Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bygningskunsten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygningskunsten
Domern? i Palermo og Monreale) paa den ro
manske Stil. Sydfrankrige brugte TMdehvelv
istedenfor Korshvelv over Midtflibet (St. Trophime
i Arles), Danmark fulgte den Myske Teglstens
gruppe (Domen i Roskilde) og Sverige (Domerne i
Lund, oprindelig danfl, og Linkoping) vesttyst Ind
ftydelfe. I Norge, hvor Svithunskirken i Stav
anger og de «eldste Dele af Trondhjems Domkirke
viser engelst-romanske Former, optrcrder den ro
manfleStil eiendommelig i en Mcrngde Trcrtirker
af Reisverk (Stavekirker), f. Ex. Borgunds, Hitter
dals, Eidsborgs, Urnes, Aals, Thorpes, Hurums,
Hedals o. fl. 5) Den gothiske Stil (1150—
1420) optraadte fMft 1150 i Kirken St. Denis ved
Paris.. Den hviler paa den gjennemfMe Anven
delse af Spidsbuens Principer (Spidsbueftil) paa
Basilikaformen. Med denne Bue kan man over
spende ogsaa ikke kvadratiske Rum og ved den her
ved vundne friere Bevcrgelse blev det muligt at
llftaste Tyngden fra Mnrmasserne og lede den over
paa Piller, hvorved Murene selv oplMes i Piller
med mellemsatte store Vinduer, og et kompliceret
perpendikulært Strcrbesystem opstod. Til svindlende
Heider luftes nu de to Taarne foran Fayaden,
Kapeller omgiver Koret og ofte ogsaa de lavere
Sidestibe. Over Strcrbepillerne hcrver sig smyk
kende Fialer" og over Vinduerne de gavlformede
Wimperger (Windberge). Gothikens Udviklings»
perioder var tre: den strenge Stils Periode (1150
—1275), Blomstringsperioden (1275—1350) og
Forfaldsperioden(1350—1420). I Gothikens Fcrdre
land Frankrige mcerker vi, foruden Modertirken i
St. Denis, Notre Dame og St. Chapelle i Paris,
Kathedralerne i Reims, Amiens, Beauvais, Rouen,
Chartres, Laon,Bourges, le Mans samt St. Onen
og St. Maclou i Rouen. I Belgien: St. Gudule
i Bryssel, Domen i Antwerpen (med 7 Skibe),
samt Raadhusene (Hote! 6e vi!l«) i Bryssel, Lowen,
Mern o. fl. St. I Tyskland maerker vi Dom
kirkerne i Regensburg og Ulm samt Mimsteren i
Freiburg og fremfor alt: Domkirken i Koln(1248,
endnu ikke fuldendt) og Mimsteren i Strassburg
(af Erwin von Steinbach, d. 1318). Nogle tyste
gothiste Kirker udmcerker sig ved, at Sidestibene
hcrver sig til samme H^ide som Midtstibet (Hallen
kirchen), t. Ex. Stephanskirken i Wien, Lorenz- og
Sebalduskirkerne i Niirnberg. En egen Gruppe
danner NordMyfflands Teglkirker med Maria
kirken i Liibeck som Udgangspunkt. I England
paabegyndtes allerede 1177 Kathedralen i Canter
bury, der fulgtes af Kathedralerne i Salisbury,
3)ork og Westminfterabbediets Kirke i London.
Korafslutningen var i de engelske Kirker firkantet,
med et Madonnakapel til Slutpunkt (I^aciv-ekapel).
Den her udviklede sene Afart af Gothiken kaldes
Tudorstil" eller Perpendikulcrrftil. Fra England
kom Gothiken over til Norge, hvor Trondhjems
Domkirke har et I^c^-ekapsl, eller som det her
taldes ,,HMor". I Sverige tilhører derimod Up-
I’ala Domkirke den nordf«fttyste Teglstil. Den
italienfie Gothik tilegnede sig aldrig den nord
alpinste Gothiks Eiendommeligheder fuldt. Uden
Taarn Paa Fayaden, med Kuvpel over Tver
fiibet, broget Marmorinkruftation og tre Gaule
paa Fasaden — saaledes optrceder Domerne i Flo
rens, Siena og Orvieto. Ncrrmere den tyske
Gothik staar dog Domen i Milano, i hvidt Mar
mor. — 0. Den moderne Bygningskunst.
