainz), samt Teglstensgruvpen
i de Brandmburgfle Lande (t. Ex. Kirkerne i leri
chau og Ratzeburg). I Italien paavirkedes Vene
dig iser frllßyzans(Marcuskirken), Mellemitalim
af den gammelkristne Basilika (Domerne i Pisa og
Siena, Maria il Trastevere i Rom). I Lombar
diet indvirkede Tystland (S. Zmo i Verona), paa
Sicilien Maurernes Stil (Capella Palatina og
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
