Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Byron
Universitetet gjorde han sig bekjendt ved fit af
stikkende Basen, sin trodsige Selvstendighet» og sin
Forkjærlighet» for voldsomme Legemsøvelser. 180?
udkom hans ftrste Digtsamling (NnurB olI6lsnO88),
hvilken Lord Brougham i N6indu^lisvi6>v under
kastede en overlegen og fiaansellM Kritik, som
Byron 1809 besvarede med en ligesaa hensynsløs
Satire: Engelste Digtere og flotste Kritikere".
Tret af et MesW Liv uden noget fast Formaal og
i dyb Smerte over en ulykkelig Kjærlighet» tiltraadte
han 1809 en Udenlandsreise, hvorunder han be
sfjgte Portugal, Spanien, Tyrkiet, Grekenland,
hvor han opholdt sig laengst, og Lilleasien og
svMmede over Hellesponten. 1811 vendte han
tilbage og udgav de to fyrste Sange af obi!6s
Haroici", som med en Gang stillede ham foran
alle Samtidens Digtere, og derefter med korte
Mellemrum: Giauren", Bruden fra Abydos",
»Korsaren", Lara", af Korinth" og
«Parisina". Scenen i disse Digte er nersten ude
luktende Grcrkenland, hvis NaturfljMhed og store
Minder havde vakt Digterens Begeistring og Kjcer
lighed. Byron, som fra alle Sider blev Gjenstand
for Beundring og Hyldest, n^d i fulde Drag det be
rusende Liv, som ftrMmede om ham. 1815 giftede
han sig med Lady Milbank; men hans LEgteskab
var ulykkeligt og oPlMes efter et Aar, og nu
reiste den fornemme Verden en Storm af Had,
Haan og Bagvaskelse mod den stolte Mand, som
havde krcenket alle dens hellige Former. Han blev
1816 nsdt til at forlade sit Fedreland, som han
siden ikke gjensaa. Gjennem Belgien og Tyskland
tog han til Schweiz, hvor han traf den land
flygtige Digter Shelly og strev den tredie Sang af
olii!clsllai-o1c1" og den gribende Digtning^Fangen
i Chillon". I Venedig, hvor han opholdt sig
1816—19 og hengav sig til et übundent, vildt
Liv, fuldendte han ,,Odil6e Hai-alci" og Manfred",
flrev BepPo" og Mazeppa" og paabegyndte ,,Don
Juan", det mest eiendommelige og udpregede af
Byrons Digte. En grcrndselM Foragt for Men
nefiene, for den herskende politiske og moralske Ussel
hed og for omtrent alt, der betragtedes som op-
HKet og helligt, er her blandet med den dybefte
Menneskekjcerlighed og den mest ideale Begeistring
for Frihed og Lykke. Og hver Lime i dette epoke
gjørende Digt knitrer af Viddets og Satireus
drcebende Lyn. Den fkjMne Grevinde Guiccioli,
hvem han lcerte at kjende i Venedig, rev ham ud
af det vilde Liv, han Mte her. Han fulgte hende
til Ravenna og skrev her (1820—21) Dramaerne
Falicro", Sardanapalus", De to Fos
carier" og ,,Kain" samt den blodige Satire Dommed
ags-Synet", desuden Dantes Spaadom", nogle
Sange af Don Juan" og flere Arbeider. Han
lod sig optage i Carbonariernes Samfund og fulgte
efter den mislykkede Opstand i Neapel 1822 sin
Elskede ftrst til Pisa og siden til Genua, hvor
han bl. a. strev Broncealderen". 1823 ind
fiibede han sig til Grcrkenland for at kjempe
for dettes Frihed. Han begav sig til Missolonghi,
hvor han modtoges som Grcrkenlands Frelser.