Bygningskunsten
1) Den romerske Renaissance (1420-1643).
». Den tidlige Renaissance (1420—1500).
De fornyede Studier af Oldtidens Kunst og Lite
ratur i det 14de og 15de Aarh. fremkaldte den
Gjenoptagelse af de romerske Bygningsformer og
navnlig Dekorationen, der kaldes Renaissancen
(Gjenf^delsen). Den optog de tre anrike SMe
ordener paa hjl<ie Piedestaler og lagde dertil den
romerst-doriske og toskanske (Vignolas 5 SKle
ordener). Den tidlige Renaissances Hovedsoede
var Florens, hvor F. Brunelleschi (1377—1446)
byggede. Domens berMte Kuppel. I Pavia byg
gedes mod Aarhundredets Ende La Certofa, i Ve
nedig Palazzo Bendramin-Calergi af P. Lombardi.
Frifihed og Fantasirigdom, forbundne med visse
Erindringer fra Gothiken, udmoerker denne Tids
Bygninger, b. H^i-Renaissancen (1500—
1580). Dens Hovedscrde var Rom og dens Hoved
arbeide den af Pave Julius den anden grundlagte
Peterskirke, til hvis Bygning de berMteste Navne:
Bramante (f. 1444, d. 1514), Peruzzi lf. 1481,
d. 1536), Raffael Santi (f. 1483, d. 1520 — den
berMte Maler), Antonio di San Gallo og Michel
agniolo Buonarrori (f. 1475, d. 1564) — alle
knytter sig. Bygningen fuldendtes ftrst i den
nirfte Periode. I Benedig arbeidede Pragtfayader
nes Mester I. Sansovino lMarcusbibliotheket) og
den crdle Palladio (San Giorgio maggiore). I
Frankrige indtrcengte Renaissancen gjennem en
Overgangsform, Chambordstilen, der endnu var
halv Gothik; under Frans den forste byggede
1541 Pierre Lescot en Del af Louvre og 1564
Philibert Delorme en Del af Tuilerierne. Sam
tidig byggedes det 1871 ødelagte Hotel de ville.
I Sppnien uduitledes den overlcrsset dekorative
Platereskstil. I Tyflland byggedes bl. a. i denne
Tid det pragtfulde Heidelberger-Slot. Iscrr i
Niirnberg blomstrede den tyste Renaissances Byg
ningskunst, o. Sen-Renaissancen (1580—
1643). I denne Periode fuldf^rte Carlo Maderna
Peterskirken. I Benedig byggede Longhena den
pragtfulde S. Maria della Salute. Den tyste
Renaissance trcengte nu ind i Belgien og Dan
mark, hvor BMen og Rosenborg i København
samt Slottene Fredriksborg og Kronborg erindrer
om Kristian den fjerdes Stil, ligesom England i
Periodens Begyndelse udfoldede sin saakaldte Elisa
bethstil. 2) Forfaldsperioden eller Ludvigernes
Tid (1643—1792). a. Barokperioden eller Lud
vig den fjortendes Stil (1643—1700). Michel
agniolos Geni havde hyldet det maleriske Princip i
Bygningskunsten; ved ensidig at udvikle dette Princip
forvandlede hans geniftse EfterMgere denne Kunst
til en opstruet DekorationSkunst, i hvilken det
konstruktive forsvandt. Denne Periode, der lededes
fra Ludvig den fjortendes Hof, faudt sit HKeste
Udtryk i Lorenzo Bernini (f. 1598, d. 1680), som
dog har bygget den smukke Kolonnade om Peters
pladsen i Rom. I Paris byggede Hardouin Man
sart Invaliddomen, i England Chr. Wren Pauls
kirken, i Stockholm Nic. Tessin Slottet. Da den
i denne Tid brugelige Allangeparyks Snirkler gjen
findes i Tidens Detoration, har man kaldt denne
og den ncrste PeriodeS Stil Parykstilen. b. Ro
cocoperioden eller Ludvig den femtendes Tid
(1700—1760). I den forrige Periodes Dekora
tion var dog Symmetrien bleven bibeholdt; nu
forsvandt ogsaa den i muslingvredne Former,
254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