Paa egen Bekostning hvervede han et Korps af
500 Sulioter og lagde for Dagen en sjelden Handle
kraft og et klart politisk Syn. Midt under en
rastløs Virksomhed angrebes han af en heftig
Feber, som 19de April 1824 endte hans Liv. Over
hele Grakenlant» Mes hans Dch som en National-
Byzantinst Kunst
ulykke, og et Dekret fra Regjeringen paabpd al
mindelig Landesorg i 21 Dage. Hans Hjerte blev
tilbage i Grekenland, men Liget fartes til Eng
land og bisattes ved Newstead Abbedi, da det
negtedes Plads i Westminster Abbedi. — Byron
hFrer til de største Digteraander, som nogensinde
har levet. Hans glidende, intense Følelse, glim
rende Fantasi og mesterlige Sprogkunst gj^r ham
navnlig stor som lyrisk Digter, medens hans rig.e
Verdenserfaring, dybe Lidenstabelighed, stcrrke Fri
hedskjerlighed og hans mandige Had til ethvert
Hykleri og enhver Undertrykkelse lcegger en uimod
staaelig Kraft i hans revsende Digte. Han har
Mt stor Indflydelse paa nersten alle europeiste
Holks Tenkeset og Literatur, fornemmelig Frank
riges, Tyfilands og Ruslands, og for alle dem,
som i Begyndelsen af det 19de Aarh. ftlte sig trel
bundne under Reaktionens Aag, stod Byron som
den mcrgtige Skikkelse, der havde stillet Folkene
Frihedens og Fremtidens Opgaver for Vie. Blandt
hans mange Biografer kan nevnes Thomas Moore,
Karl Elze og Georg Brandes.
Byssus kaldtes i Oldtiden enstags fint Bom
uldstK, smere ethvert fint vervet Tj<<i overhoved.
Nu betegner det i Zoologien de fine, hornagtige
Traade, ved hvilke visse Muslinger fcrster sig
f. Ex. til Klipperne. Hos enkelte Muslinger er
disse Traade blFde og har v«ret anvendte til
Vevning af Handsker, Strømper ofv.
Byste (Buste), se Billedhuggerkunst.
Bystrom, Johan Niklas, berMt svenfl Billed
hugger, f. 1783, d. 1848, uddannede sig fprst ved
Kunstakademiet i Stockholm og begav sig derpaa
til Rom, hvor han siden opholdt sig den meste
Tid af sit Liv. Han studerede her flittig Antikerne,
efter hvilke hans hele Kunst vcrsentlig har dannet
sig, og fra hvilke den har faaet flere af sine bedste
Egenskaber. Sin største Styrke har han i Frem
stillingen af kvindelig SkjMhed og Ande. Blandt
hans mange Verker merkes: En liggende Bac»
chantinde", Venus med Amor", en «sovende luno
med Herkulesbarnet", Amor med Bacchus’s At
tributer", Hebe", flere badende Piger, en Rcekke
Statuer af svenske Konger, af hvilke flere er op
stillede paa Stockholms Slot, Bellmans Bnste i
Djurgarden ved Stockholm og en siddende Stawe
af Linne i den botaniske Håves Orangeri i Upsala.
— En af ham for en stor Del af Marmor op
ftrt Villa, BystrFms Villa, danner et frem
tredende Punkt ftaa Djurgarden ved Stockholm.
Bytte, se Krigsbytte.
Byzantinsk Kunst kaldes den Retning i de
bildende Kunster, som opkom efterat Byzans var
blevet Hovedstad i det Astromerske Rige og Kri
stendommen Statsreligion. Mangelen paaantike
Traditioner og den specielt kristne Kunsts ringe
Udvikling medførte, at den byzantinske Kunst ve
sentlig blev et Tilbagestridt fra den antike. —
I Bygningskunsten udviklede sig Central
eller Kuppelbygningssystemet, der naar sin Fuld
endelse i Sofiakirken i Konstantinopel, bygget un
der Keiser luftinian 532—37. Dens Kuppel hviler
paa fire svere Piller og Mtes af to Halvkupler;
i Vest kommer man md gjennem en Forhal, og i
Bst afstuttes Kirken ved en Apsis. Denne Byg
ningsstil er senere bibeholdt for Kirkerne i de
grcrst-katholste Lande; den har ogsaa udbredt sig
til Italien (San Vitale i Ravenna), Tyskland
256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
